Gisninger om hackerangreb er gået amok, fordi jorden er så godt gødet.
Den er gødet med tech-uvidenhed, dårlige film, tavse dataansvarlige, løbsk politisk opportunisme samt medier, der er alt for hurtige på triggeren, men hader at gendrive det forkerte.
Hacker-gisningerne lægger sig oven på en lang udvikling, hvor forskning og andre fakta i stigende grad afvises med "det, kan da godt være, at nogen mener det, men det tror jeg ikke på."
Hvilket igen har gødet jorden for falske nyheder på nettet, der ikke blot påvirker valg, men i visse tilfælde også korrumperer computeren hos den, der klikker sig ind og læser "nyheden", der er rådden, så den må være sand.
Velkommen til smogsamfundet, der erstatter informationssamfundet.
Til samfundet, hvor alle konturer er udvisket, hvor det er umuligt at orientere sig, hvor de mørke kræfter boltrer sig frit, hvor "luften" er giftig, og hvor stærke økonomiske interesser spænder ben for bekæmpelsen af forureningen.
Fed legeplads for bøllerne
Smogsamfundet er guld værd for dem, der går efter en øget polarisering uden plads til grå nuancer og tvivl.
Det samfund har allerede vist sin værdi som den fedeste politiske legeplads for mennesker med alvorlige karakterbrister, såsom Donald Trump og Julian Assange.
Smogsamfundet giver bingo til dem, der evner at få spredt den bedste røverhistorie, og medierne bider på krogen som var de torsk.
Bare tænk på den med, at der i USA var fundet "russisk" kode i en medarbejders bærbare på et elværk i Vermont, så elforsyningen i landet var i fare for at blive lammet.
Den historie nåede helt til Washington Posts sider, og det var jo en langt bedre historie end den rigtige.
Ifølge mediet The Atlantic - hvis artikel du kan læse her - havde den bærbare ingen forbindelse til selve el-nettet, så der var ingen risici for at lamme elforsyningen.
En scanning havde dog vist, at medarbejderens computer havde noget malware med en kobling til en dubiøs IP-adresse. I øvrigt i lighed med mange andre.
Men du har vel hørt, at Putin har noget på Trump! At det er forklaringen på, at USA's kommende præsident opfører sig som den stærke russers skødehund og markedsfører Rusland som USAs bonkammerat.
Økonomisk spionage og industrispionage
Sandt eller falsk? Det er på sin vis ligegyldigt, for påstanden alene påvirker.
Der skal dog ikke megen fantasi til at tænke, at russiske hackere mange år tidligere fik snablen inden for i milliardærens økonomiske data og erhvervsplaner.
Men også Kina excellerer jo i økonomisk og industriel spionage via nettet, så hvorfor provokerer Trump magtfulde Kina bl.a. i relation til handel og Nordkoreas udvikling af atombomber? Hvorfor tør han?
Nu skal du høre hvorfor:Trump har for længst fået sine russiske højtstående venner til at foranledige it-sikkerhedsmæssige mirakler, så hans data er beskyttet mod alle andre, om Kinas statsansatte hackere eller Anonymous.
Rusland er både kendt for sin store hackerhær, senest skildret i New York Times, og for sin for omfattende it-sikkerhedsekspertise. Og var det ikke sært, at ingen overhovedet evnede at afsløre Trumps komplette skattepapirer op til valget?
En røverhistorie? Det er på sin vis ligegyldigt, for den er tænkt, og det sætter spor.
Fingeren til dronningen
Der blev også gisnet vildt herhjemme i dagene fra YouSee gik i sort, så familien Danmark blev snydt for dronningens nytårstale, til da TDC 5. januar blev konkret i en politianmeldelse.
TDC havde ikke sagt meget forinden, fordi man "ikke ville bidrage til spekulationerne". Derfor trådte naturloven for informations-tomrum i kraft, og den lyder således: Ethvert tomrum fyldes lynhurtigt med gisninger og løgne.
Men det var jo bare en anti-royalist, der både gav dronningen og TDC den størst mulige finger ved at hacke de 33 TDC-knudepunkter, der fodrer tv-signaler til alle YouSee-kundernes små sorte bokse, de digitale tv-modtagere.
Nej. Du læste vel selv i et kommentarfelt, at det var den kinesiske gigant Huawei, storleverandør af teknologi til TDC's net, der stod bag magtdemonstrationen. Sludder.
