Apples iPad-dilemma: Denne beslutning kan komme til at koste selskabet dyrt

ComputerViews: Apple skød tablet-bølgen i gang med lanceringen af den dengang revolutionerende iPad. Nu er det ved at være slut. Og Apple gør (næsten) intet ved det. For selskabet er fanget i et dillema.

Artikel top billede

ComputerViews: Det er fem år siden, at Apple lancerede selskabets første iPad og dermed skød gang i en veritabel revolution inden for verdens computer-brug - på samme måde, som Apple gjorde det med lanceringen af iPhonen.

Det var i janaur 2010, at den første iPad så dagens lys og Steve Jobs præsenterede den lille maskine for en måbende verden.

I dag er salget af tablet-computere i frit fald. Det gælder ikke mindst iPad-salget, der i Apples seneste regnskab udgør en ordentlig streg i regningen.

Det kan du læse mere om her: Apple skovler penge ind på iPhone - men salg af iPad falder faretruende

Det så ellers i en årrække ud til, at tablet-computerne for alvor var ved at tage over fra pc-markedet, som skrumpede kraftigt.

Det udløste naturligt nok uro og bekymring blandft de store pc-producenter.

I dag ser billedet helt anderledes ud: Salget af tablet-computere falder drastisk, og intet tyder på, at den udvikling er ved at vende - blandt andet fordi forbrugerne ikke er særligt interesserede i at købe nye maskiner.

Det kan du læse mere om her: Tablet-salget styrtdykker: Forbrugerne vender ryggen til tablet-computerne

Apple har i et forsøg på at vende udviklingen netop lanceret iPad Pro, som på mange måder ser ud til at være et godt produkt, men som også har en række begrænsninger. Og (selvfølgelig) er den ret dyr.

Det kan du læse mere om her: En iPad Pro kommer til at koste dig 10.000 kroner: Er den pengene værd?

Det er endnu alt for tidligt at komme med bud på, om iPad Pro bliver en sællert, men den foreløbige udvikling i salget samt designet af den nye iPad Pro rummer nogle interessante detaljer om den måde, som Apple tænker på - og som er medvirkende til det stærkt faldende salg af iPad-computerne.

Apple har nemlig hele tiden været fanget i et dilemma: Selskabet vil gerne sælge både mange iPad-computere og mange Mac-computere. Men markedet ser ud til at efterspørge en - og kun en - form factor (som man kalder det).

Apple har altid fastholdt, at iPad og Mac - iOS og Mac OS - ikke skal fusioneres. Samme melding kom selskabet faktisk med for få dage siden i forbindelse med iPad Pro.

Underholding eller arbejde?

Den beslutning har ført til, at iPad reelt i konstruktionen blev gjort sværere at arbejde 'rigtigt' med, da vægten blev lagt på at gøre tablet-computeren til et underholdnings-device, mens Mac-computerne skulle være 'rigtige' computere.

Apple følger også i en vis udstrækning den beslutning med iPad Pro, som eksempelvis mangler både touchpad og USB-port, hvilket gør devicen svær at arbejde med for professionelle brugere i mange sammenhænge.

For en producent som Apple kan det isoleret virke fornuftigt nok at satse på to forskellige produkter med hver deres egenskaber og fordele, da man jo så kan tjene flere penge ved at sælge to produkter til hver forbruger frem for blot et produkt.

Det var Apple i stand til i de første år, hvor iPad'en gik som varmt brød, da mange forbrugere ville have en tablet-computer på sofabordet som supplement til computeren på bordet.

Nu har markedet ændret sig.

Problemet for Apple i det scenarie er selvfølgelig alle konkurrenterne, som har udnyttet de senere år til at udvikle nye formater og kombinationer af pc'er og tablet-computere, som både prismæssigt og funktionsmæssigt er særdeles konkurrencedygtige, og som hver især kan tage konkurrencen op med både Mac og iPad.

Microsofts succesrige Windows Surface Pro er - sammen med andre  - gode eksempler herpå.

Disruption-effekten

I mange virksomheder tales der i disse tider om disruption-effekten - altså at udviklingen går så stærkt og markederne er så transparente og innovative, at der under alle omstændigheder og til alle produkter inden længe vil komme en udfordrer med en knaldgod ide, som vil tvinge hele markedet i en ny retning.

