Berners-Lees vision: Det meningsgivende web

Tim Berners-Lee, opfinderen af World Wide Web, har en vision: nettet skal give mening ikke bare for mennesker, men også for software-agenter. Midlerne hedder RDF og XML.

Agenter

World Wide Web har været en kæmpe succes for udveksling af information blandt mennesker. For computere og software-agenter er livet dog ikke så nemt. Information på World Wide Web er struktureret til menneskelig aflæsning.

Problemet
Hvis man skal løse en bestemt opgave, for eksempel tilrettelægge en rejse, kan det hele gøres via webbet i dag: Booking af fly og hotelbilletter, opdatering af kalendere, ruteangivelse til og fra flyvepladser og så videre. Men det hele kræver, at der sidder et menneske bag skærmen. Problemet er, at de data, der findes på Webbet, ikke giver mening for computere.

I en artikel i det seneste nummer af det amerikanske tidsskrift Scientific American opruller Tim Berners-Lee (billedet) et spændende scenario, hvor agenter kan kommunikere med web-tjenester.

I eksemplet han skitserer, skal to søskende transportere deres mor til og fra medicinsk behandling, og i scenariet kan software-agenter selv finde relevante behandlingssteder ud fra forskellige forhold som sygeforsikring, geografi og de involverede parters kalendere.

Det meningsgivende web
Tim Berners-Lee og andre har i de sidste par år brugt termen The Semantic Web, som i denne sammenhæng kan oversættes til det meningsgivende web. Grunden til, at computere ikke kan løse den type af opgaver, som er skitseret i eksemplet, er, at de ikke kan forstå meningen med de enkelte elementer på en webside.

Ved at gennemløbe en webside kan computeren se enkelte elementer som titel og links indlejret i websiden, men der er ingen måde, hvorpå computeren kan udlede, hvad meningen er med et givet link: Dette er Dr. Hansens hjemmeside, og dette link fører til Dr. Hansens CV.

I det meningsgivende web vil en agent, der besøger Dr. Hansens webside kunne udlede, at lægen er i konsultationen mandag, onsdag og fredag, samt at booking-scriptet kan acceptere tidsangivelser i formatet åååå-mm-dd, og returnerer en tid hos lægen.

For at agenten kan udføre disse opgaver, kræves der vel at mærke ikke kunstig intelligens, som det kendes fra robotter i science fiction. Tim Berners-Lee forestiller sig, at det blot kræver en meningskodning af indholdet på websiden - en opgave, der ikke kræver involvering af specialister, men blot et hyldevare-forfatterværktøj, samt et besøg hos hjemmesiden for den relevante brancheorganisation.

RDF

Mening i web-suppen
Det meningsgivende web er ikke et nyt World Wide Web, men en udvidelse af det eksisterende spind. Udfordringen for miljøet omkring Semantic Web er, hvorledes logikken skal tilføjes det eksisterende web. Som man kan tænke sig, er det en kompliceret opgave.

To vigtige brikker er på plads: XML og RDF, Resource Description Framework. Tidligere har der været forskellige metadata-initiativer. Metadata - data om data - bruges til at beskrive websidens indhold. Web-udviklerne kender allerede ideen, nemlig de eksisterende HTML-metatags Keywords og Description, der giver mulighed for at beskrive indholdet af hele websiden. Det er selvfølgelig en meget grovkornet type af metadata, men giver alligevel god mening i forbindelse med søgerobotter.

Et andet initiativ er PICS, som er en standard for beskrivelse af indhold på websider. PICS er en implementering af RDF. RDF - Resource Description Framework - er en XML-applikation, hvis mål er at understøtte udveksling og behandling af metadata. RDF beskriver ressourcer på internet - med internet-adressen som identifikator - på en facon, så maskiner kan læse og forstå informationen.

Mening udtrykkes i RDF som et forhold imellem en ressource, der har en egenskab, og egenskabens værdi. Ressourcen kan være en person, en webside, eller noget tredie som har en egenskab.

RDF benytter i udstrakt grad muligheden for at blande forskellige vokabularier i XML - XML namespaces. På den måde behøves ikke en enkelt altomfattende sprog-definition, men i stedet kan forskellige sprog blandes i det samme RDF-datasegment.

