Datacon skal møde Flügger i retten: "Der har været masser af problemer, men det er ikke på grund af systemet. Det skyldes Flügger"

Ifølge direktør i Datacon, Jan Misser, er det malerkæden Flüggers egen skyld, at et stort ERP-projekt er kørt af sporet og nu ender i en retssag.

Artikel top billede

Den danske ERP-leverandør Datacon har hevet malerkæden Flügger i retten om et omstridt ERP-system.

Systemet har været medvirkende til, at Flügger i et enkelt kvartal har mistet ni pricent procent af sin omsætning.

Det kan du læse mere om her: Flüggers resultat faldet med 29 procent på grund af problemfyldt it-projekt - nu venter retsopgør mod Datacon

I Datacon, der har leveret systemet, stiller administrerende direktør Jan Misser sig imidlertid helt uforstående overfor kritikken fra Flügger.

"Jeg stiller mig helt uforstående overfor Flüggers krav. Der har været masser af problemer, men det er ikke på grund af systemet. Det skyldes interne organisatoriske forhold hos Flügger," siger Jan Misser til Computerworld. 

Udover tabet af omsætning har det problemfyldte projekt  betydet, at Flügger i en periode ikke har været i stand til at modtage ordrer eller sende varer ud til kunderne. 

Men Jan Misser afviser igen, at det skulle være være Datacons ansvar: 

"Det her svarer lidt til, at jeg går ned og køber et Sonos musiksystem, men ikke kan få det til at virke, fordi der er problemer med mit netværk derhjemme. Det er jo ikke Sonos problem, men min egen skyld. Det samme gælder med et it-system, hvis man ikke har de fornødne ressourcer til at få det til at virke, så får man heller ikke det optimale ud af det," siger han.

Datacon hev Flügger i retten

I et interview med Computerworld har Flüggers administrerende direktør, Peter Røpke fortalt, at retssagen skyldes "uoverensstemmelser om kvaliteten af det tekniske arbejde".

Det må dog stå for Peter Røpkes egen regning, hvis han er utilfreds med Datacons arbejde, lyder det fra Jan Misser.

Han forklarer, at det er Datacon, som har hevet Flügger i retten, fordi malerkæden med henvisning til problemerne i ERP-systemet ikke har ønsket at betale for det arbejde, som Datacon har udført.

"Det begyndte med et tilgodehavende, som vi indkrævede helt klassisk, men det blev pludselig vendt til, at kunden mente at have et krav på Datacon. Og det er der, hvor sagen står nu," siger han.

Flügger ville satse på brugervenlighed 

Allerede i 2011 omtalte Computerworld første gang arbejdet med Flüggers ERP-system.

Her blev det fortalt, at valget faldt på den pågældende løsning, fordi Flügger satte brugervenlig, hastighed og datatroværdig i højsædet.

Det fremgår ligeledes, at der er tale om en Dynamics AX-baseret ERP-løsning, der omfatter stort set hele koncernen, som på daværende tidspunkt talte syv fabrikker og knap 300 butikker i Danmark, Norge, Sverige, Island, Polen, Tjekkiet og Kina.

"Brugervenligheden er et must, for det skal ikke være en it-opgave at lave nye rapporter - det skal brugerne selv kunne gøre," sagde Flüggers it-chef i den fem år gamle artikel.

Læs også:

Flüggers resultat faldet med 29 procent på grund af problemfyldt it-projekt - nu venter retsopgør mod Datacon

Sådan baner nyt ERP i Flügger vej for moderne BI

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologiens frontløbere i en forandringsfyldt verden

CIO’erne spiller en centrale rolle i at drive moderne virksomheder fremad i en usikker tid.

Navnenyt fra it-Danmark

Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

Jesper Krogh Heitmann

Danske Spil

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

Niels Bjørndal Nygaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

Benjamin Terp

Netip A/S