Dansk professor og stifter af milliard-virksomhed: Folkeskolen er et bevis på, at Danmark er et visionsløst land

Danmark er visionsløst land, når vi ikke har programmering på skoleskemaet, mener Stephen Alstrup, der er stifter af milliard-virksomheden Octoshape og professor ved Københavns Universitet.

Danmark mangler digitale politiske visioner, og det kan få store konsekvenser i de kommende år, hvor vi bliver udfordret af en stigende digitalisering og automatisering af vores arbejde.

Det mener Stephen Alstrup, der er professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet samt medstifter af den danske it-virksomhed Octoshape, der sidste år blev solgt til Akamai for knap en milliard danske kroner.  

"Danmark har ganske enkelt udviklet sig til et samfund uden digitale visioner," siger han til Computerworld. 

Stephen Alstrup henviser til, at Danmark ifølge en opgørelse fra World Economic Forum indtager en ikke særligt flatterende 40. plads på listen over de lande i verden med den mest visionære digitale politik.

Til sammenligning indtager vores nordiske nabolande Finland, Sverige og Norge henholdsvis en 17. , 20. og 24. plads.


Læs også: Dansk it-firma solgt til amerikansk it-kæmpe for op mod en milliard kroner

Folkeskolen skal have et digitalt løft
Står det til Stephen Alstrup bør folkeskolen agere løftestang for det digitale ambitionsniveau.

Gennem de seneste år er der i stor stil blevet investeret i digitale læringsmidler i folkeskolen, men paradoksalt nok har politikerne forsømt at sætte fokus på indholdet i undervisningen.

Stephen Alstrup hæfter sig især ved, at eleverne stadigvæk bliver undervist i fag som hjemmekundskab og sløjd, der dog ganske vist har skiftet navn til "madlavning" og "håndværk og design". 

Til gengæld er et fag som datalogi stadigvæk helt fraværende som obligatorisk fag. 

"I dag har vi en folkeskole, der er bygget op om fag, som det gav mening at undervise i tilbage i slutningen af 1800-tallet, hvor vi stod tidligt op om morgenen for at fodre høns, men vi glemmer de fag, der skal udstyre eleverne med evnen til at skabe noget i et digitalt samfund," siger han. 

Verden rykker sig, Danmark står stille
Spørgsmålet om vi skal have programmering på skoleskemaet bliver med jævne mellemrum rejst i den offentlige debat, og gennem de seneste år har vi set at lande som England og Australien har indført programmering som et fag på skoleskemaet.

I England bliver skolebørn helt ned til fem-års alderen introduceret til programmering og algoritmer. 

Det samme har i gennem en årrække været tilfældet i Estland, der ofte bliver fremhævet som et af mest "digitaliserede" lande i verden. Her blev det i 2012 besluttet at børn skulle tilbydes undervisning i programmering allerede fra første klasse. 

"Vi ser at resten af verden rykker sig på det her område. Her er man bevidste om, at vi lever i en digital tidsalder, hvor der skal uddannes digitale borgere. Men i Danmark kan vi højest svinge os op til at arrangere en tværfaglig uge, hvor eleverne skal sætte sig ned med en computer," siger han. 

Hvad mener du konsekvensen bliver, hvis vi ikke får uddannet eleverne i programmering? 

"Det bliver jo ikke et stort problem for de studerende, som jeg til dagligt underviser i datalogi her på Københavns Universitet. De  lærer det alligevel på egen hånd. Men det er et kæmpe problem for resten af befolkningen, der risikerer at blive digitale analfabeter."

"Det er jo ikke, fordi jeg mener, at vi alle skal være programmører eller it-eksperter. Men i dag er det jo heller ikke alle, der løser andengradsligninger og taler fremmedsprog på daglig basis, selvom de lærer det i skolen. Men det er en betydelig fordel for de fleste af os, at vi har et grundlæggende kendskab til matematik og fremmedsprog," siger han. 

Hvordan skulle et skoleskema i folkeskolen se ud, hvis det stod til dig? 

"Så ville jeg sætte datalogi ind som et grundlæggende fag på lige fod med dansk og matematik, og hvis jeg skal være lidt provokerende så mener jeg, at det er lige før, at datalogi i dag er vigtigere end et fag som dansk. For i dag behøver du ikke længere selv at læse - det kan du få en computer til at gøre for dig," siger han.

Elever skal forberedes på revolutionen
Flere eksperter mener, at vi i dag står for foran det, som er blevet døbt den fjerde industrielle revolution. 

Den første kom i 1700-tallet med dampmaskinerne, mens de næste fulgte med indførelsen af elektriciteten og samlebåndsproduktionen i 1800-tallet, og i 1900-tallet kom it og masseproduktionen. 

Den fjerde industrielle revolution ventes derimod at blive drevet frem af robotter og kunstig intelligents, og eksperter vurderer, at en lang række jobfunktioner vil blive erstattet af maskiner. 


Læs også: Det danske arbejdsmarked står overfor store forandringer - vi har ikke brug for gennemsnits-mennesker


Og netop derfor mener Stephen Alstrup, at det er helt afgørende, at vi får forberedt de studerende på en fremtid, hvor det kan blive ualmindeligt svært at få en fod ind på arbejdsmarkedet, hvis du ikke har kendskab til it. 

"Hvad tror vi egentligt, at folk kommer til at lave i fremtiden? Lad mig gætte. Det bliver nok ret afgørende, at du kan noget digitalt, og du kommer formodentligt også til at skulle arbejde sammen med robotter. Derfor er det helt håbløst at forestille sig, at de mennesker, som de kommende år mister deres arbejde til robotter, vil være i stand til at finde et nyt job, der vil være uberørt af digitalisering. Det er mig helt ubegribeligt, at der stadigvæk er folk, der ikke har indset det," siger han.

Når vi ikke forlængst har fået indført programmering som et obligatorisk fag i folkeskolen, mener Stephen Alstrup, at det i høj grad handler om de interesser, der er på spil i fokeskolen. 

"Som jeg ser det, handler det om, at der eksempelvis står nogle dansklærere og nogle fagforeninger og forsvarer dansk-faget. Men der er i sagens natur kun få it-folk i dagens folkeskole, som kan forsvare datalogiens interesser, og dermed er der ingen til at forsvare børnenes og samfundets interesser på det her område," siger han.

Læs også hvordan den succesfulde frivillige forening Coding Pirates gerne så skolen anvende teknologi.


Læs også:
Interview: Derfor skal børn fra iPad-generationen lære at programmere

Programmørerne overtager verden: Men seriøst - skal vi alle være nørder?



Flere artikler om Job & Karriere

Regner din ferie væk? Brug tiden på at søge en af disse otte stillinger, der er ledige netop nu

Det sjasker ned over hele Danmark. Du kan bruge de våde sommerdage på at søge et af disse otte job, der er ledige lige nu.

Her er 10 spændende jobopslag, hvis du er på jagt efter en QA-stilling
På jagt efter et it-job i Jylland? Her er 10 stillinger fra Aabenraa til Aalborg, der ledige netop nu
Har du sort bælte i it-projektledelse? Så har vi fundet 10 ledige stillinger, som du kan søge netop nu
10 spændende lederstillinger, som er ledige netop nu

Er du på udkig efter nyt it-job?

På Computerworld it-jobbank kan du hver dag søge og sortere i nye spændende it-stillinger i ind- og udland. Vi har lige nu ledige it-stillinger på siden.

Computerworld it-jobbank er et samarbejde mellem Computerworld og it-jobbank, Danmarks førende karrieresite for it-folk.

Har du spørgsmål til jobannoncerne på disse sider, så er du velkommen til at kontakte it-jobbank

Lynsøgning

Find dit næste It-Job her - Der er ledige it-stillinger lige nu


Premium
Opfinderen af programmet Matematikfessor stopper fem måneder efter million-salg: “Nu tager jeg tager al min erfaring og går ud i intetheden med den”
Det populære undervisningsplatform Matematikfessor bruges af tre ud af fire elever i folkeskolen, men nu stopper opfinderen bag det populære stykke software. Foran ham venter et nyt iværksætter-eventyr
Job & Karriere
Regner din ferie væk? Brug tiden på at søge en af disse otte stillinger, der er ledige netop nu
Det sjasker ned over hele Danmark. Du kan bruge de våde sommerdage på at søge et af disse otte job, der er ledige lige nu.
White paper
Mobility - her er de aktuelle udfordringer
Hvad med sikkerheden? Mobility-bølgen fejer igennem danske virksomheder, og der er masser af muligheder og faldgruber. Sikkerheden halter, men det kan der gøres noget ved. Produceret af Computerworld.dk i oktober 2014.