Sikkerhedsstyrelsen: Derfor skal du ikke oplade din telefon om natten

På grund af faren for brand bør man kun oplade mobiltelefonen om dagen, og man skal huske at tjekke sine børns opladere, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen.

Artikel top billede

Den svenske myndighed Elsikkerhedsværket har i kølvandet på flere sager om overophede mobilopladere med efterfølgende brandfare nu været ude med en advarsel om mobilopladning.

Advarslen går på, at man kun bør oplade sit elektroniske grej - herunder mobiltelefoner - om dagen, hvor man har grejet under opsyn, så man kan reagere, hvis der skulle opstå en brandfarlig situation.

I Danmark er Sikkerhedsstyrelsen helt på linje med sine svenske kolleger, selvom man i Danmark ikke vil kalde det en decideret advarsel.

"Vi har længe haft den anbefaling, at man kun oplader om dagen, og så er det egentlig underordnet, om der er tale om en mobiltelefon, tablet, pc eller andet elektronisk udstyr," siger fungerende kommunikationschef hos Sikkerhedsstyrelsen, Mette Cramon, til Computerworld.

Svært at reagere fra drømmeland

Hun fortæller, at rådet om opladning i vågen tilstand blandt andet skyldes risikoen for brandfare som følge af en overophedet telefon eller en defekt oplader.

Denne mulige fare kan man have svært ved at reagere på, når man først er ankommet til drømmeland under dynen.

"Mange sover jo nærmest med deres mobiltelefoner, og man bør som udgangspunkt ikke lade op, hvis eksempelvis en mobiltelefon ligger på brandbare underlag som puder, tæppe og senge," siger Mette Cramon fra Sikkerhedsstyrelsen.

Hun forklarer, at der ved brande som følge af defekte mobilopladere typisk vil opstå risikoen for kulilteforgiftning, snarere end det er selve ilden, der kan skade og ultimativt slå folk ihjel.

Husk dine børns opladere

Statistik fra Beredskabsstyrelsen viser, at it-udstyr som tablets, pc'er og mobiltelefoner er skyld i et begrænset antal brande målt i forhold til eksempelvis affaldscontainere og skorstene.

Ud af de i alt omkring 140.000 årlige danske brande, tegner it-udstyr som tablets, pc'er og mobiltelefoner sig for cirka 50 brande.

En sammentælling med kategorien 'elektroniske brugsgenstande' får antallet af brande med udgangspunkt i elektronik op på lige omkring 1.200 ud af de cirka 140.000 årlige brande.

Så varme mobiltelefoner og deslige er altså langtfra den største kilde til, at der kan opstå brand på hjemmefronten.

Alligevel fastholder Sikkerhedsstyrelsen sin anbefaling om at lade elektronisk udstyr som mobilen op om natten.

"Samtidig bør man bruge sin sunde fornuft og kigge sine opladere grundigt igennem for eventuelle lækager. Mange børn har efterhånden også fået deres egne opladere, og derfor bør forældre nok også holde et vågent øje med deres børn opladere."

Læs også:

Lenovo tilbagekalder strømstik på grund af brandfare: Har du et liggende?

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2025

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.200 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 50 talere og møde mere end 30 leverandører over to dage.

    4. & 5. november 2025 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Jacob Vildbæk Jensen som Datateknikerelev ved afd. Herning og afd. Rødekro. Han har tidligere beskæftiget sig med tjenerfaget,. Nyt job
    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job