Nedturen fortsætter for Microsofts browser - Google spurter frem

Nedturen fortsætter for Microsofts browser, og hvis udviklingen bliver ved, så er Google Chrome snart den største browser i verden.

Artikel top billede

Kilde: Computerworld.com

Maj kan blive en historisk måned. På den triste måde for Microsoft og på den gode måde for Google.

Efter år med brugertab er Microsofts browser nemlig nu ved at tabe sin position som verdens mest anvendte browser til netop Google.

Hvis udviklingen fra de tidligere måneder fortsætter, så kan magtovertagelsen ske allerede i maj.

Det vil i så fald være første gang siden slutningen af 1990'erne, at Microsoft taber den føring på verdensplan.

Styrtbløder

I marts faldt Microsofts browser-andel med 1,4 procentpoint i forhold til måneden før.

Det oplyser analysehuset Net Applications til Computerworld i USA.

Læs også: Kæmpenedtur for Microsoft: Kan miste pladsen som verdens største browser-firma om få måneder

Tallet gælder samlet set for Internet Explorer og Microsoft Edge, og det er 15. måned i træk, at den kurve går ned.

Siden april 2015 har Microsofts browser således blødt kraftigt.

Sammenlagt har de to Redmond-producerede browsere lige nu en andel af markedet på 43 procent. For bare et år siden var den del på 57 procent.

Så det gør virkelig ondt på IE- og Edge-koden, og hvis denne udvikling fortsætter, så overhaler Google Chrome altså de to produkter lige om et øjeblik.

For mens Explorer og Edge styrtbløder, så vokser Chrome sig endnu stærkere.

På et enkelt år er Googles webbrowser vokset med 14 procentpoint, og den har lagt sig på 39 procent af markedet i marts måned.

Læs også: Sådan fortæller din browser alt om dig på 100 millisekunder

Også Mozilla-folkets bud på en browser, der er kendt under navnet Firefox, taber terræn til Google.

Firefox ligger på cirka ti procent af brugernes maskiner, mens Apples Safari og norske Opera har en nogenlunde stabil placering på godt fem og to procent af det samlede browser-marked.

Læs også:
Nekrolog: Internet Explorer er død - og det er nok bedst for alle parter

Edge's InPrivate-funktion er knap så privat, som man nok går og tror

Microsoft på vej med indbygget adblocker i Edge-browseren

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    21. april 2026 | Gratis deltagelse

    KMD A/S

    Senior Service Delivery Manager (SDM)

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    DevOps Engineer

    Nordjylland

    Aller Media A/S

    Developer

    Uspecificeret arbejdssted

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Christian Homann som Projektleder ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Digitaliseringschef hos EUC Nordvest. Han er uddannet med en Cand.it og har en del års erfaring med projektledelse. Nyt job

    Christian Homann

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S