Markante ændringer på vej efter EFI-skandalen: Skattelov skal skrives om

Interview: En mere simpel skattelovgivning skal bane vejen for mere simple it-systemer hos Skat. Læs her, hvordan skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil have lovgivning og it-udvikling til at gå hånd og hånd hos Skat.

Artikel top billede

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil have jurister og it-folk til at arbejde tættere sammen om mere simpel lovgivning, så Skats it-systemer får nemmere ved at sagsbehandle. Foto: Skatteministeriet.

Efter flere skandalesager hos Skat erkender den ansvarlige minister, at der er behov for at forsimple skattelovgivningen på en række områder for at tilgodese Skats it-systemer.

Det fortæller skatteminister Karsten Lauritzen (V) til Computerworld.

"De jurister, der skriver lovgivningen, skal få en forståelse for, at lovparagrafferne skal kunne omsættes til et it-system. På en række områder skal vi begynde forfra med lovgivningen, mens vi på andre områder er tvunget til at køre videre, fordi man ikke kan lave alt om på én gang," lyder det fra ministeren.

Han fortæller, at der i Skat er kommet et strategisk fokus på, at man skal have kigget 150 til 200 it-systemer efter i sømmene for at finde ud af, om der skal andre lovtekster og it-løsninger på bordet.

"En forudsætning for effektiv it-understøttelse for at løse opgaven med færre hænder er, at man forenkler lovgivningen," konstaterer Karsten Lauritzen over for Computerworld, efter Skat er blevet barberet ned fra 12.000 medarbejdere i 2005 til under halvdelen i 2019.

To konkrete projekter

Et af de første konkrete projekter fra Skat bliver på lovgivningen for ejendomsvurderinger.

Til dette projekt har Skatteministeriet helt usædvanligt trukket projektet hjem til en kommende og nystartet it-udviklingsafdeling. 

Læs også:
 Efter EFI: Skatteministeriet kaster millioner i nyt it-system - vil selv udvikle det

Her skal Skats it-udviklere og jurister i samarbejde strikke lovgivning og it-system sammen, der blandt andet skal gøre det nemmere at klage over afgørelser.

I din handlingsplan 'Skat ud af krisen' nævner du også, at Skat skal have en ny, forenklet inddrivelseslovgivning. Hvorfor det?

"Det har vist sig svært, hvis ikke umuligt, at digitalisere den nuværende inddrivelseslovgivning, som er for kompliceret til, at den kan oversættes til et fuldautomatiseret eller it-understøttet system."

Er det så software-mulighederne, der skal afgøre, hvordan den danske skattelovgivning skal udformes?

"Nej, men vi er nået til en erkendelse af, at vores love med indflydelse på millionvis af danskere og hundredtusindvis af virksomheder bliver nødt til at være it-understøttede. Og jo sværere vi laver lovgivningen, jo sværere og dyrere bliver det at lave it-understøttelse."

Læs også: Skat skrotter it-systemet EFI og ansætter 400 nye medarbejdere

Skats udvikling med færre medarbejdere kan jo kun ske, hvis der er velfungerende it-systemer til at varetage en masse opgaver. Vil du også kigge på andre af Skats ansvarsområder for at forsimple lovgivningen, så man efterfølgende kan bygge mere simple it-systemer, der rent faktisk virker efter hensigten?

"Det vil jeg slet ikke afvise, men i første omgang er test-casen inddrivelsessystemet. Ændringerne i lovgivningen betyder også, at der er mange særinteresser, der forsvinder. Derfor skal politikerne på Christiansborg også bevise, at de er villige til at indgå kompromisser for at ændre inddrivelseslovgivningen."

For mange stjernekrigsprojekter

Mere generelt er der også snak om, at vi hidtil har bygget it-systemer op omkring eksisterende lovgivning. Hvorfor ikke konstruere lovgivningen digitaliseringsvenlig, da det formentligt bliver et af den offentlige sektors hovedredskaber i de kommende mange årtier?

"Eksempelvis straffeloven, som kun rammer kriminelle, er der måske ikke det helt store behov for at gøre lovgivningen mere digitaliseringsvenlig. På andre lovområder, som berører rigtig mange mennesker og virksomheder, og hvor man bruger digitale sagsbehandlingssystemer, der vil man opleve, at man bliver nødt til at forenkle lovgivningen. Det har vi erkendt hos Skat, og det vil også ramme andre områder."

Hvilke andre erkendelser har I gjort jer hos Skat, som vi vil se integreret i it-projekter fremadrettet?

"Vi har nok været meget afhængige af nogle meget store it-leverandører, som vi har lavet stjernekrigsprojekter sammen med. I stedet skal vi bygge vores systemer op brik for brik. Dermed får vi en bedre styring og ejerskab og samtidig også flere leverandører, end Skat hidtil har haft."

Læs også: Kammeradvokat skal undersøge EFI-leverandører

Har I haft for mange stjernekrigsprojekter hos Skat?

"Ja, det har man helt tydeligvis. Efterfølgende har problemet så været, at det ikke har været muligt at bygge disse stjernekrigsprojekter."

Deler gerne med andre ministre

Hvor meget er der egentlig at hente på at gøre lovgivningen mere digitaliseringsvenlig?

"Jeg tror på, at der er et stort effektiviserings- og administrationspotentiale i at forsimple lovgivningen. Dertil kan vi få den politiske sidegevinst, at borgerne og virksomhederne rent faktisk forstår lovgivningen."

Flere politikere fra oppositionen siger til Computerworld, at der skal et egentligt paradigmeskifte til i ministerierne, så digitalisering kommer højere op på dagsordenen ikke mindst på ledelsesgangene. Hvad mener du om det?

"Læren i Skat har været, at vi skal tage mere ansvar for udviklingen, herunder at it-systemerne kommer tættere på ledelsen. Nu skal vi i første omgang lige se, hvordan strategien virker i praksis. Herefter inviterer vi meget gerne de andre ministerier over til Skat, så de kan se, hvordan man kan gribe opgaven an."

Fem ting som Skats næste it-direktør skal mestre for at overleve


Skats it-problem kan ikke løses ved at fyre chefer - det stikker langt dybere

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Ballerup

    Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Politiets Efterretningstjeneste

    Data engineer til PET

    Københavnsområdet

    Patent- og Varemærkestyrelsen

    Infrastrukturspecialist - byg bro mellem cloud og datacenter

    Københavnsområdet

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S