Den nyeste film om Apple-stifter Steve Jobs er mere et portræt af mennesket Steve Jobs end om maskinbyggeren Steve Jobs.
Filmen er med et originalt kunstgreb centreret omkring tre af Steve Jobs' produktpræsentationer (Macintosh i 1984, NeXT 1988 og iMac 1998).
Her bliver publikum i både konkret og overført betydning ført med om bag kulisserne i den perfektionistiske Apple-stifters fremfærd.
"Kontrol hele vejen fra den ene ende til den anden," er Steve Jobs' mantra i filmen med henvisning til virkelighedens Apple-produkter og deres lukkede økosystemer - et udsagn, som gang på gang i filmen bliver udfordret af omgivelserne i form af venner, kollegaer og de noget blakkede familierelationer.
For her omme bag kulisserne i minutterne op til, at supersælgeren Steve Jobs skal på scenen ved de tre produktlanceringer, har manuskriptforfatter Aaron Sorkin (The Social Network) og instruktør Danny Boyle (Slumdog Millionaire) valgt at lade nogle af de helt centrale menneskelige temaer i Jobs' liv udspille sig.
Vi ser, hvordan Steve Jobs behandler sine nærmeste kollegaer med en uempatisk distance, og hvordan hans mildest talt akavede forhold til datteren Lisa udvikler sig i de 14 år, som fortællingen strækker sig over.
Temaerne i filmen kredser om menneskelige fejl og mangler i Steve Jobs' personlighed, og hvordan han to gange begår fejl ved at satse hele butikken på først Macintosh-udviklingen, og siden fejler med NeXT-computerens urealistiske høje pris for den perfekte kube.
Alle gode gange tre er præsentationen af iMac'en, som siden satte gang i hele Apples i-serie med iPod, iPhone og iPad, der har disruptet it-industrien flere gange.
Denne optur bliver ikke nævnt med et eneste ord i filmen.
Når perfektionen krakelerer
Med udgangspunkt i Walter Isaacsons biografi om Apple-stifteren bliver Steve Jobs' fortid som adoptivbarn vendt flere gange mellem hovedpersonen stærkt portrætteret af en indesluttet Michael Fassbender og den tidligere Pepsi- og siden Apple-direktør John Sculley.
"Hvorfor har folk som dig, der er adopteret, det som om, at de er blevet fravalgt i stedet for at være valgt til," siger John Sculley spillet med et menneskeligt ansigt af Jeff Daniels få minutter før den historiske Macintosh-lancering.
Siden viser Steve Jobs med hele sin perfektionistiske, besværlige og ganske egocentrerede personlighed, at han vil vælges til - men på egne vilkår.
Eksempelvis vil han ikke kendes ved datteren Lisa, selv om Apple omkring hendes fødsel lancerer Lisa-maskinen.
For at undgå at vedgå sig faderskabet demonstrerer adoptivbarnet Steve Jobs sin egocentrerede kynisme ved at benytte en noget uklar algoritme, hvor slutresultatet er, at Lisas far kan være 28 procent af den amerikanske befolkning.
Venskabet med Apple-medstifter Steve Wozniak bliver testet igen og igen, da 'Woz' i filmen ønsker offentlig anerkendelse på vegne af Apple II-holdet, der er selskabets i lang tid eneste succesfulde produktlancering.
Det nægter Steve Jobs. Han vil hellere se visionært fremad end at være bagudskuende til trods for, at mange af hans egne menneskelige fejl og mangler synes grundlagt i fortiden.
Ved sin side igennem hele forløbet har Steve Jobs sin personlige assistent Joanna Hoffmann spillet af en helt fortjent Oscar-nomineret Kate Winslet. Med sin professionalisme og armslængde-afstand til den flegmatiske Steve Jobs hjælper og guider hun Apple-guruen til altid at træffe de rette (menneskelige) valg.
I andre markante biroller ude i kulissen ses Macintosh-softwaredesigner Andy Herzfeld (Michael Stuhlbarg) og Lisas mor, Chrisann Brennan (Katherine Waterston).
De oplever begge Steve Jobs' kompromisløse facon og såmænd også hans blødere sider, som Walter Isaacson-biografien ellers er knap så rig på.
Læs også: Ny Steve Jobs-film på vej: Denne gang fyldt med superstjerner
Den bløde mellemvare
På trods af eminent skuespil over hele linjen og konferencecenter-kulissernes muligheder for at male betagende med lys og skygger på filmlærredet, lander helhedsindtrykket af filmoplevelsen i den bløde mellemvare.
Middelkarakteren skyldes hovedsageligt, at vi har at gøre med en film, hvor der bliver talt, snakket og diskuteret rigtig meget, og hvor det sagte ofte er påstande, der ikke bliver bakket op med visuelle eksempler.
"Musikere spiller på deres instrumenter. Jeg spiller på orkestret," siger Steve Jobs på et tidspunkt til Steve Wozniak om sin rolle i Apple.
Han er jo hverken programmøren, designeren eller markedsføringsmanden - men måske lidt en blanding af de to sidstnævnte, når det kommer til stykket.
Ovenstående påstand om at være dirigenten i æbleselskabet fordrer dog et vist kendskab til Steve Jobs' virke, som folk uden for Apple-kundernes cirkler næppe har.
I filmen bliver han derimod portrætteret mere som decideret problemskaber end som den store dirigent, der får musikken til at flyde i frydefulde toner i takt med, at aktiekursen er steget og steget i de seneste to årtier.
Det dramaturgiske valg ved at lade alle bipersonerne i Steve Jobs' liv konfrontere ham op til sine produktlanceringer virker også særdeles påklistret.
"Det er som, at fem minutter før hver lancering, går folk i baren og fortæller mig, hvad de virkelig tænker om mig," siger Steve Jobs på et tidspunkt i filmen - nærmest som en selvironisk joke til filmens dramaturgiske opbygning.
Det bedste eksempel på dette dramatiske klister er vel nok den store forbrødringsscene mellem Steve Jobs og faderfiguren John Sculley inden iMac-lanceringen, hvor der også bliver lappet en del andre huller i Apple-stifterens medmenneskelighed.
Denne feelgood-fornemmelse kunne stamme af instruktør Danny Boyles egen fascination af Steve Jobs som menneske og iværksætter, inden den helt store optur for selskabet kan påbegynde, efter rulleteksterne er kørt henover biograflærredet.
Det samlede indtryk efterlader trods de gode skuespillerpræsentationer dog hverken et troværdigt indblik i Steve Jobs' indre univers eller en super-medrivende filmisk oplevelse mellem de mange diskussioner i talefilmen.
Derfor lander vi karaktermæssigt i noget så sjældent som den bløde mellemvare for et produkt, der har med Apple at gøre.
Du kan også læse Computerworlds anmeldelse af den tidligere Steve Jobs-film her: Film: Hvorfor må vi ikke se Steve Jobs' mørke side?
Læs også:
Nej, du bliver ikke til Steve Jobs, fordi du opfører dig som et røvhul
Avis afslører Apple-hemmelighed: Sådan lever Steve Jobs' DNA videre
