Ny ITU-professor: Software-branchen udvikler i dag alt for meget software i forhold til antallet af programmører

Mængderne af kode er simpelthen for store til antallet af programmører. Ligeledes skal vi gøre op med brug-og-smid-væk-kulturen, når det handler om software, lyder det fra software-forsker.

Interview: Der er efterhånden så meget kode, at der ikke er programmører nok til at vedligeholde den.

I stedet for at bruge og vedligeholde den kode, som vi allerede har, og som virker, så skiftes koden bare ud, hvilket langt fra altid giver særlig god mening.

Sådan lyder det fra Andrzej Wasowski, der er nyudnævnt professor i software engineering på IT-Universitetet i København, når han skal vurdere software-forskningens betydning i 2016.

"Min pointe er, at vi skal blive bedre til at udnytte den software, som vi allerede har. Måske er det ikke altid nødvendigt at skrive kode om bare for at tilføje en ny funktion," siger han til Computerworld.

"Vi skal ikke stoppe med at udvikle, men være innovative i forhold til eksisterende kildekode og ikke kun i forhold til nye software-produkter."

Med andre ord skal vi altså ikke rive hele huset ned, bare fordi der skal sættes et nyt køkken ind.

For meget kode til for få programmører
Andrzej Wasowski peger også på, at der i software-branchen i dag simpelthen udvikles for meget software i forhold til antallet af programmører.

Der er således ikke folk nok til at holde den eksisterende kode i god form, hvilket han ser som et stort tab.

"Mængden af kode bliver fordoblet omtrent hvert år. Det svarer til, at vi hvert år byggede en ny by på størrelse med København i stedet for at vedligeholde de gamle bygninger. Problemet er, at vi smider gammel kode ud, fordi vi ikke har ressourcer til at vedligeholde den gamle kode. Det er selvfølgelig en god idé at smide gammel kode ud, hvis ikke den fungerer. Men det er ikke klogt at storme fremad så hurtigt, at man taber den menneskelige viden og kreativitet, der ligger i den gamle kode," siger han.

I stedet skal der forskes mere i, hvordan man kan modernisere software i stedet for at erstatte den. Det vil særligt være til gavn for finanssektoren og i det offentlige, hvor it-systemer kan have en lang levetid.

"Nogle steder i finanssektoren bruger man systemer, der er op mod 40 år gamle, og det er nødvendigt at have programmører, der kan reparere og lave ændringer i dem. Heldigvis er der flere og flere forskere og virksomheder, der arbejder på teknikker til at gøre de gamle systemer mere moderne, for eksempel ved at bygge bro mellem nye og gamle teknologier, så unge programmører kan forstå dem."

Software betyder alt
Ifølge Andrzej Wasowski er software grundlaget for "alt" i det moderne digitaliserede samfund.

"Der er hele tiden brug for ny kode til at varetage digitaliseringsopgaverne, men det betyder ikke, at vi bare skal smide den eksisterende kode i skraldespanden. Vi skal bruge det, der giver mening og satse kræfterne på at udvikle den kode, der ikke eksisterer endnu."

Men det er ikke altid, at folk lige kan se den pointe, erkender han.

Nogen af de udfordringer, som software-udviklerne står overfor blandt ganske almindelige mennesker, er at få forklaret, hvad software egentlig er.

Den manglende forklaring på software og dens betydning har samtidig den konsekvens, at det er svært at tiltrække nok nye folk til faget.

Derfor skal software-udviklerne gøre sig ekstra umage med at bevare en tæt forbindelse til slutbrugerne og undgå at fortabe sig i abstrakte problemstillinger.

"Inden for software-forskningen beskæftiger vi os med bagvedliggende principper. Det er meget fristende at arbejde på dette abstrakte niveau, men ved at gøre det, afskærer man sig selv fra konkrete problemer, virksomheder, projekter og programmører. Den vedvarende udfordring for feltet er at forblive i tæt kontakt med dem," siger Andrzej Wasowski, der tidligere har arbejdet på Aalborg Universitet, Warsaw University of Technology, samt gæsteforsker på flere udenlandske universiteter.

Læs også:
Ny chef for DIKU: "Vi vil gerne optage tre gange så mange studerende, men ansøgerne er altså ikke gode nok"

IT-Universitetet jubler: Rekordmange unge danskere vil være softwareudviklere

Planter og robotter bygges sammen og kobles på internettet: Her er robot-hækken, der aldrig skal klippes




Computerworld
Bitcoinen nåede lige at kulminere igen – men så kom krakket
Der blev sat en ny rekord for bitcoinens værdi i år – men godt 24 timer efter blev der høvlet næsten 20.000 kroner af den.
CIO
Podcast: Her er seks gode råd om ledelse og digitalisering fra danske top-CIO'er
The Digital Edge: Vi har talt med 17 af Danmarks dygtigste digitale ledere - og samlet deres seks bedste råd om digitalisering og ledelse. Få alle rådene på 26 minutter i denne episode af podcasten The Digital Edge.
Job & Karriere
Se Waoos forklaring: Derfor har selskabet fyret topchef Jørgen Stensgaard med omgående virkning
Waaos bestyrelse opsiger fiberselskabets topchef, Jørgen Stensgaard, der fratræder med omgående virkning. Se hele forklaringen fra Waao her.
White paper
Sådan sikrer du hovednøglen til jeres data
80% af alle ransomwareangreb skyldes misbrug af privilegerede brugeradgange. Ved at begrænse og overvåge adfærden på de privilegerede konti samt kontrollere mængden af tildelte rettigheder kan du mindske skaden ved hackerangreb mod din virksomhed og i visse tilfælde helt blokere dem. Internt kan du bruge kontrollen med brugeradgange til at dokumentere, hvem der bevæger sig i hvilke systemer, og hvad der foregår derinde. Privilegeret brugerstyring har de seneste to år stået øverst på Gartners Top10-liste over it-sikkerhedsprojekter, der bør få højeste prioritet. Alligevel er teknologien kun så småt ved at finde fodfæste i Danmark. Det kan viden om åbenlyse gevinster, relativ kort implementeringstid og yderst rimeligt budget være med til at ændre på. I dette whitepaper folder vi temaet privilegeret brugerstyring ud og placerer teknologien i det væld af prioriteringer, som CISO’en hver dag skal foretage.