I et sådant miljø er der kun én mulighed for at klare sig: Man må være dén, der disrupter - også selv om det betyder, at man ødelægger sin gamle forretning, som altså ikke skal beskyttes, men udfordres.

Apple arbejder åbentlyst på at beskytte begge sine forretninger - både Mac-forretningen og iPad-forretningen - mens forbrugerne åbentlyst efterspørger noget andet og altså ikke (længere) ønsker at købe begge produktkategorier.

Det øger risikoen for, at Apple bliver disruptet.

Læren er - som altid i en disruptiv tid - at det altid er bedre at disrupte sig selv end at blive disruptet af en konkurrent. Men den køber Apple åbenbart ikke helt.

Udvikler-spørgsmålet

De store kombattanter på styresystem-markedet - Microsoft, Google og Apple - har altid været klar over, at nøglen til succes ligger hos udviklerne, som jo skal udvikle apps og løsninger, der rammer så mange af forbrugerne som muligt.

Apple har sammen med Googles Android i årevis her ligget solidt i svinget, mens Microsoft har haft sværere med at tiltrække tilstrækkeligt med udvikler-ressourcer til selskabets mobilplatform.

Også her kan markedet hurtigt vende i en tid, hvor markedet efterspørger samlede løsninger og apps, der kan fungere på tværs af alle platformene.

Alligevel har Apple indtil videre undladt at levere en effektiv kobling mellem iOS og Mac OS, hvilket jo ellers ville betyde, at Mac OS kunne drage nytte af udviklernes massive interesse for iOS.

Grund: Apple ønsker fortsat at satse på begge form factors og ikke en.

Faktisk har topchef Tim Cook netop peget på, kunderne 'ikke er ude efter en sammensmeltet Mac og iPad,' da det vil føre til, at 'ingen af oplevelserne vil være så gode, som kunderne ønsker.'

Microsoft går i den helt modsatte retning mod ét og kun ét styresystem, der flyder frit på tværs af det hele.

De foreløbige anmeldelser af den nye iPad Pro peger i øvrigt - ret pudsigt for lige præcis Apple - på, at der mangler apps, som udnytter den nye tablets muligheder til fulde.

Det er dog noget, der sandsynligvis vil ændre sig med Apples solide position i iOS-udviklermiljøet.

Mens Apple således fremadrettet fortsat satser på både iPad og Mac som store kerneforretninger, kigger markedet og brugerne sultent på ikke mindst Microsofts nye Surface, der kombinerer de to verdener i et samlet hele.

Det gælder også Computerworlds læsere, der for et par måneder siden i en onlineafstemning klart og entydigt valgte Surface Pro 3 (den nye Pro 4 var ikke lanceret på dette tidspunkt) som den klart foretrukne.

Hele 74 procent af Computerworlds læsere valgte således Surface frem for iPad Pro.

Det kan du læse mere om her: Afstemning om Surface Pro versus iPad Pro: Her er den knusende sejr til Surface.

Har Apple en chance med selskabets strategi? Eller er løbet kørt for tablet-computere som selvstændig form factor? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Det store tablet-boom er allerede slut - hvad gik der lige galt?

Tablet-markedet udvikler sig helt forkert for Apple: iPad-nedtur forude

Apple og Samsung mister grebet om tablet-markedet: Konkurrenterne stormer frem

Apples nye iPad Pro: Derfor bliver Microsofts Office nøglen til succes

Apple skovler penge ind på iPhone - men salg af iPad falder faretruende

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Online

    Kod smartere med GitHub Copilot

    Få styr på GitHub Copilot og skriv bedre kode hurtigere. Se hvordan Copilot løser opgaver, sparrer på fejl og løfter komplekse workflows. Oplev live demo og lær hvordan du kommer i gang med licenser og opsætning.

    Sikkerhed | København

    Cyber Threats

    Få teknisk indsigt og konkrete løsninger til at modstå moderne cyberangreb. Lær af fejl, stop angreb i tide og byg systemer med ægte resiliens. Fokus på lavniveau-detektion, netværksovervågning og hurtig gendannelse. Deltag i Cyber Threats fra...

    It-løsninger | København V

    Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job