Stein Bagger trækker igen overskrifter: Computerworld var med helt fremme i afdækningen af IT Factory - her er den dramatiske historie

IT-Factory-sagen trækker igen opmærksomhed, men hvad handlede danmarkshistoriens mest spektakulære sag om it-svindel i virkeligheden om? Computerworld var med helt fremme i afdækningen af Stein Bagger. Journalist Jacob Ø. Wittorf fortæller historien, som han oplevede den fra første parket.

Artikel top billede

(Foto: © Søren Jonesen, photo + co /)

Det var 1. december 2008, og jeg var lige mødt ind på arbejde, da der pludselig gik et sus gennem Computerworlds redaktion.

”Stein Bagger er forsvundet og er blevet efterlyst af Interpol,” blev der råbt gennem redaktionslokalet, og med ét blev hele nyhedsmaskinen sat i gear.

En lidt mat stemning, der for nogles vedkommende var påvirket af weekendens julefrokoster, blev øjeblikkeligt afløst af en symfoni af kværnende tastaturer og telefonsamtaler med kilder.

Det er nu snart 18 år siden, men historien om IT Factory og Stein Bagger er på ingen måde død, og i øjeblikket tiltrækker den sig igen opmærksomhed, efter at en ny TV 2-serie genopruller historien om danmarkshistoriens mest spektakulære sag om it-svindel.

Fra konkursbo til funklende stjerne

Da samtlige danske medier gik i breaking 1. december 2008, var det de færreste danskere, der havde hørt om Stein Bagger.

Altså medmindre de læste Computerworld.

For på daværende tidspunkt havde Computerworld gennem en årrække dækket IT Factorys opstigning fra konkursbo i begyndelsen af 00’erne til pludselig at blive en funklende stjerne på den danske erhvervshimmel.

IT Factorys succes skyldtes, hævdede Stein Bagger, et særligt forhold.

Nemlig at selskabet havde udviklet en teknologi, der gjorde det muligt at afvikle IBM’s Lotus Notes-platform som en software-as-a-service-løsning, der kunne tilgås via nettet.

"Os bekendt er der ingen, der har gjort det før. Vi vil levere Development and Infrastructure as a Service (DIaaS). Vi har vist det for IBM i vores laboratorium, og de troede simpelthen ikke på, at det var rigtigt, før de så det," forklarede Stein Bagger i 2007 til Computerworld.

Var historien for god til at være sand?

Succeshistorien kulminerede, da IT Factory på baggrund af selskabets ekstraordinære og revisorgodkendte regnskabstal blev udråbt til vinder af Computerworlds Top 100-konkurrence i 2008, der kårede Danmarks dygtigste it-virksomheder.

Men kort tid efter kåringen begyndte rygterne at løbe om. For måske var historien om IT Factory for god til at være sand?

Her prøvede den tidligere Computerworld-journalist Dorte Toft, der på det tidspunkt skrev en blog hos Berlingske, forgæves at få svar på, hvem selskabets kunder egentlig var.

1. december, da Stein Bagger forsvandt, og der blev indgivet konkursbegæring mod selskabet, havde Computerworld i samarbejde med Dorte Toft i flere måneder arbejdet på at afsløre hemmelighederne i selskabet.

"Jeg er kommet for at melde mig"
Knap en uge efter sin mystiske forsvinden blev Stein Bagger anholdt i Los Angeles.

En tidlig lørdag morgen meldte han sig selv på en politistation nær det belastede kvarter Skid Row, der på daværende tidspunkt var præget af kriminalitet og en af USA’s største koncentrationer af hjemløse.

Derfor var det også med en vis skepsis at betjentene på politstationen tog imod ham, da han trådte ind ad døren, gik hen til skranken og sagde :

”Mit navn er Stein Bagger. Jeg er på flugt fra Europa og er kommet for at melde mig selv.”

Det var først, beskrev Los Angeles Times, da han lænede sig ind over skranken, og hans sorte Armani-jakke krøb op og afslørede et skinnende Rolex-ur, at betjentene valgte at tage ham alvorligt og slog hans navn op i Interpols database.

“Her på stationen har vi med jævne mellemrum folk, der kommer ind og hævder, at de er kongen af Danmark,” forklarede betjent Jack Richter til avisen.

Få dage senere landede han med et fly i Kastrup Lufthavn til massiv opmærksomhed, og allerede året efter blev en spektakulær retssag indledt.

Byggede på simpelt svindel-trick

I retssagen blev det blotlagt, at IT Factorys imponerende regnskaber ikke byggede på software-salg, men på en såkaldt leasing-karrusel.

En simpel form for svindel, hvor leasingkontrakter baseret på falske fakturaer og fiktivt udstyr blev brugt til at hive penge ud af leasingselskaber.

Derudover har det vist sig, at sagen har trukket spor til organiserede kriminelle miljøer i Sverige og Danmark og til et mystisk og brutalt overfald, der fandt sted en tidlig vintermorgen i Farum blot få dage før, at Stein Bagger blev anholdt.

Det hele endte med, at Stein Bagger i 2009 blev idømt syv års fængsel for svindel og dokumentfalsk for mere end 800 millioner kroner.

I 2018 meddelte Kammeradvokaten, at man opgav at finde den resterende del af pengene fra Stein Baggers formue.

Weekendavisen har tidligere beskrevet, at Stein Bagger, der har været på fri fod siden 2014, i dag angiveligt går under navne som Sten Stocazi, Sten Patrick og Sten Berggren.

Læs Computerworlds-dækning

Annonce

Kalundborg Refinery A/S

Applikationsspecialist til Kalundborg Refinery

Region Sjælland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Informationssikkerhedsofficer til Akkreditering & Compliance

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (DevSecOps) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Nordjylland

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Hele Danmark øver

Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S