Fra SAS Institute's Global Forum 2016: Efter at have tilbragt de seneste dage i selskab med et hav af dataanalytikere fra det meste af verden, er der nogle klare retningslinjer, der viser sig i måden, som vi anvender data og dataanalyse på.
Jeg har snakket med en stribe både danske og udenlandske dataanalytikere om, hvor vi er på vej hen og hvilke sektorer, der står på spring. Med fokus på kongeriget viser der sig også nogle nogle tydelige tendenser, der overrasker.
Offentlige data i spids
Det offentlige og finansverdenen er de to sektorer, der har bedst styr på data, lyder svarene, når man spørger ind til det.
Her har man alle tænkelige registreringer om personer, hvilket således giver plads til at foretage analyser på data for at se nye sammenhænge.
Og den offentlige sektor slår faktisk slipsedrengene fra finansverdenen.
Sygehus Lillebælt er et konkret eksempel på, hvordan det offentlige analyserer sig frem til nye sammenhænge via oplysninger om patienter.
På Sygehus Lillebælt har man eksempelvis et it-system, hvor patientjournalerne automatisk læses igennem for fejl, og det har givet gode erfaringer i trekantsområdet.
"Det, der er interessant ved at have kontrol over indholdet i journaler, er, at man kan hjælpe klinikerne med at minimere fejl i patienternes journaler," har Kenneth Seerup Jørgensen, der er chef for IKT afdelingen, tidligere sagt til Computerworld.
Derfor har Sygehus Lillebælt indført et system, som automatisk gennemanalyserer journaler på alle indlagte patienter.
Læs mere her: Sygehus-it gennempløjer dine data - her er resultatet
Det foregår ved hjælp af en tekstanalyse, hvor software analyserer lægens diktat i journalen og automatisk registrerer den kode, som hænger sammen med diagnosen og behandlinger, ud fra både danske og latinske betegnelser, forkortelser og andet indhold.
Sygehuset bruger også it og dataanalyse til at forbedre sundheden direkte.
Jens Kjølseth Møller, specialechef og professor på Sygehus Lillebælt, har i samarbejde med softwarefirmaet SAS Institute således udviklet et monitorerings-systemet, der skal give et eksakt billede af hospitalserhvervede infektioner helt ned på den enkelte patients niveau.
På denne vis kan man komme infektionerne i forkøbet.
Læs mere her: Dansk læge bygger nyt it-system - sladrer om sygdom hos patienterne
To praktiske eksempler på, at det offentlige faktisk har ganske godt fat på løsninger, der er bygget på data, og som kan anvendes til borgernes bedste.
Bankerne går på listesko
I finansverdenen, eksempelvis banker og forsikringsselskaber, er dataindsamlingerne ligeledes meget omfattende, og potentialet for tuning af forretningen er - set fra bankens vinkel - enormt.
I Alm. Brand Forsikring benytter man sig eksempelvis af et it-system, der har afsløret for 50 millioner kroner forsikringssnyd.
Læs mere om det her: Sådan finder smart it-system frem til forsikringssvindlerne
Det er dog en hvis forsigtighed med at bruge kundeinformationerne for offensivt i finansverdenen, hvor det også handler om, at man helst ikke vil have (endnu) en 'dårlig sag', hvor kunderne begynder at stille for mange spørgsmål til produkterne og naturligvis samkørslen af data og kunde informationer.
De amerikanske regler er betydeligt mildere end dem, som vi anvender i Europa og Danmark, derfor er man betydeligt længere med personificerede softwaresystemer her, og når man spørge rundt, så vil udviklingen i Danmark nok også blive betydelig mindre aggressiv end i Guds eget land.
"I amerikanske forsikringsfirmaer samler man flere steder allerede data fra kundernes kørsel i bil, som vi arbejder på at bruge i eksempelvis prissætningen af en police."
"Hvis kunden vil dele data om helbred, eksempelvis via et fitness-armbånd, kan det også være et parameter i en personlig forsikring i USA," fortæller Malene Haxholdt, der er fra Danmark, men arbejder i det amerikanske firma MetLife, der sælger livs- og sundhedsforsikringer.
"Der er forsikringsselskaber, der snakker om sensorer i tandbørster til at samle data i forbindelse med tandforsikringer."
Der er da heller ingen tvivl om, at banker og forsikringsselskaber i Danmark gerne vil tilbyde kunderne mere personificerede produkter, som er baseret på analyser af dine tidligere handlinger, beslutninger og dine stamdata.
Men det bliver altså på listesko i første omgang.
Ligeledes hører jeg fra flere kanter, at bankerne også skal til at slås med andre konkurrenter end banker.
Det er firmaer som Facebook, PayPal, Google eller Amazon, som allerede er begyndt at spise dele af finansforretningen, og der er mange stemmer, der nævner de nye spillere som leverandører indenfor traditionelle finansforretninger, eksempelvis nævnes forsikringsområdet som et oplagt forretningsområde for firmaer som Facebook, der kender kunderne ualmindeligt godt.
Så den gamle forsikringstanke om, at man skal løfte i fællesskab, er således nok ved at være død, da vi går i retning af helt personificerede produkter.
Telekommunikation og detailhandel står på spring
Der er brancher som detailhandel og teleselskaberne, der nævnes som de næste knopper på stænglen, når det der skal bygges en liste over de kommende dataanalysevirksomheder.
Sidstnævnte branche handler således ikke længere om at give en telefonlinje til brugeren. Det handler om, at skabe glade kunder, der ikke skifter til konkurrenten.
Det fortalte teleselskabet 3, da jeg snakkede med det om brugen af kundedata.
Her han man valgt at bruge kundernes data på en offensiv måde ved at give kunderne deres oplysninger tilbage igen, så de eksempelvis kan se, om de har det rigtige abonnement ud fra forbruget.
Det kan du læse meget mere om her: Teleselskab sender data tilbage til kunderne: "Oplyste kunder er en rigtig god forretning"
Produktionen halter
Der hvor man fornemmer, at der er flest problemer med dataanalyse, er i den traditionelle danske produktionsvirksomhed.
Man kan nok godt overbevise ledelsen om, at der kan være fordele ved at bruge data til forudsigelser af eksempelvis produktionen, men der er nogle forretningsmodeller, der ikke understøtter brugen af data i denne type erhvervsliv.
For det første er det det de færreste, der har folkene til at se og udvikle løsningerne. Det er andre typer medarbejdere, der er ansat.
Desuden har man allerede ansat folk til at varetage denne type opgaver, og hvad skal man lige stille op med Hr. Jensen, hvis teknologien overtager hans arbejde?
Så CEO-laget er nok klar, men det er mellemlaget ikke endnu, hører man flere steder.
På den anden side skal de kæmpe med nye modstandere, der er bygget op omkring data, hvilket kan skævvride situationen, hvis de traditionelle produktionsvirksomheder ikke bliver klar til databrug.
Et eksempel er bogtjenesten Mofibo, der arbejder mod en stram automatisering af kundebetjeningen.
Det kan du læse mere om her: Dansk bogtjeneste: Vi kender vores kunder bedre end vores produkter - men vi arbejder på det sidste
Det sidste jeg har bidt mærke i samtalerne med analyse-folket er, at man også ser Danmark, de danske virksomheder og ansatte som en fleksibel gruppe med evnen til at tænke holistisk.
Vi kan give den gas i en bestemt retning, når det er nødvendigt, og det kommer helt sikkert til at afspejle sig i brugen af data i de kommende år.
Læs også:
Dansk bogtjeneste: Vi kender vores kunder bedre end vores produkter - men vi arbejder på det sidste
Teleselskab sender data tilbage til kunderne: "Oplyste kunder er en rigtig god forretning"
