Skats it-problem kan ikke løses ved at fyre chefer - det stikker langt dybere

Computerworld mener: Skats store it-problem kan ikke løses ved at fyre it-chefen. Problemet stikker langt dybere..

Artikel top billede

Computerworld mener: Der ruller hoveder, så blodet sprøjet i Skat i dag. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) går til stålet med fyringen af en række topfolk i Skat og hård kritik af Skats it.

Han kalder Skats it-systemer "så forældede, så komplekse og så dårligt dokumenterede, at Skat over de næste 15-20 år står foran at skulle udskifte størstedelen af sine 200 it-systemer."

Nu skal der ansættes 350 nye medarbejdere i Skat, som manuelt skal erstatte EFI, mens Skat vil i gang med at udvikle (endnu) et nyt it-system - i første omgang det såkaldte 'SMI' (Skats Midlertidige Inddrivelsessystem), som med tiden skal erstattes af et helt ny-udviklet inddrivelsessystem, som Skat selv vil udvikle.

Skat har desuden 'hjemsendt' it-chef Jan Topp Rasmussen - altså suspenderet på ubestemt tid- da han ifølge hans chefer har "arbejdet med styring, udviklingen og implementeringen af EFI.'

Også flere andre topfolk i Skat er blevet 'hjemsendt' i det, der mest af alt må ses som et politisk statement i en tid, hvor der hurtigt bliver rejst krav om ansvars-placering.

Vi kender ikke den nøjagtige begrundelse, som Skat har givet Jan Topp Rasmussen, men vi ved, at han blev ansat som it-chef i Skat i januar 2013 - samme år, som EFI efter flere års forsinkelser og fordyrelser blev sat i kraft (hvilket aldrig skulle være sket, lyder det nu fra skatteminister Karsten Lauritzen.)

Det er altid rart med en syndebuk, for så kan alle andre gå fri.

Det ændrer imidlertid ikke på, at én mand trods formelt ansvar ikke kan være ansvarlig for det kuldsejlede projekt, der lige fra begyndelsen for snart 10 år siden har voldt problemer.

Netop udpegningen af syndebukke er med til at understrege et af det offentliges store kultur-problemer, der i høj grad står i vejen for effektiv it-udvikling: Nemlig en nul-fejls-kultur, der gør, at ingen tør tage chancer, og ingen tør aflive it-projekter af frygt for, at det kan skade dem selv.

Det kan du læse mere om her: Offentlige topchefer står i vejen for it-udvikling: Derfor tør de ikke tage it-chancer

Mange problemer i lang tid

Skat har længe været plaget af store problemer med dels opkrævning, dels svindel med de såkaldte udbytte-refusioner , som samlet gennem de senere år har kostet det danske samfund milliarder af kroner i glippede skatte-indtægter.

Det er ganske vidst, at en væsentlig del af problemet skyldes Skats piv-dårlige inddrivelsessystem, EFI ('Et Fælles Indrivelsessystem'), som trods ekstremt lang (og dyr) udviklingstid aldrig har fungeret ordentligt.

Problemerne kan imidlertid ikke henledes til en enkelt it-medarbejder i Skat - heller ikke selv om han har en del af det formelle ansvar.

Problemet med Skat-systemet stikker langt dybere - faktisk så dybt, at man kan tale om et strukturelt problem i den måde, som det offentlige håndterer sine it-projekter på.

Det underbygges af den lange række af offentlige it-skandaler, der med jævne mellemrum har præget dagsordenen i de seneste mange år:

Her har problemet dybest set været det samme: Uklare kravspecifikationer, ekstrem kompleksitet, problemer med projektledelse i det enorme projekt, for dårlig styring, for dårlig dokumentation.

Det skriger til himlen efter en helt ny måde at angribe de store og nødvendige it-udviklingsprojekter på det i offentlige.

Den gamle præmiehingst

Skat var i slutningen 2000'erne en præmie-hingst på it-siden med daværende skatteminister Kristian Jensen (V) i spidsen.

Dengang blev Skat udset til at være blandt lokomotiverne i digitaliseringen af det offentlige og en af de organisationerne, der for alvor skulle vise de øvrige, hvordan geden skulle barberes.

Ideen med den digitaliserede inddrivelse og udnyttelsen af digitale hestekræfter i det komplekse skatte-system var - og er - helt rigtigt set.

Nu prøver Skat så igen: Denne gang med en helt ny metode, hvor Skat i et nyt center - 'ImplementeringsCenter for Inddrivelse' - skal udvikle et nyt inddrivelsessystem, der skal være klar i 2019.

Gruppen skal desuden komme med forslag til forenkling af lovgivningen på området.

Det er en helt ny tilgang, hvor Skat vil forsøge at angribe området mere holistisk - i modsætning til den klassiske metode, hvor den offentlige institution sender enorme krav-specifikationer på 40.000-50.000 sider i udbud, som ingen kan overskue, og hvor risikoen for havari derfor er meget stor.

Skat har i øvrigt gang i andre udviklings-projekter, der er tilrettelagt over samme skabelon.

Det kan du læse mere om her: Efter EFI: Skatteministeriet kaster millioner i nyt it-system - vil selv udvikle det

Ganske vist mener kritiske røster på Christiansborg, at det offentlige skal holde sig langt væk fra at udvikle egne it-systemer. Men er det nu også så dum en ide? Det vil tiden vise.

Computerworld har fornylig fortalt om de store forskellige på it-udvikling i det offentlige og det private: Det private erhvervsliv arbejder efter 'fail fast'-metoden, hvor man afprøver ideer og afliver dem, hvis de ikke fungerer. Det offentlige er omvendt præget af en nulfejls-kultur, hvor der - som vi har set i dag - skal rulle hoveder, hvis noget går galt.

Det kan du læse mere om her: Efter endnu en it-skandale: Her kan staten tage ved lære af private firmaers it-projekter

Den tilgang må og skal ændres, hvis det offentlige skal have ordentligt fat.

Er det noget, der omsider vil ske nu?

Læs også:

Offentlige topchefer står i vejen for it-udvikling: Derfor tør de ikke tage it-chancer

Efter endnu en it-skandale: Her kan staten tage ved lære af private firmaers it-projekter

Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler

Computerworld-læsere: Derfor plages det offentlige stadig af ekstremt dyre it-skandaler

LA: Derfor skal staten holde sig langt væk fra at udvikle egne it-systemer

Annonce

Capgemini Danmark A/S

AI Data Architect

Københavnsområdet

Riskpoint A/S (Riskpoint Solutions Limited)

Senior Developer

Københavnsområdet

Gyldendal A/S

Erfaren udvikler med AI-fokus

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Det du glemmer i Azure - men aldrig on-prem: Sådan genfinder du kontrollen

Undgå dyre fejl i Azure. Få styr på udfasede services, skjulte omkostninger og governance. Lær, hvordan Reserved Instances, Azure Hybrid Benefit og de rette styringsmekanismer giver mere værdi, lavere omkostninger og en mere robust Azure-platform....

Infrastruktur | Nyborg

IBM Infrastructure Days

Hvordan skaber du en sikker, robust og moderne IT-infrastruktur i en tid, hvor AI, cloud og nye sikkerhedskrav ændrer spillereglerne?

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network