Jeg hader diktaturer. Jeg værdsætter oprigtigt talt demokratiet. Jeg mener helt alvorligt, at ytringsfrihed er helt essentielt for menneskers velbefindende, uanset hvor i verden de bor.
Iblandt hjælper jeg efter bedste evne demokratistøttende aviser og magasiner i lande langt fra Danmark med at blive bedre - netop derfor.
Jeg elsker internettet af de samme grunde. Jeg synes, det er fantastisk, at mennesker i hele galaksen kan få adgang til al tilgængelig information.
Og endnu mere fantastisk, at de samme mennesker kan give deres egen mening til kende over for alle andre på kloden.
OK, det er så nok lidt sværere at gøre det i Kina og Egypten end herhjemme. Bloggere bliver rask væk arresteret både der og i Iran og Bhutan og rigtig mange andre steder.
At sige sin mening er ganske enkelt livsfarligt i de fleste lande i verden. Faktisk findes der kun ytringsfrihed i et mindretal af stater.
Men i Danmark må vi. Vi må sige, lige hvad vi vil.
Ingen smalle steder
Selvcentrerede kulturredaktører må håne hele religioner, opmærksomhedssøgende kunstnere må håne hele kongefamilier. Nazister må stille op til kommunalvalget.
Her er ingen smalle steder, alle må mene, hvad de vil og fortælle andre om det.
Og sikke meget lort, I lukker ud.
Nogle gange tænker jeg, at demokratiet har sejret ad helvede til, når jeg læser jeres kommentarer til dagens nyheder på diverse webaviser.
Fremmedforskrækkelsen lyser hadefuldt gennem rigtigt mange af dem - uanset hvad nyheden handler om. Uviljen til at lytte er markant.
Manglen på lyst - eller evne - til at forstå konteksten er gennemført.
Ytringsfriheden er ganske enkelt den vigtigste ret, vi har i dette land. Basta.
Dengang kun eliten talte i medierne, blev den brugt til at bygge et af verdens bedste samfund.
Dumsmarte bemærkninger
I dag, hvor alle og enhver kan tage ordet, bliver den brugt til det rene idioti.
I kalder rask væk andre mennesker, ja hele folkeslag og religioner, for abekatte, idioter og svagt begavede.
Suk.
Vores gamle dronning opfandt en gang i det forrige århundrede et ord for den debatkultur.
"Dumsmart" kaldte hun den.
Siden er tonen kun blevet hårdere. I sviner andre mennesker til uden tanke for modtageren.
I Sverige finder de sig ikke i den slags.
I Sverige er medierne ansvarlige for, hvad læserne skriver på deres sider, så de betaler firmaer som "Interaktiv Säkerhet AB" for at overvåge debatten døgnet rundt - og slette åbenlyse injurier og grim opførsel.
Så svenske debatter er pænere at læse. Gad vide, om det betyder, at den svenske debat er mere lødig? Jeg tror det.
Tal pænt
Det betyder noget at tale pænt. Det er ganske enkelt mere befordrende for meningsudvekslingen.
Folk gider godt høre på dig, hvis du taler ordentligt. Så det er ikke bare dumt at tale grimt. Det er også at skyde sig selv i foden.
Sjovt nok er debatten langt mere høvisk, så snart vi nærmer os nichesites.
Der, hvor mennesker diskuterer et snævert emne med ligesindede er talen som oftest konstruktiv. Som for eksempel her på Computerworld.
Idioterne hersker
Når vi nærmer os den mere almene nyhedsstrøm, hersker idioterne, når vi går endnu mere i niche-interesserne blomstrer endda høfligheden.
Men ytringsfrihed handler ikke om specialinteresser. Den er til for at beskytte debatten om samfundet. Og den debat drukner i øjeblikket i alt jeres vrøvl.
Jeg må indrømme, at jeg hælder mere og mere til den svenske model.
Lad os sætte nogen til at slette alle jeres perfide, småtskårne selvcentrerede kommentarer - og give plads til dem, der har lyst og evne til at debattere konstruktivt.
Det lader desværre til, at det er den eneste måde, vi kan udnytte vores ytringsfrihed til noget fornuftigt på.
Claus Sølvsteen er partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
