Sikkerhedsfirma udlover findeløn på halv million kroner for huller i Flash

En sikkerhedsopstramning fra Adobe i selskabets sikkerhedsmæssigt kritiserede Flash-platform får nu sikkerhedsfirma til at hæve dusøren for fund af Flash-huller.

Artikel top billede

Det amerikanske sikkerhedsselskab Zerodium har tidligere været ude og udlove en klækkelig dusør på en million dollar svarende til knap syv millioner kroner for at finde huller i Apples iOS9.

Læs mere om det her: Udviklere finder kæmpe-sikkerhedshul i iOS 9: Kan score millioner af kroner på opdagelsen

Nu er selskabet så på banen igen med en dusør på 100.000 dollar - næsten 700.000 kroner - til den første person, der kan finde en nul-dags-sårbarhed vedrørende heap protection i Adobes sikkerhedsmæssigt stærkt kritiserede Flash-platform.

Det sker efter, at Adobe med hjælp fra blandt andre Google og Microsoft uden det helt store tordenbulder introducerede heap protection til Flash i december, skriver Softpedia.

Adobes sikkerhedsannoncering kan du finde her

Prisen banket i vejret

Zerodium har specialiseret sig i at købe nul-dags-sårbarheder i forskellig software med henblik på videresalg af denne viden til efterretningstjenester.

Tidligere lå selskabets dusør for Flash-sårbarheder nede på 80.000 dollar.

Men ifølge Zerodiums prisliste er pengesummen blevet tilføjet yderligere 20.000 dollar som følge af Adobes introduktion af heap protection, som er en metode til at isolere dataprocesser i computerens hukommelse.

Det har sikkerhedsselskabet blandt andet annonceret på Twitter, som du kan se her.

Læs også:
Dansk it-sikkerhedsmand bliver jagtet af kriminelle: "Jeg forsøger for at holde lav profil"

Sådan er trusselsniveauet i Danmark lige nu: Disse ting truer især det danske it-landskab

Første gang det lykkes: Hackere lukker for strømmen til hundredevis af boliger

Navnenyt fra it-Danmark

Simple Agency Group A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Bo Christiansen, 38 år,  som CCO. Han skal især beskæftige sig med kommercielle partnerskaber og digitalisering af koncernens aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Director for eCommerce & Customer Platforms hos Atea A/S. Han er uddannet MSc in economics and business administration, Strategy, Organisation and Leadership. Han har tidligere beskæftiget sig med drift og udvikling af større eCommece teams med fokus på kundeoplevelsen. Nyt job

Allan Bo Christiansen

Simple Agency Group A/S

netIP har pr. 1. januar 2026 ansat Michael Kjøgx som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Konsulent hos Blue Byte og før da ATEA og XPconsult. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

Laura Bøjer

Netip A/S