Københavnsk borgmester vil sætte stopper for it-kæmpers skattecirkus

Købehavns Kommune skal ikke handle med firmaer, der ikke vil bidrage til samfundet. Sådan lyder forslag fra en københavnsk borgmester, der vil have fælles kommunal etisk skammeliste for virksomheder med penge i skattely.

Hvis du ikke bidrager til fællesskabet, vil fællesskabet heller ikke bidrage til din forretning.

Så kort kan borgmester Ninna Thomsens (SF) forslag om behandling af firmaer i skattely opsummeres.

Ninna Thomsen er sundheds- og omsorgsborgmester i København.

Hun er godt træt af virksomheder, der gerne vil tjene penge i Danmark, men gemmer indtjeningen for skattevæsenet i eksotiske skattely som Panama.

For selv om firmaerne ikke nødvendigvis bryder loven, mener Ninna Thomsen, at de bryder den sociale kontrakt, som vores velfærdssamfund er bygget på.

"Det er et moralsk spørgsmål. Og der handler firmaerne moralsk uansvarligt i forhold til det samfund, som de er en del af," forklarer Ninna Thomsen.

Kan koste it-kæmperne dyrt
Den holdning kan ende med at koste millioner for en række it-firmaer som Microsoft og IBM.

For en ny rapport fra organisationen Oxfam viser, at stor-leverandører til Københavns Kommune som Microsoft og IBM gemmer flere hundrede milliarder kroner i skattely.

Det kan du læse mere om her: Rapport: Apple er største skatteunddrager i USA: Så mange penge gemmer selskabet i skattely

Ninna Thomsen arbejder for at lægge pres på de virksomheder, der sender indtjeningen på langfart.

Hun forestiller sig blandt andet, at landets 98 kommuner kan gå sammen om en såkaldt blacklist - en skammeliste - med en liste over firmaer, som benytter sig af skatteoptimering for at undgå at betale skat herhjemme.

"Det er her afgørende, at vi går sammen om at vedligeholde sådan en liste. Alle 98 kommuner kan jo ikke gøre det hver for sig."  

Starter med at feje for egen dør
Men Danmarks største kommune kan også gøre en forskel alene mener Ninna Thomsen.

Derfor stiller hun nu et forslag i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, som har til hensigt at sætte en stopper for, at kommunens penge ryger på langfart til lavt beskattede solskinskyster.

Helt specifikt foreslår borgmesteren, "at Københavns Kommune undgår at handle, samarbejde og indgå kontrakter med firmaer, selskaber og organisationer, som unddrager sig skattebetaling i Danmark eller andre EU-lande."

Blandet modtagelse
Enhedslistens gruppeformand Rikke Lauritzen er positivt indstillet overfor tanken om at stille moralske krav til kommunens leverandører.

"Jeg er klar til at presse på det her område, for Københavns Kommune er en stor spiller på indkøbsområdet. Jo mere politisk bevidste vi er, om hvordan vi bruger skattepengene, jo bedre. Så vi skal bare give los på det her område."

Forslaget er dog ikke lige populært blandt alle folk på Københavns Rådhus. 

Kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) har et helt andet syn på sagen.

"Jeg mener, at det er naivt at dømme virksomheder på baggrund af moral. Hvis firmaer ikke lever op til dansk lovgivning, skal vi selvfølgelig ikke handle med dem, men jeg vil ikke være med til at udstede et moralsk kodeks for opførsel," understreger Carl Christian Ebbesen.

Konservatives gruppeformand i Borgerrepræsentationen, Jakob Næsager, mener ganske enkelt ikke, at det overhovedet er muligt at gennemføre Ninna Thomsens plan.

"Det er en smuk tanke, grænsende til det poetiske, men det er ikke muligt i den virkelige verden," vurderer gruppeformanden.

I stedet mener Jakob Næsager, at ansvaret for at holde styr på, hvilke firmaer, der skal betale hvor meget hvor henne, ligger på Christiansborg.

"Jeg vil gerne bakke op om visionen, men det er Folketinget, der skal tage stilling til, hvilke lande vi skal lave skatteaftaler med."

Socialdemokraterne tvivler
Overborgmester Frank Jensen (S) har ikke ønsket at stille op til interview, men Socialdemokratiets gruppeformand i Borgerrepræsentationen, Lars Weiss, mener personligt, at det er "noget svineri", at eksempelvis IBM og Microsoft har milliarder i skattely.

Men han synes, at Ninna Thomsens forlsag er urealistisk.

"Det er meget svært for en kommune at dokumentere, om virksomheder betaler den skat, de skal, i Danmark eller EU."

Han påpeger, at selv om kommunen sagtens kan bede leverandører om at skrive under på et skatteetisk regelsæt, er det tæt på umuligt at kontrollere, om de lever op til det.

Eller som hans gruppeformandskollega Jakob Næsager fra Det Konservative Folkeparti konstaterer:

"Vi har også skrevet ind i en budgetaftale, at der skal være ro i klasserne, men det kom der ikke ro af."

Læs også: De første it-folk dukker nu frem fra panama-papirerne





Premium
SF og Enhedslisten kræver flere penge til politiets cyberenhed: Skal investeres i øget efterforskning af digitale krænkelser
Der skal flere penge til Rigspolitiets Cybercrime Center NC3. Det kræver SF og Enhedslisten, der mener, at der er brug for flere penge til at opklare digitale krænkelser.
Computerworld
Kinesiske OnePlus slipper vild telefon løs: Byder på et snedigt batteri-trick
Mobilproducenten OnePlus nye toptelefon byder på et uset batteri-trick - den lader usædvanlig hurtigt op.
CIO
Podcast: Hos Viking Life-Saving Equipment er it gået fra at være backend til at være noget, som kunderne spørger aktivt efter
Podcast, The Digital Edge: Viking leverer en stadig større del af deres produkt som en tjeneste. Som en del af tjenesten tager Viking ansvar for sikkerheden ved at levere, dokumentere og vedligeholde det nødvendige sikkerhedsudstyr. Hør hvordan Henrik Balslev senior digital director hos Viking har løftet den opgave.
Job & Karriere
Regner din ferie væk? Brug tiden på at søge en af disse otte stillinger, der er ledige netop nu
Det sjasker ned over hele Danmark. Du kan bruge de våde sommerdage på at søge et af disse otte job, der er ledige lige nu.
White paper
Optimér netværket til håndtering af hybrid- og multicloud infrastruktur
I januar 2020 konstaterede Gartner, at cloudcomputing var blevet ”The New Normal” – og op gennem året gjorde Covid-19 det endda helt essentielt at være i stand til at drifte infrastrukturen helt eller delvist fra skyen. Situationen har tvunget virksomheder til hastigt at omstille eller gentænke deres driftsstrategi, og hybride infrastrukturmodeller er nu mere udbredte end nogensinde før. Men mange har også været nødt til at erkende, at den stigende kompleksitet – i særdeleshed på det netværks- og sikkerhedsbaserede felt – stiller helt nye krav til de organisationer, der anvender dem. Denne hvidbog går i dybden med nogle af de mest udbredte udfordringer, som disse transformationsscenarier stiller din organisation overfor. Den giver et solidt bud på, hvordan en netværkshub baseret på Interxion-teknologi gør det muligt at gentænke og optimere netværksinfrastrukturen. Særligt med henblik på at optimere den til at kunne håndtere en hybrid- eller multicloudbaseret infrastruktur.