Professor: Det offentlige har selv ansvaret for mange af de store it-katastrofer

Mange af det offentliges store it-problemer begynder langt tid før, man overhovedet begynder at kode, mener it-professor. Se her, hvad der går galt. Og se fem råd til at undgå problemerne.

Artikel top billede

Det er ofte de samme fejl, der går igen, når et offentligt it-projekt går galt.

Sådan lyder det fra professor på IT-Universitetet Søren Lauesen i et indlæg i Samdata-magasinet.

Regeringen udgav mandag resultaterne af et såkaldt kasseeftersyn af de offentlige it-projekter. Her fremgår det, at 157 af statens it-systemer er sårbare og nedkørte.

Det kan du læse mere om her: Stort eftersyn: 157 af statens kritiske it-systemer er nedkørte og sårbare over for hackere

Gennem årene har de offentlige it-skandaler været et tilbagevendende fænomen. Igen og igen er de store projekter landet i store forsinkelser og fordyrelser - nogle gange i mange millioner kroners klassen.

I den lange række finder vi blandt andet Arbejdsmarkedsstyrelsens Amanda, forsvarets DeMars, EPJ-projekterne, SLS, Skats egen e-indkomst, den digitale tinglysning, SINE, Polsag, ProAsk og seneste Skats totalt fejlslagne EFI-projekt, som har fået Skat til at kræve næsten 700 millioner kroner i erstatning fra KMD.

Du kan læse mere om, hvorfor det bliver ved med at gå galt i det offentlige her: Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler.

I stort set alle de store it-katastrofer er kæden hoppet af af samme årsager:

- Der har været uklarheder og problemer med kravspecifikationer.

- Der har været problemer med dokumentationen.

- Der har været problemer med processer og projektledelse.

- Der har været alt for mange udviklere, chefer, projektledere og forskellige (skiftende) nøglemedarbejdere inde over, som i et miskmask af beslutningskompetencer og organisatoriske jungleveje gennem årene har truffet beslutninger på kryds og tværs af hinanden indtil overblikket er gået fløjten.

- Kompleksiteten er vokset i takt med ændret lovgivning og vilkår undervejs i det årelange forløb.

- På grund af manglende dokumentation har projektudviklingen været udfordret hver gang nøglemedarbejder er blevet skiftet ud.


Hvad er behovet?
Søren Lauesen peger da også på, at fejlen ofte er den samme:

"Man fokuserer ikke på, hvad brugernes behov egentlig er. Man tror, at man skal beskrive, hvad systemet skal gøre, men det skal man ikke," siger Søren Lauesen til Samdata.

Han peger her på, at man i stedet bør fokusere på at beskrive de arbejdssituationer, som systemet skal anvendes i.

"Det har den store fordel, at kravsspecifikationen kommer til at fylde en femtedel eller en fjerdedel," siger han til bladet.

Netop kravsspecifikationerne har i årevis været et kritiseret punkt i de store offentlige it-projekter, der ofte har det med ændre sig efter kravspecifikationen er blevet afleveret.

Det seneste eksempel herpå er kommunernes batalje med KMD om leveringen af de såkaldte støttesystemer. Det kan du læse mere om her: KMD-topchef efter voldsom kritik: "Jeg afviser fuldstændigt blankt, at KMD spekulerer i at forsinke systemer til kommunerne"

Det er næsten syv år siden, at en række ministerier sammen formulerede en række helt konkrete anbefalinger til at få de mange offentlige it-projekter til at køre.


Budskabet var det samme, som vi ofte har hørt: Professionalisering, projektledelse, risikohåndtering og dialog med leverandørerne - altså nøjagtigt det samme, som også Statens IT-Projektråd har været inde på.

Du kan læse mere om det i denne snart syv år gamle artikel: Overblik: Sådan skal staten lære at styre it-projekter.

De offentlige it-systemer er komplekse, og det sker ofte, at kompleksiteten stiger i takt med nye teknologiske muligheder, støre sammensmeltning af data, større krav til effektivitet og nye muligheder.

Til gengæld har det offentlige jo efterhånden prøvet at udvikle avancerede it-systemer nogle gange gør, og der burde efterhånden være forankret en grundig viden om, hvordan disse store projekter skal håndteres.


Søren Lauesen mener, at kravene ofte er for urealistiske. Ifølge ham koster det eksempelvis 10 millioner kroner at hæve oppetiden fra 99,5 procent til 99,9 procent. Og oppetiden er ofte indskrevet som krav i selve kravspecifikationen fremfor at åbne for muligheden for, at leverandøren lægger flere forskellige muligheder på bordet.

Søren Lauesen siger til bladet, at den serviceorienterede arkitektur i mange tilfælde er en væsentlig årsag til katastroferne. I SOA trækker systemerne data fra andre systemer ind til et samlet hele.

Fordelen er, at man undgår, at de samme data ligger mange forskellige steder.

Søren Lauesen mener imidlertid, at det er en 'urealistisk drøm,' og at det 'selvfølgelig' er umuligt at holde en høj oppetid, når et system er afhængigt af at blive fodret med data fra mange andre systemer.

Kundernes skyld

I professorerens optællinger er det i et stort antal tilfælde kundens fejl, at et projekt løber af sporet.

Søren Lauesen siger til Samdata, at han opererer med 33 forskellige årsager til havarier af it-projekter.

Heraf står kunderne for de 28, mens leverandørerne kun er medskyldige i de 12. Eksterne konsulenter står for de sidste seks.

"Endelig har regeringen skylden i tre tilfælde - for eksempel når den oversælger Service Orienteret Arkitektur eller anbefaler en fler-leverandør-strategi, som er uhensigtsmæssig. Når en kommune har seks leverandører, som hver har monopol på deres område, så skal de holde styr på langt flere leverandører. Dermed er der mere, der kan gå galt," siger Søren Lauesen til bladet.

Han har fem gode råd til at undgå problemer:

- Test tidligt.

- Formuler specs som problemorienterede krav.

- Brug pilot-test i stedet for at rulle hele løsningen ud.

- Få kunden til at specificere hvilke regler og love, der skal overholdes.

- Formuler en reel og ærlig risikvurdering.

Se hele Søren Lauesens interview med Samdata her: Klassiske it-fejl koster nationen milliarder.

Annonce

Netcompany A/S

Test Consultant

Københavnsområdet

Forsvaret

AI engineer til Forsvarets AI Center

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-supporterelev søges til Cyberdivisionen – Start din karriere hos Forsvaret

Sydjylland

Netcompany A/S

IT Consultant

Københavnsområdet

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

Brian Davidsen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec