Tusindvis af job forsvundet fra TDC - snart er endnu 800 fortid i den skrumpende telegigant

Et kig på TDC's udvikling over de seneste 15 år afslører en telekoncern, der har sagt farvel til næsten to ud af tre medarbejdere. Nu er TDC klar til at frasælge yderligere 800 ansatte.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

De massive omvæltninger i TDC-koncernen over de seneste mange år har sendt telegiganten på en seriøs skrumpekur som arbejdsplads.

Med denne uges uges besked om, at TDC vil frasælge den svenske del af koncernen til Tele2, står TDC Group til at blive reduceret med yderligere 800 medarbejdere.

Læs om det her: Danske forhold tvinger TDC til frasalg: Derfor må TDC skille sig af med sin svenske milliard-forretning

Det er dog kun en dråbe i medarbejder-databasen, når man betragter den udvikling, TDC har været igennem over en årrække.

Det viser en gennemgang af en stribe TDC-årsregnskaber helt tilbage fra 2002 og frem til 2015-regnskabet.

Her er udviklingen siden 2002

I det seneste årsregnskab fra TDC Group (PDF) var der et gennemsnit på 8.681 fuldtidsansatte, hvilket faktisk var en mindre stigning i forhold til året før.

Heraf var de 6.825 ansat i den danske del af TDC, mens resten var en del af TDC's udenlandske aktiviteter i Norge og Sverige.

Af de 8.681 ansatte i TDC Group kan vi nu fratrække de 800, der forsvinder med salget af TDC Sverige, der ventes at komme på plads i løbet af i år.

Dermed vil TDC have 7.881 fuldtidsansatte.

Læs også: Syv af otte topdirektører i TDC har forladt selskabet på få år

Går man en del år tilbage, var antallet af ansatte i TDC-koncernen af en helt anden størrelse.

I årsrapporten fra 2009, hvor Henrik Poulsen var administrerende direktør og koncernchef i TDC, var der eksempelvis registreret 13.042 fuldtidsbeskæftigede medarbejdere.

I 2008 var der 14.794 ansatte i TDC-koncernen, og året før var der hele 16.625 fultidsmedarbejdere.

Det var dog slet ikke i de år, at TDC toppede, hvad angår antallet af ansatte.

Havde 21.009 medarbejdere

I 2002 var der hele 21.009 medarbejdere i TDC, og så sent som i 2006 - altså for præcis 10 år siden - var der stadig 19.011 medarbejdere i TDC, fremgår det af selskabets årsregnskab fra det år.

I 2006-regnskabet kan man i øvrigt se, at TDC dengang var godt i gang med at trimme organisationen. Telekoncernen skriver således i regnskabet:

"TDC har gennemført en række fratrædelsesprogrammer i Danmark i de senere år. Et sådant program blev også gennemført i 2006, og det omfattede 554 medarbejdere, der fratrådte frivilligt i overensstemmelse med de aftaler, der foreligger med visse fagforbund vedrørende frivillig opsigelse."

"Endvidere er der ved udgangen af 2006 indledt et program til nedskæring af ca. 370 stillinger i TDC Koncernens stabsfunktioner. Programmet indebærer nedlukning af ledige stillinger, omplacering af medarbejdere til funktioner med kundekontakt og afskedigelse af medarbejdere, som det ikke har været muligt at omplacere."

Årsagerne til det drastiske fald

Mens TDC i 2006 altså var godt i gang med at slanke organisationen og skære det overflødige medarbejder-fedt fra, så er det langt fra den primære årsag til det drastiske fald i antallet af medarbejdere.

Tilbage i 2005-2006 havde TDC nemlig forretninger i en lang række lande og var reelt en en international telekoncern.

TDC var således til stede med forretninger og datterselskaber i blandt andet lande som Tyskland, Schweitz, Litauen og England.

Læs også: Spritnyt årsregnskab fra TDC: Så presset er den danske telegigant

Forretningerne i udlandet blev dog solgt fra en efter en, mens TDC forsøgte at indkassere penge, hvor der var mulighed for det, trimme koncernen og fokusere forretningen på det nordiske marked.

Når TDC Sverige er blevet solgt senere i år, har den danske televirksomhed kun forretning i Danmark og Norge tilbage. Alt andet er solgt fra.

TDC har dog også opkøbt virksomheder i årenes løb.

I 2014 købte TDC det norske selskab Get for 12,5 milliarder danske kroner - og fik dermed 840 nye medarbejdere.

Samme år valgte TDC dog at outsource 800 medarbejdere i kundesupporten til den internationale serviceudbyder Sitel. Læs mere om det her.

Samtidig er en del TDC-stillinger forsvundet, når forskellige forretningsdivisioner i koncernen er blevet lagt sammen. 

Antallet af medarbejdere i TDC har altså været påvirket af mange faktorer - fra frasalg og fyringsrunder til outsourcing og interne omstruktureringer.

Og så selvfølgelig af, at nogle medarbejdere selv har sagt op eller er gået på pension, hvorefter stillingerne ikke er blevet genbesat.

Så meget er TDC skrumpet

Tilbage står ikke desto mindre et TDC, der er skumpet ganske voldsomt som arbejdsplads over de seneste 15 år.

For lad os lige se på de rå fakta igen:

I 2002 var der 21.009 medarbejdere i TDC. Med salget af TDC Sverige kommer det ned på 7.881 medarbejdere.

Det betyder, at der er blevet 13.128 færre medarbejdere fra 2002 til 2016 i TDC-koncernen.

Tæller vi begge år med, betyder det, at der i en periode på 15 år hvert eneste år er skåret 875 medarbejdere væk fra TDC-koncernen.

Eller sagt på en anden måde: Næsten to ud af tre stillinger i TDC-koncernen er forsvundet fra 2002 til 2016.

Læs også:

Danske forhold tvinger TDC til frasalg: Derfor må TDC skille sig af med sin svenske milliard-forretning

Kæmpe frasalg hos TDC: Sælger forretning fra for 2,3 milliarder kroner

Spritnyt årsregnskab fra TDC: Så presset er den danske telegigant

Syv af otte topdirektører i TDC har forladt selskabet på få år

Magtkamp om de danske mobilkunder: Her er resultaterne hos TDC, Telia, Telenor og 3

Stor opgørelse over danskernes hastigheder: Er du en taber eller vinder på bredbåndsmarkedet?

Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Sikkerhed | Online

    Det du glemmer i Azure - men aldrig on-prem: Sådan genfinder du kontrollen

    Undgå dyre fejl i Azure. Få styr på udfasede services, skjulte omkostninger og governance. Lær, hvordan Reserved Instances, Azure Hybrid Benefit og de rette styringsmekanismer giver mere værdi, lavere omkostninger og en mere robust Azure-platform....

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S