Slut med forhadt strøm-afgift: Giver helt særlige datacenter-fordele for Danmark

Danske datacentre har været hæmmet af PSO-afgiften, men efter afskaffelsen kan branchen gå lysere tider i møde, lyder det fra datacenter-branchen.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Det vækker jubel i den danske datacenter- og hostingbranchen, at de blå partier i Folketinget sammen med Socialdemokraterne, De Radikale og SF nu er bleve enige om at afskaffe den forhadte strøm-afgift, den såkaldte PSO-afgift.

PSO-afgiften er en særlig grøn afgift, der bliver opkrævet over elregningen, men altså nu bliver fjernet, efter den er blevet underkendt af EU-kommisionen.

Men afgiften har længe været forhadt i den strømslugende danske datacenterbranche, hvor PSO-afgiften kan udgøre helt op mod en tredjedel af af strømudgifterne.

Hæmmer konkurrence-evne

Peder Bank, direktør for datacenterselskabet Interxion, mener at PSO-afgiften har været med til at hæmme de danske datacentres konkurrenceevne.

Ifølge Peder Bank har de danske elpriser været ekstremt høje sammenlignet med de fleste andre lande.

Det betyder ifølge Peder Bank, at mange virksomheder har foretrukket at anvende svenske datacentre i stedet.

"Danmark ligger især i konkurrence med Sverige om at tiltrække udenlandske installationer, og her har det været hæmmende, at de danske elpriser har været klart højere end de svenske," siger han.

Han vurderer dog, at de danske elpriser med en fjernelse af PSO-afgiften nu vil komme til at ligge under de svenske priser, hvis elpriserne i vores nabolande ellers fastholdes på det nuværende niveau.

"Men der går dog rygter om, at svenskerne allerede fra nytår forbereder at sænke afgifterne for datacentre over en halv megawatt for at sætte ekstra skub i datacenterindustrien," siger han.

Hos den danske telegigant TDC Hosting er der ligledes tilfredshed at spore med den fjernelse af PSO-afgiften. 

"TDC Hosting glæder os over Folketingets beslutning om PSO-afgiften og aftalen om afskaffelse."

"Med aftalen skabes der klarhed over fremtiden og mulighed for forsatte investeringer i vores datacentre. Det er med til at skabe arbejdspladser og vækst i det digitale Danmark," skriver Frederik Stentoft Berling, kommunikationsmedarbejder hos TDC Operations, i en mail som et svar på en henvendelse fra Computerworld. 

Danmark kan nu høste på gunstig geografi

Peder Bank fra Interexion vurderer, at PSO-afgiften indtil nu har forhindret Danmark i at udnytte en gunstig geografisk position. 

"Danmark og især København har en perfekt lokation for udenlandske platforme, der ønsker at servicere Norden, men vi har desværre ikke set en forretning, der afspejler den gode lokation," siger Peder Bank og uddyber:

"Tager du et landkort og en passer og sætter det ene ben i København, så kan du tegne en cirkel rundt omkring Skandinavien og store del af Nordtyskland, der alle vil være sikret en svartid på 15 til 20 millisekunder," siger han. 

Men vi har jo set, at Apple har valgt at placere sit datacenter  i Viborg, allerede før Venstre-regeringen kom til og anbefalede at fjerne PSO-afgiften. Viser det ikke, at PSO-afgiften slet ikke har været så skadelig endda?

"Apples datacenter i Viborg er også et af de eneste eksempler på det. Og nu ved jeg ikke præcis, hvordan hele det regnestykke hænger sammen, men jeg må indrømme, at beslutningen om at placere Apples datacenter i Viborg også overraskede mig," siger han. 

Læs også: Danske datacenter-direktører: Apples ankomst er sukker for hele it-branchen

Facebooks indtog afhænger PSO-afgift

For få måneder siden kom det frem, at også Facebook agter opføre et gigantisk datacenter i Odense.

Men Facebook har endnu ikke officielt bekræftet, at virksomheden vil placere et datacenter i Danmark. 

Det skyldes ifølge den fynske avis Fyens Stifttidende, at opførelsen af datacenteret er betinget af, at PSO-afgiften bliver fjernet.

Ifølge avisens kilder har Facebook afventet udfaldet af forhandlingerne om PSO-afgiften, og den californiske tech-gigant har angiveligt været parat til at trække stikket på investering og indkassere et tab på sine investeringer i Danmark, hvis ikke afgiften blev fjernet.

Læs også:
Derfor mister Danmark kæmpe-mulighed for datacenter-eventyr

[b]Cloud-giganter i vildt kapløb om Europa: Her kommer de nye giga-datacentre [/b]

Læses lige nu

    Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    27 maj 2026 | Gratis deltagelse

    KMD A/S

    Senior SAP Architect

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    IGNITE Graduate Program 2026

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S