Forstå Atea-bestikkelsessagen: Det er der sket indtil nu - og det sker der i løbet af 2017

Atea-bestikkelsessagen står til at blive den største sag om bestikkelse og korruption i Danmarkshistorien. De første tre personer er netop blevet dømt. Her har du et overblik over sagen - og hvad der nu kommer til at ske.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Den store bestikkelsessag med Atea og 3A-it i centrum er skudt i gang med domme i den første retssag. 

Her blev tre offentligt ansatte dømt for at have modtaget gaver i deres positioner som offentligt ansatte, hvoraf to af de idømte har fået fængselsstraffe. 

Det kan du læse mere om her: Offentligt ansatte fundet skyldige i at have modtaget bestikkelse

Dette er blot den første omgang af mange kommende sager med offentligt ansatte, der sigtes for at have modtaget bestikkelse. Alle har positioner i it-afdelingen, indkøbsafdelingen eller sidder med lederpositioner i offentlige institutioner. 

Sagen er voldsom i sin størrelse. Tre er nu dømt, og i løbet af starten af 2017 skal en række andre offentligt ansatte for retten i Glostrup.

I alt er 12 tiltalte i sagen og politiet mangler stadig at efterforske 14 sager om mulig modtagelse af bestikkelse. Dertil kommer seks sigtede sælgere med tilknytning til Atea, der skulle have betalt bestikkelse. 

Derudover har politiet endnu ikke færdigefterforsket hovedsagen, den såkaldte Region Sjælland-sag. Det var den sag, der var katalysator for sigtelserne af offentligt ansatte. 

Resultatet fra den første sag

Den første sag blev afsluttet tirsdag d. 6 december. 

En 50-årig tidligere ansat hos DSB blev idømt 2 måneders fængsel på grund af i fem tilfælde af have modtaget gratis it-udstyr fra Atea til en samlet værdi af 15.835,34 kroner. 

En tidligere leder hos Københavns Kommune blev idømt fire måneders fængsel for i syv tilfælde at have modtaget bestikkelse i form af gratis it-udstyr til en værdi af 26.360 kroner, og yderligere have spurgt efter it-udstyr til en værdi af 16.999 kroner. 

I begge tilfælde blev der lagt vægt på, at de begge aktivt har opsøgt Atea for at opnå gratis produkter eller for at indhente tilbud til privat køb, hvor besparelsen var unormalt høj.

Den sidste sigtede fra Københavns Kommune fik en betinget dom på 20 dage, der afsones med 40 timers samfundstjeneste. Grunden til den lavere dom var, at han ikke havde modtaget gaver, kun modtaget en klækkelig rabat på et køb af en iPad og en iPhone, og at det var et enkeltstående tilfælde. 

Ikke en prøvesag...
To af de dømte har allerede anket dommen, og den sidste overvejer stadig. Eftersom sagen ankes, kan den ikke skabe præcedens for kommende sager, men både forsvarer og anklager arbejder på at få ankesagen så hurtigt som muligt igennem systemet. 

Forsvarer Peter Trudsø mener sammen med sine klitenter, at de dømte ikke har modtaget bestikkelse, men at strafudmålingen samtidig er for høj sammenlignet med de få andre bestikkelsessager, der tidligere har været i Danmark. 

De første sager her er kun sager omkring modtagelsen af bestikkelse.

Flere gange under den første retssag blev navne på ansatte hos Atea nævnt, som aktivt var indblandet i uddelingen af gaver og rabatter. 

Sagerne mod ansatte tilknyttet Atea kommer dog først på et senere tidspunkt, ligesom efterforskningen af Ateas danske direktør, Morten Felding, heller ikke er færdiggjort på nuværende tidspunkt. 

Resten af de sigtede fra Region Sjælland-sagen er heller ikke tiltalt endnu, da politiet stadig efterforsker sagen. 

Sagen om Region Sjælland startede det hele

Sagerne udspringer fra Region Sjælland-sagen fra sommeren 2015.

Politiet har sigtet en række personer i bestikkelssagen i Region Sjælland, hvoraf flere har mistet deres job. 

Centralt i sagen står en dyr forretnings-rejse til Dubai i november 2014, som Atea havde inviteret kunder med på. 

Her deltog en række af de sigtede i sagen - heriblandt tidligere it-topfolk i Region Sjælland samt top-folk fra Atea.

Kort efter hjemkomsten fra Dubai-turen blev 3A-it stiftet.

3A-it vandt nogle måneder senere et stort udbud i Region Sjælland, men udbuddet blev i begyndelsen af juni annulleret ganske få dage før, at politisagen tog fart.

Det kan du læse mere om her: Region Sjælland annullerede stor it-kontrakt kort før anholdelser. 

Atea mener, at de involverede parter - altså de daværende Atea-folk og Region Sjælland-folkene - slet og ret brugte Dubai-turen til at aftale, at det senere stiftede 3A-it skulle vinde det kommende udbud. 

Politiet mener desuden, at der har været tale om bestikkelse af mindst en af de offentlige chefer, som har haft rådighed over en stor Atea-konto, der er gået under navnet konto 2840. 

Atea bedyrer imidlertid, at der er tale om en helt almindelig mellemregningskonto.

Det tætte forhold mellem de daværende Atea-folk og folk fra Region Sjælland går angiveligt langt tilbage. 

Bagmandspolitiet har i hvert fald blandt andet sigtet en tidligere it-medarbejder i Region Sjælland for at have været på en privat rejse til 39.000 kroner til Dubai i november 2012, som har været betalt af Atea, der i en årrække har været en af de helt store it-leverandører til regionen.

Efterforskningen af Ateas it-udstyr og mailkorrespondancer førte sidenhen til, at politiet i sommeren 2016 sigtede 26 offentligt ansatte og rensagede deres hjem for it-udstyr, der angiveligt skulle være givet som gaver fra Ateas sælgere. 

Den næste sag er i morgen tordag og omhandler en ansat hos Udenrigsministeriet, der skulle have modtaget blandt andet kameraudstyr fra Atea. 

Læs også: Offentligt ansatte fundet skyldige i at have modtaget bestikkelse: To idømt fængselsstraffe

JP/Politikens Hus

Digital Workplace Supporter

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Teknisk IT-sikkerhedsspecialist i PET

Københavnsområdet

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Morten Thune som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rønnede. Han har tidligere beskæftiget sig med tilsvarende opgaver og har derudover 30 års erfaring med IT i alle afskygninger. Nyt job

Morten Thune

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

Christoffer Andersen

Norriq Danmark A/S