De fleste danskere har efterhånden set billederne og nyhedsklips af flygtninge fra Mellemøsten og Afrika, der søger mod mildere himmelstrøg i Europa.
Efter mandagens episode i Rødby på Lolland, hvor en gruppe flygtninge stak af fra dansk politi for at søge mod Sverige, har Facebook-danskere selv fået travlt med at opdatere deres holdninger og handlinger over for denne gruppe mennesker.
Den udvikling overrasker på ingen måde den sociale medie-ekspert Thomas Bigum.
"Et af vores grundinstinkter er at skabe vores egen identitet. Tilbage i oldtiden prydede mændene sig med trofæer på kroppen, mens kvinder smykkede sig med perler. Denne primitive adfærd er begyndt at pible frem på sociale medier som Facebook," siger han til Computerworld.
"Så, når vi mærker et peak i vores følelser omkring eksempelvis flygtninge, så tænker vi på vores rolle og status i samfundet og over for venner, når vi skaber vores identitet og tilkendegiver vores holdninger for eller imod en sag," fortsætter Thomas Bigum.
Vil gerne ses i hjælpen
Graver vi et spadestik dybere, fortæller adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen, der også er ekstern lektor på IT-Universitetet i København, at der er en dobbelthed på spil den konkrete sag med flygtninge.
Dobbeltheden handler om på den ene side at ville hjælpe helt oprigtigt, og på den anden side at sende et politisk signal om ens eget ståsted.
"I lighed med tidligere tiders demonstrationer vil man gerne bakke op om en sag, men man vil også gerne blive set, mens man bakker sagen op," fortæller psykologen.
Han peger på, at der nok er et bredt spektrum af folk, der bakker op omkring flygtningene.
Følgeligt kan der også være mange grunde til at opdatere om deres holdninger til flygtningene, hvor flere har skrevet, at de har hjulpet til på vejene.
"Udover at fortælle om sin hjælpsomhed med at give flygtninge et lift eller andet, så sender man et politisk signal, der skal få andre til at agere, simpelthen få dem opad stolen og bidrage til sagen," siger Anders Colding-Jørgensen til Computerworld.
"Det er da muligt, at nogle, lidt mere beregnende, profilerer deres virksomhed eller deres egen godhed her, men i sidste ende er det handlingerne, der tæller. Og der er i hvert fald ikke noget grimt i at søge likes og anerkendelse - det er bare menneskeligt," fortsætter han.
Nettet er dårligt til debat
Og så er der også de Facebook-danskere, der gerne ser, at flygtningene kommer så langt væk fra Danmarks grænser som muligt.
Det virtuelle møde mellem flygtninge-hjælperne og flygtningemodstanderne skaber uundværligt en heftig debat på et socialt medie som Facebook, hvor tonen er hård og kontant.
Det forklarer adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen med, at holdningsprægede udsagn hurtigt kan komme til at virke meget stærke på skrift.
Her kan eksempelvis retoriske virkemidler som ironi og satire let misforstås, hvis man ikke lige husker den helt rigtige smiley til sine udsagn.
"Det tekstbaserede internet kan ikke andet end at skabe en problematisk debatkultur, det har online-diskussioner gennem de seneste 20 år vist med al tydelighed. I politiske debatter som flygtningedebatten bliver folk endda ikke nødvendigvis meget klogere, fordi man for det meste står hårdt fast på sine egne synspunkter," vurderer Anders Colding-Jørgensen.
At vi med sociale medier lever i en virkelighed, hvor vi kun bliver bekræftede i vores egne udsagn af folk, der minder om os selv, køber psykologen dog ikke helt.
"Før nettet levede vi i meget stærkere filterbobler. Nu får vi i det mindste input fra flere kilder. Hvis en af mine venner er uenig med Inger Støjberg, får vi jo også ofte Inger Støjbergs oprindelige udsagn med. På den måde har vi aldrig nogensinde fået så mange forskellige holdninger direkte ind i hovedet som nu," runder han af.
Læs også: Jeg drukner i alt det vrøvl, I lukker ud