RDF-data kan for eksempel se ud som herunder:

<? xml version="1.0" ?>
  <RDF xmlns = "http://w3.org/TR/1999/PR-rdf-syntax-19990105#"
       xmlns:DC = "http://purl.org/DC#" >

    <Description about = "http://dstc.com.au/report.html" >
      <DC:Title> The Future of Metadata </DC:Title>
      <DC:Creator> Jacky Crystal </DC:Creator>
      <DC:Date> 1998-01-01 </DC:Date>
      <DC:Subject> Metadata, RDF, Dublin Core </DC:Subject>
    </Description>
  </RDF>

De her angivne RDF-data beskriver en ressource ud fra de definitioner, der er fastlagt i definitionen Dublin Core (DC), som er et selvstændigt namespace.

Ontologier

Problemet ved RDF er, at det ikke lige til at se, om forskellige begreber dækker de samme koncepter. Her kommer et tredje grundlæggende begreb ved det meningsfyldte web ind: Ontologier. I filosofi betyder ontologi læren om tings væsen. Inden for kunstig intelligens bruges det om et dokument, der formelt definerer relationer i mellem termer.

For eksempel kunne en ontologi beskrive en sammenhæng i mellem vejnavne og postnumre, således at hvis et geografisk sted er knyttet til et vejnavn og vejnummer, og en ressource fastlægger en sammenhæng i mellem dette vejnavn/vejnummer og postnummer, så kan en agent tillade sig at konkludere, at stedet hører sammen med postnummeret. Denne sammenhæng kræver ikke egentlig kunstig intelligens hos agenten.

Et eksempel findes på webadressen http://www.cs.umd.edu/~hendler/, hvor man i websidens kildekode finder følgende ontologi:


<INSTANCE KEY="http://www.cs.umd.edu/users/hendler/">
<USE-ONTOLOGY ID="cs-dept-ontology" VERSION="1.0" PREFIX="cs" URL= "http://www.cs.umd.edu/projects/plus/SHOE/cs.html">
<CATEGORY NAME="cs.Professor" FOR="http://www.cs.umd.edu/users/hendler/">
<RELATION NAME="cs.name">
  <ARG POS=2 VALUE="Dr. James Hendler">
</RELATION>
<RELATION NAME="cs.doctoralDegreeFrom">
  <ARG POS=1 VALUE="http://www.cs.umd.edu/users/hendler/">
   <ARG POS=2 VALUE="http://www.brown.edu">
</RELATION>
<RELATION NAME="cs.emailAddress">
  <ARG POS=2 VALUE="hendler@cs.umd.edu">
</RELATION>
<RELATION NAME="cs.head">
   <ARG POS=1 VALUE="http://www.cs.umd.edu/projects/plus/">
   <ARG POS=2 VALUE="http://www.cs.umd.edu/users/hendler/">
</RELATION>

</INSTANCE>

Denne ontologi fastsætter en række sammenhænge i mellem Professor Hendler og de forskellige roller, han har på universitetet.

Fremtid eller utopi
Det meningsfyldte web lover mange ting, som lyder bekendte: Intelligente systemer, der løser hverdagens trivielle gøremål. Men der er ikke set mange eksempler på sådanne systemer, som er realiseret i praksis. Som tilfældet er for så mange andre teknologier, må tiden vise, om teknologien er farbar eller ej.

Men i modsætning til mange andre typer af teknologier, der skal forbinde forskellige systemer, er det meningsgivende web baseret på en pragmatisk og praktisk indfaldsvinkel. Og ideen om intelligente systemer går i hvert fald ikke væk foreløbig.

Læs mere
Scientific American: The Semantic Web.
W3C: Semantic Web Activity.
W3C: Web Architecture: Describing and Exchanging Data.
http://archive.dstc.edu.au/RDU/reports/RDF-Idiot/" TARGET="_blank">An Idiot's Guide to the Resource Description Framework.

Læses lige nu

    Jyske Bank

    Softwareudvikler med AI erfaring

    Københavnsområdet

    Økonomistyrelsen

    Udviklere til statens nye AI-platform

    Københavnsområdet

    TD SYNNEX Denmark ApS

    Sales Coordinator

    Nordjylland

    Everllence

    Senior Embedded Software Engineer

    Københavnsområdet

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura