Danmark mangler digitale politiske visioner, og det kan få store konsekvenser i de kommende år, hvor vi bliver udfordret af en stigende digitalisering og automatisering af vores arbejde.
Det mener Stephen Alstrup, der er professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet samt medstifter af den danske it-virksomhed Octoshape, der sidste år blev solgt til Akamai for knap en milliard danske kroner.
"Danmark har ganske enkelt udviklet sig til et samfund uden digitale visioner," siger han til Computerworld.
Stephen Alstrup henviser til, at Danmark ifølge en opgørelse fra World Economic Forum indtager en ikke særligt flatterende 40. plads på listen over de lande i verden med den mest visionære digitale politik.
Til sammenligning indtager vores nordiske nabolande Finland, Sverige og Norge henholdsvis en 17. , 20. og 24. plads.
Læs også: Dansk it-firma solgt til amerikansk it-kæmpe for op mod en milliard kroner
Folkeskolen skal have et digitalt løft
Står det til Stephen Alstrup bør folkeskolen agere løftestang for det digitale ambitionsniveau.
Gennem de seneste år er der i stor stil blevet investeret i digitale læringsmidler i folkeskolen, men paradoksalt nok har politikerne forsømt at sætte fokus på indholdet i undervisningen.
Stephen Alstrup hæfter sig især ved, at eleverne stadigvæk bliver undervist i fag som hjemmekundskab og sløjd, der dog ganske vist har skiftet navn til "madlavning" og "håndværk og design".
Til gengæld er et fag som datalogi stadigvæk helt fraværende som obligatorisk fag.
"I dag har vi en folkeskole, der er bygget op om fag, som det gav mening at undervise i tilbage i slutningen af 1800-tallet, hvor vi stod tidligt op om morgenen for at fodre høns, men vi glemmer de fag, der skal udstyre eleverne med evnen til at skabe noget i et digitalt samfund," siger han.
Verden rykker sig, Danmark står stille
Spørgsmålet om vi skal have programmering på skoleskemaet bliver med jævne mellemrum rejst i den offentlige debat, og gennem de seneste år har vi set at lande som England og Australien har indført programmering som et fag på skoleskemaet.
I England bliver skolebørn helt ned til fem-års alderen introduceret til programmering og algoritmer.
Det samme har i gennem en årrække været tilfældet i Estland, der ofte bliver fremhævet som et af mest "digitaliserede" lande i verden. Her blev det i 2012 besluttet at børn skulle tilbydes undervisning i programmering allerede fra første klasse.
"Vi ser at resten af verden rykker sig på det her område. Her er man bevidste om, at vi lever i en digital tidsalder, hvor der skal uddannes digitale borgere. Men i Danmark kan vi højest svinge os op til at arrangere en tværfaglig uge, hvor eleverne skal sætte sig ned med en computer," siger han.
Hvad mener du konsekvensen bliver, hvis vi ikke får uddannet eleverne i programmering?
"Det bliver jo ikke et stort problem for de studerende, som jeg til dagligt underviser i datalogi her på Københavns Universitet. De lærer det alligevel på egen hånd. Men det er et kæmpe problem for resten af befolkningen, der risikerer at blive digitale analfabeter."
"Det er jo ikke, fordi jeg mener, at vi alle skal være programmører eller it-eksperter. Men i dag er det jo heller ikke alle, der løser andengradsligninger og taler fremmedsprog på daglig basis, selvom de lærer det i skolen. Men det er en betydelig fordel for de fleste af os, at vi har et grundlæggende kendskab til matematik og fremmedsprog," siger han.
Hvordan skulle et skoleskema i folkeskolen se ud, hvis det stod til dig?
"Så ville jeg sætte datalogi ind som et grundlæggende fag på lige fod med dansk og matematik, og hvis jeg skal være lidt provokerende så mener jeg, at det er lige før, at datalogi i dag er vigtigere end et fag som dansk. For i dag behøver du ikke længere selv at læse - det kan du få en computer til at gøre for dig," siger han.
Elever skal forberedes på revolutionen
Flere eksperter mener, at vi i dag står for foran det, som er blevet døbt den fjerde industrielle revolution.
Den første kom i 1700-tallet med dampmaskinerne, mens de næste fulgte med indførelsen af elektriciteten og samlebåndsproduktionen i 1800-tallet, og i 1900-tallet kom it og masseproduktionen.
Den fjerde industrielle revolution ventes derimod at blive drevet frem af robotter og kunstig intelligents, og eksperter vurderer, at en lang række jobfunktioner vil blive erstattet af maskiner.
Og netop derfor mener Stephen Alstrup, at det er helt afgørende, at vi får forberedt de studerende på en fremtid, hvor det kan blive ualmindeligt svært at få en fod ind på arbejdsmarkedet, hvis du ikke har kendskab til it.
"Hvad tror vi egentligt, at folk kommer til at lave i fremtiden? Lad mig gætte. Det bliver nok ret afgørende, at du kan noget digitalt, og du kommer formodentligt også til at skulle arbejde sammen med robotter. Derfor er det helt håbløst at forestille sig, at de mennesker, som de kommende år mister deres arbejde til robotter, vil være i stand til at finde et nyt job, der vil være uberørt af digitalisering. Det er mig helt ubegribeligt, at der stadigvæk er folk, der ikke har indset det," siger han.
Når vi ikke forlængst har fået indført programmering som et obligatorisk fag i folkeskolen, mener Stephen Alstrup, at det i høj grad handler om de interesser, der er på spil i fokeskolen.
"Som jeg ser det, handler det om, at der eksempelvis står nogle dansklærere og nogle fagforeninger og forsvarer dansk-faget. Men der er i sagens natur kun få it-folk i dagens folkeskole, som kan forsvare datalogiens interesser, og dermed er der ingen til at forsvare børnenes og samfundets interesser på det her område," siger han.
Læs også hvordan den succesfulde frivillige forening Coding Pirates gerne så skolen anvende teknologi.
Læs også:
Interview: Derfor skal børn fra iPad-generationen lære at programmere
Programmørerne overtager verden: Men seriøst - skal vi alle være nørder?
