I dag findes mange smarte it-systemer, der kan fragte dine data sikkert fra serverne i kælderen eller i skyen og hele vejen ud til brugerne.
Men det er så her ved brugerne, at mange sikkerhedshovedpiner begynder.
For mange helt almindelige mennesker har det (stadig) med at klikke på links og åben vedhæftede filer, når de sidder på arbejdspinden. Den adfærd kan dog minimeres kraftigt, hvis de ansatte i din virksomhed får den fornødne hjælp.
Det fortalte Citrix' sikkerhedschef, Stan Black, på it-selskabets konference Synergy 2016, som blev afholdt i den amerikanske by Las Vegas i sidste uge.
"Skaderne sker, når folk bruger deres computere, for ingen computere hacker jo andre computere helt umotiveret. Det handler derfor om at fjerne så mange komponenter som muligt for at minimere risici," sagde Stan Black.
"Man kunne begynde med at give folk deres egne private computere, for så vil de passe bedre på. Det svarer jo til, at man kører forskelligt i en lejebil og i sin egen bil," lød det fra Stan Black fra en af de mindre scener på it-konferencen.
Som at hjælpe farmor på Facebook
Overfor Computerworlds udsendte medarbejder uddyber Stan Black sine pointer om, at medarbejderne på en arbejdsplads kan være med til at styrke sikkerheden, hvis det altså er relevant for dem.
På den måde får man en hel hær af sikkerhedsvagter frem for en skare af tikkende bomber, der kan finde på at klikke på hvad som helst.
Eksempelvis nævner han, at alarmen internt i Citrix går dobbelt så ofte, når folk sidder på arbejdets computere frem for, at de benytter en bring-your-own-device (BYOD) computer.
Dertil kommer så, at opmærksomheden om reelle trusler skal skærpes, uden at medarbejderne får tudet ørene fulde af irrelevant information.
"På mange interne sikkerhedskurser ude i virksomhederne får folk hele turen fra internet-fusk til international privacy-lovgivning. Helt ærligt, det er altså for meget. Når jeg kommunikerer sikkerhed til Citrix-medarbejderne, omhandler det altid en specifik trussel, som har været i nyhederne," siger Stan Black.
"Medarbejderne skal forstå, hvad den trussel betyder for dem lige nu og her - ligesom man forklarer sin farmor, hvad hun skal være bekymret om på Facebook, hvis hun spørger om noget. Den slags gør sikkerhed relevant for dem i den givne situation, og de husker at tage deres forholdsregler," fortsætter han.
Ville du klikke derhjemme?
Når man som medarbejder modtager mails fra helt ukendte afsendere eller fra en eller anden bank med et link, så skal medarbejderne trænes til at skærpe opmærksomheden.
"Hvis man aldrig har hørt fra sin bank på sin arbejdsmail, så kan man jo holde musen over URL'en. Og hvis URL'en er ligeså lang som skærmen, så bør man vide, at noget er galt," siger Stan Black.
Han erkender dog, at nysgerrigheden kan blive for stor for mange medarbejderne. Men så kan de jo spørge sig selv: Ville jeg også klikke på dette link, hvis jeg sad derhjemme på min egen computer?
"Jeg er professionel paranoid, og derfor er jeg meget skeptisk over for mails fra fremmede afsendere. Men vi kan jo blokere for den slags afsendere, for ellers risikerer vi, at medarbejderne klikker på links i mails fra den slags folk.
Machine learning som en redningskrans
I et større perspektiv skal man som sikkerhedsansvarlig identificere medarbejdernes roller i ens selskab, så de simpelthen ikke er i stand til at få adgang til filer og applikationer, som de intet har med at gøre.
Læs også: Det kan vi lære af Se og Hør-skandalen
"Hvis du ikke har brug for, at en dør eller et vindue står åbent, så sørg da for, at døren eller vinduet er lukket," siger Citrix' sikkerhedsansvarlige til Computerworld.
I Stan Blacks optik er machine learning ved at vinde indpas som en ekstra redningskrans.
For når ens sikkerhedssystemer kan identificere mærkværdig opførsel som alt lige fra anderledes tastetryk ved medarbejder-login til forsøg på login til systemer fra eksotiske lokationer, kan systemerne jo kræve en ekstra form for autentifikation fra medarbejderens side.
Det kunne eksempepvis være to-faktor-authentifikation via noget så simpelt som sms, som man kender det fra webmail-services som Gmail og Outlook.com.
