Nedturen fortsætter for IBM: Indtjeningen styrtdykker - men der er alligevel optimisme at spore

It-giganten IBM har været igennem en række hårde år og er i fuld sving med en omfattende transformation. Her er ses resultaterne i det nye årsregnskab.

Artikel top billede

IBM kæmper fortsat med faldende resultater, og selv om væksten på de nye forretningsområder er helt fornuftig, kan det ikke opveje tilbagegangen i de gamle.

Det fremgår af IBM's netop offentliggjorte globale regnskab for 2016.

Omsætningen er faldet med to procent i forhold til året før, mens resultatet (net income) er gået tilbage 11 procent til 13 milliarder dollar, omkring 90 milliarder danske kroner.

IBM havde en omsætning på 98,4 milliarder dollar i 2013.

I 2014 var den faldet til 92,8 milliarder dollar, mens den i det netop offentliggjorte årsregnskab for 2016 ligger på 79,9 milliarder dollar - omkring 557 milliarder danske kroner.

Her går det fremad

IBM hæfter sig dog i regnskabet især ved, at de mange strategiske satsninger, som selskabet har haft gang i i de senere år, viser masser af vækst.

Eksempelvis er cloud-forretningen vokset med 35 procent i forhold til 2015, skriver IBM.

"I 2016 voksede vores strategiske tiltag til at repræsentere mere end 40 procent af vores totale omsætning, og vi har etableret os selv som den førende virksomhed i industrien med kognitive løsninger og cloud-platforme," lyder det fra Ginni Rometty, der står i spidsen for IBM globalt.

"IBM Watson er den førende AI-platform for virksomheder, og løsninger som IBM Blockchain, der vinder fem, giver mulighed for et nyt niveau af tillid i alle former for transaktioner."

"Flere og flere kunder vælger IBM Cloud på grund af dens differentierede funktioner, som hjælper med at transformere industrier som finansielle services, luftfart og retail," lyder det videre fra IBM's Ginni Rometty.

Læs også: IBM Danmark i fuld gang med massive forandringer: Her er planen

Hverken hun eller it-giganten kan dog løbe fra, at IBM fortsat har en udfordring, når de traditionelle forretningsområder er under så hårdt pres, som de er.

Eksempelvis faldt omsætningen i IBM's konsulentforretning med fem procent fra 2015 til 2016, mens forretningsområdet systemer (hardware og software) er gået tilbage med hele 19 procent.

Omvendt ser det nu faktisk ud til, at flere af de nævnte forretningsområder, der skal tegne IBM's fremtid, begynder at få luft under vingerne.

I den danske del af IBM blev det i det seneste årsregnskab til et underskud på 146 millioner kroner på bundlinjen.

IBM Danmarks omsætning faldt også, så den i 2015-regnskabet lå på lidt over 5,5 milliarder danske kroner mod lige knap 5,7 milliarder i 2014.

For fem år siden lå omsætingen på 7,2 milliarder her i Danmark. Læs mere om det her.

IBM's globale regnskab kan nærstuderes i denne PDF.

Læs også:

Engang handlede cloud om at spare penge: I dag handler snakken slet ikke om besparelser - fordelen ved cloud ligger et andet sted

Endnu et kæmpe-underskud til IBM Danmark - har tabt 450 millioner kroner på fem år

IBM åbner nyt innovationscenter i Danmark - skal bruge 250 medarbejdere

IBM Danmark i fuld gang med massive forandringer: Her er planen

Annonceindlæg fra FPT Software

Flere Nordiske Virksomheder Ser mod Øst for Succesfuld Digital Transformation

Kunstig intelligens (AI) og digital transformation bliver i stigende grad centrale elementer i danske virksomheders strategier.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2025 ansat Jannie Rossell Holst som medarbejder i Product Sales ved afd. Aarhus. Hun kommer fra en stilling som medarbejder i Licensteamet hos Atea. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

Huy Duc Nguyen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

Rasmus Stage Sørensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Marck Stadel Klaris som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Nyt job