Hiper klar med gigabit-bredbånd på TDC's net: Kan disse priser kapre kunder?

Det nye danske bredbåndsselskab Hiper er klar til at levere gigabit-bredbånd via TDCs fibernet.

Artikel top billede

Foto: Anders Engelbøl.

Det nye danske bredbåndsselskab Hiper er nu gået live med sine bredbåndsprodukter, der leveres via TDC's infrastruktur.

Den mest interessante løsning er en 1.000/1.000 Mbit-forbindelse via TDC's fibernet i og omkring København, som TDC erhvervede sig med købet af Dongs fibernet for år tilbage.

Mere end 100.000 husstande har i dag ifølge Hiper mulighed for at få bredbånd leveret via TDC's fibernet, og vælger man at lade Hiper stå for leveringen, lyder prisen på 299 kroner om måneden samt 299 kroner i oprettelse.

Derudover koster et teknikerbesøg 699 kroner, fremgår det af Hipers hjemmeside.

Direktør Stig Myken oplyser desuden til Computerworld, at Hiper leverer fiber til samtlige husstande som ligger mindre end 30 meter fra TDC-fiberen i fortovet, uanset om der er gravet i forvejen eller ej.

Han forklarer også, at de 699 kroner til teknikerbesøg dækker over, hvis der skal sættes stik og boks op og graves.

Læs også: Nu indledes ny dansk bredbåndskrig: Sådan vil Hiper kapre kunder

Det store spørgsmål bliver nu, om Hipers priser kommer til at at kunne rykke kunder fra de andre selskaber, ikke mindst TDC, og i hvilken grad det vil skabe en ny priskrig på det danske bredbåndsmarked?

Kan priserne rykke kunder?

Umiddelbart ser 299 kroner om måneden for en 1 Gbit fiberforbindelse ganske billigt ud, ligesom selve installation-prisen også er i den lave ende.

Morten Imsgard, teleanalytiker fra Sydbank, har da også tidligere vurderet, at Hiper bliver nødt til at gå aggressivt til værks i jagten på bredbåndskunder:

"Det bliver Hipers fornemste opgave at gå i markedet med nogle priser, der presser prispunkterne nedad."

"Der kan sagtens være en større kundegruppe, der bare efterspørger basisproduktet til billige penge - og så kan man selv bygge oven på," udtalte Morten Imsgard for nogle uger sden til Computerworld.

Læs også: Hipers bredbåndsangreb på TDC: Derfor har TDC selv åbnet en flanke

Hiper har også andre produkter på programmet end fiberbredbånd. Blandt andet leverer Hiper også bredbånd via TDC's kabel-tv. Vil man have bredbånd via koaksialkablerne, kræver det dog, at man også har en tv-pakke fra Yousee - men bredbåndsløsningen leveres så stadig via Hiper.

Her er prisen for en 100/25 Mbit-bredbåndsforbindelse 199 kroner om måneden plus 99 kroner til oprettelsen.

Fra april næste år bliver det dog muligt helt at fravælge tv-pakken, så man kan nøjes med bredbånd via kabel-tv-nettet, oplyser Hiper.

Samtidig kan Hiper også levere bredbånd via telefonstikket, her er prisen også 199 kroner om måneden.

Tidligere Fullrate-stiftere

Hiper består blandt andet af to tidligere Fullrate-stiftere, og det er nok den primære grund til, at det vakte stor opsigt, da selskabet meldte sig på banen i Danmark tidligere i år.

Det grundlæggende forretningskoncept hos Hiper er at sælge rå bredbåndsforbindelser og at gøre det via den infrastruktur, andre selskaber allerede har etableret.

"Vi vil gerne på alle net, hvor der er åben adgang. Når vi går i gang, er det begrænset til TDC's net, hvor der er en regulatorisk adgangsforpligtigelse," har Stig Myken, stifter og direktør i Hyper, forklaret til Computerworld.

Selvom Hiper nu vil udnytte TDC's infrastruktur til at sælge rå bredbåndsforbindelser, så står TDC også stærkt med sine pakkeløsninger - en position, som TDC vil forsvare, har Morten Imsgard fra Sydbank vurderet.

"TDC's opgave er hele tiden at sikre, at selskabet er relevant som det her mellemled, et distributionsled, så kunderne ikke går direkte til dem, der har indholdet, og kun vil købe basisydelsen hos TDC."

Hiper er ikke ene om at levere gigabit-bredbånd via TDC's fibernet - det samme gør Gigabit.dk.

TDC har i øvrigt selv annonceret, at omkring 1,3 millioner husstande med koaksial-kabler i løbet af 2016 vil kunne få leveret bredbånd med hastigheder på op til en gigabit per sekund begge veje, men priserne kendes ikke endnu.

Læs også:

Nu indledes ny dansk bredbåndskrig: Sådan vil Hiper kapre kunder

Hipers bredbåndsangreb på TDC: Derfor har TDC selv åbnet en flanke

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks