Windows 10 klar til Windows-telefoner i december - men ikke alle er med på listen

Har du en nyere Windows Phone? Så er din telefon - måske - på listen over de opdateringsklare telefoner, der får Windows 10 i december. Se den foreløbelige liste her.

Artikel top billede

Microsofts nye bærbare, kaldet Surface Book, stjal måske meget af opmærksomheden ved lanceringen forleden dag.

Men de to nye telefoner Lumia 950 og Lumia 950XL med Windows 10 er mindst lige så interessante, og med en lanceringsdato i november er de heller ikke langt væk.

Eksisterende ejere af Windows-telefoner, der er parate til Windows 10, skal dog regne med at vente til udgangen af 2015.

Som svar på et spørgsmål på den officielle Facebook-side for Microsoft Lumia-telefoner, angiver Microsoft, at opdateringerne vil starte i december 2015. Men ikke hvornår i december.

For at kunne opdatere din Windows-telefon skal du have version 8.10.14219.341 ellere senere (også kendt som Lumia Denim) og have 8 gigabyte ledig på telefonen.

Telefonerne, som ser ud til at få Windows 10 først, er Lumia 430, Lumia 435, Lumia 532, Lumia 535, Lumia 540, Lumia 635 (1 GB RAM), Lumia 640, Lumia 640 XL, Lumia 735, Lumia 830, og Lumia 930.

Listen er dog ikke endelig og flere kan nå at blive tilføjet inden december-udrulningen.

Continuum lokker i version 10 

Selvom Windows 10 er en spændende opdatering for eksisterende Windows Phones, så er den for alvor interessant, når der kommer nye telefoner på markedet. Telefoner som 950 og 950XL har nemlig så god hardware, at de kan køre Continuum for Phones.

Continuum for Phones er Microsofts løsning på, hvad al den processorkraft, som der kan presses ind i en telefon nu til dags, skal bruges til.

Sammen med en docking station - Microsoft sælger selv en til omkring 800 kroner - kan du tilslutte din Lumia 950/950XL-telefon, så den kan køre et næsten identisk Windows-miljø, som du gør det på en Windows 10-computer. 

Understøttelsen af Continuum hos de ældre telefoner er dog lidt usikker, da Microsoft tidligere har sagt, at det i sidste ende kommer an på telefonens hardware.

Mere info: Du kan læse mere om, hvorfor mobiltelefoner, som kan fungere som desktop-computere, er rigtig interessante - se analysen her

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec