Kontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) har på baggrund af forordningen af 25. november 2015 vedrørende EU's indre marked for kommunikation fremsat udkast til retningslinjer for implementeringen af regler om netværksneutralitet.
Hvad er netværksneutralitet?
Netværksneutralitet går ud på, at en internetudbyder ved levering af alt data, som kunderne efterspørger, er forpligtet til at overholde et grundlæggende ligebehandlingsprincip.
Med andre ord vil det sige, at alt data skal behandles ligeligt, og der må ikke diskrimineres på baggrund af eksempelvis bruger, indhold, platform, applikation eller lignende.
Et ofte nævnt eksempel på en overtrædelse af netværksneutralitet omfatter Comcast, en internet/service-udbyder, der i al hemmelighed gjorde uploads fra en P2P fildelingsapplikation langsommere.
Et andet muligt eksempel på overtrædelse af netværksneutralitet er, hvor der kræves ekstra betaling for brugen af internettjenester, der kræver meget bredbånd - det kunne for eksempel være Netflix.
I begge tilfælde sker der en differentiering af brugerne, så disse behandles ringere end udgangspunktet ville være.
Det er netop dette, som de nye regler tager sigte på at dæmme op for.
Rækkevidden af forpligtelsen
Internetudbyderne skal generelt overholde de ovennævnte principper. Som altid findes der dog visse undtagelser hertil.
Internetudbyderne må eksempelvis godt vedtage rimelige driftsmæssige foranstaltninger, som dog skal overholde de grundlæggende EU-retlige principper om at være gennemsigtighed, ikke-diskrimination og proportionalitet.
En sådan driftsmæssig foranstaltning kunne være relevant, såfremt en efterspørgsel på data fra en bruger kunne bringe internetudbyderens integritet eller sikkerhed i fare.
BEREC har endvidere udtalt, at de nationale myndigheder ved implementeringen af retningslinjerne bør holde sig for øje, at ligebehandling ikke nødvendigvis medfører den samme netværkshastighed eller - kvalitet for slutbrugerne.
Retningslinjerne forbyder som det klare udgangspunkt muligheden for at betale sig til en bedre prioritering i forhold til levering af data.
Der er dog ikke et forbud imod, at teleudbyderne indgår aftaler med udvalgte parter om at levere bestemt data, bestemte applikationer eller services, der skal være i optimeret kvalitet.
Det kan være nødvendigt, hvis en bestemt type data af saglige grunde er afhængig af en vis kvalitetshøjde for at kunne fungere optimalt, og hele ordningen som sådan ikke forringer den generelle internetadgang.
BEREC har dog i sine kommentarer til retningslinjerne givet klart udtryk for, at disse kvalitetshøjder ikke på nogen måde må tilrettelægges med henblik på at omgå reglerne, og kontoret har understreget, at de nationale, implementerende myndigheder bør være ekstra opmærksomme herpå.
Særlige undtagelser finder anvendelse for wi-fi hotspots, som man blandt andet finder på cafeer og restauranter, hvor reglerne om netværksneutralitet ikke skal iagttages, primært fordi de er begrænsede til udvalgte kunder og ikke er tilgængelig for den brede befolkning.
I modsætning hertil skal reglerne fortsat overholdes for data leveret over virtuelle, private netværk - det såkaldte VPN's (virtual private networks), som disse benyttes af virksomheder.
Betydning for virksomheder og private
I modsætning til Holland og Slovenien har Danmark ikke før ikrafttræden af forordningen af 25. november 2015 vedrørende EU's indre marked for kommunikation haft nationale regler om netneutralitet.
Danmark har heller ikke hidtil oplevet problemer med netneutraliteten.
Den præcise effekt af bestemmelserne om netneutralitet på konkurrencen på bredbåndsområdet og teleselskabernes investeringslyst i Danmark (og Europa) er vanskelig at vurdere på nuværende tidspunkt.
Det forventes dog ikke, at lovgivning om netneutralitet ændrer eller får stor praktisk betydning for hverken konkurrencen på eller investeringer i bredbånd i Danmark.
BEREC's udkast til retningslinjer er i høring til den 18. juli 2016, hvorefter de endelige retningslinjer publiceres 30. august 2016.
(Tak til min Bird & Bird kollegaer, advokat Pernille Kirk Østergaard og studentermedhjælper Morten Bernhardt for hjælp ved udarbejdelsen af dette indlæg.)