Det var Putin, der på ny vis afprøvede at underminere sammenhængskraft i endnu et europæisk demokrati. Putin havde suppleret værktøjskassen, der i forvejen rummede "fake news" og tilskud til fremmedfjendtlige partier.
Visse vasse. Selvfølgelig var det en forbitret ex-medarbejder, der fik sparket i en af de mange fyringsrunder hos TDC, så ejerne kunne forgyldes yderligere, eller en medarbejder, der bare var forpisset på sin chef.
Det tog seks dage, før TDC kom ud med, at der var tale om "en bevidst skadelig handling", hvilket for længst var hørt som det mest sandsynlige fra telekyndige.
TDC overdrog sin opklaring, der involverede udenlandske eksperter, til Københavns Politi, der straks arresterede en 51-årig mand.
Var han selv hacket?
I skrivende stund er manden løsladt, men sigtelsen opretholdt.
Der er intet om, at manden har tilstået, men om, at politiet har fået nye tip ind.
Måske har manden erklæret sig hacket. Måske er hans forklaring, at angriberne bare brugte hans maskine som front, uden han anede noget.
Angriberne havde sikkert længe ligget på lur via en bagdør i hans computer, mens de udforskede TDC-netværket for sårbarheder, så de efterfølgende kunne slå til det rette sted, rette tid for at realisere ønsket om maksimal gennemslagskraft. Og udstyr i TDC-knudepunkterne stod jo pivåbne for fjernbetjening og dermed fjernangreb.
Jovist, som det kan ses har også jeg fuld gang i gisninger, der sikkert er forældede, inden dette indlæg er lagt på nettet, men det er fristende at gisne og relativt ufarligt.
Opklaringsprocenten vedrørende datalæk og angreb via nettet er ikke høj, fordi de digitale fodspor nu en gang er lettere af sløre end fysiske.
Selv de stærke amerikanske efterretningstjenester kan ikke med 100 procents sikkerhed sige, at russerne stod bag hacket af det demokratiske partis mailserver, Clintons private mailserver og kampagnelederen John Podestas mails.
De har dog fundet årsager nok til at antage russisk indblanding, men de små sprækker af usikkerhed giver straks fornyet næring til det politiske realityshow, som Trump underholder verden med, og som beskrives i al sin gru i Wired.
Assanges fanklub
Det trumfes kun af den begejstring, som Donald Trump offentligt retter mod Wikileaks og Julian Assange, der nu har Fox-news som primær PR-agent.
Og det sker samtidig med, at Trump, der snart indsættes som præsident, åbent kritiserer USA's egne efterretningstjenester og altså undergraver, hvad der er tilbage af tillid til dem. Næste er vel, at Assange udnævnes som ny direktør for NSA.
Spøg til side. Smogsamfundet giver frit spil for dem med dagsordener, der ikke tåler dagslys. De udnytter angsten, der spredes hver gang noget hackes.
De spiller på løgne, og de bygger videre på den anden angst, der markedsføres massivt efter hvert terroristangreb - en angst, der nurses med politikerudtalelser, dubiøse opinionsundersøgelser og håndplukket "statistik".
Smogsamfundets skræmte siger ja tak til mere overvågning af sig selv, fordi de tror, at det beskytter dem, og mens magten, der burde kontrolleres, sikrer øget mørklægning.
Huhej for en gang galimatias - som vi desværre har set før og ikke lært en dyt af, men hvis effekt forstærkes af den teknologiske udvikling.
En god bekendt deklamerede for et halvt års tid siden dystert følgende: "Fremtiden tilhører hackerne". Jeg vil tilføje, "og deres arbejdsgivere", for det er, hvad majoriteten af dem med de mørke hensigter, om kriminelle eller politiske, har i dag.
PS: Velkommen i kommentarfeltet, også til dem, der vil udnævne mig til den ledeste, hjernedøde kælling, fordi de ser WikiLeaks og Assange som heltene, der afslører det, magtens korrumperede aktører ønsker skjult. Den tro havde jeg også en gang.
Nu opfatter jeg Assange & Co som så korrumperede af egen magt og egne antipatier, at de hører til i smogsamfundets "Hall of Fame". Værst er, at de har skræmt seriøse whistleblowere langt væk, så disse tvinges til at gå den noget sværere vej, som Edward Snowden valgte.
