Hvad får man
Første led i den proces, man gennemgår i forbindelse med videoredigering, er at optage videosignalet på harddisken. I forrige artikel gennemgik vi installation af FireWire-kortet Pinnacle Studio DV Plus. Med kortet følger Pinnacles udmærkede redigeringssoftware DV Studio.
Lad det være sagt med det samme: Det er ikke et værktøj til professionel videoproduktion. Målgruppen er hjemmeentusiasterne uden forkundskaber til videoredigering. Og selv om programmet ikke ligefrem er overbelastet af funktioner, så er det ganske fortrinligt til at gøre det, som det skal.
På siden af papkassen loves der "speciel effects", men det viser sig ved nærmere eftersyn at dække transitions, overgange fra én sekvens til den næste, samt animerede tekster. Programmets største svaghed er dets mangel på egentlige effekter. Selv basale funktioner som justering af lysstyrke og kontrast må man undvære, så videokvaliteten skal altså være i orden fra starten af.
Indfangning af billeder
Vi indfanger billeder
Første skridt i processen er at hente billederne ind på computerens harddisk. Det forløb nu ikke helt problemfrit for testholdet. Billederne fremstod hakkede og pixelerede, den var simpelthen helt gal. Den medfølgende dokumentation kunne ikke hjælpe os, men et besøg på Pinnacles hjemmeside løste problemet. Det viste sig, at Microsofts DV-driver ikke fungerede, men Pinnacle gav mulighed for at skifte driveren ud med en anden driver fra Texas Instruments, som virkede upåklageligt.
Efter disse begyndelsesvanskeligheder var overstået, var det nu blot at trykke på capture-knappen. Programmet kan fjernstyre DV-kameraet, så man behøves ikke at sidde med kameraet ved siden af tastatur og mus.
Studio DV har en nem og indbydende grænseflade. Kameraet kan fjernstyres indefra programmet, og capture-kontrollen fortæller informativt om kvalitet, muligheder og diskplads.
Studio DV Plus kan opfange billeder i to kvaliteter - fuld DV-opløsning og en såkaldt preview-kvalitet. Hvis man vil spare på harddiskpladsen i redigeringsfasen kan man benytte den lave opløsning, da programmet senere automatisk kan fange sekvenserne i høj opløsning. I den fulde DV-kvalitet fylder signalet 200 megabyte pr. minut. I preview-opløsning fylder signalet som udgangspunkt 40 megabyte pr. minut, men den kan sættes ned, hvis det ønskes.
Det var ikke til at se den store forskel på preview-kvaliteten og den høje kvalitet i redigeringsfasen. Man skal stadig have diskplads nok til den fulde opløsning, altså de tidligere nævnte 200 megabyte pr. minut, hvis man ønsker fuld DV-kvalitet, når den endelige video skal eksporteres eller optages tilbage på DV-kameraet.
Redigering
Intuitiv redigering
Grænsefladen i Studio DV Plus er nem og intuitiv at arbejde med. Ens ressourcer er samlet i en slags notesblok med et faneblad for de videoklip, man har indfanget, et med transitions, et med lydeffekter og et med tekstoverlæg. Selvom brugerfladen var rigtig god, gik programmet desværre ofte ned på vores testmaskine, der kører Windows 98.
De enkelte klip trækkes nedpå tidslinien, som er nederst i billedet. Ved at kilkke på de små faneblade øverst, kan man lægge tekst, transitions og lyd på filmen.
Programmet kan selv skille den indfangede video i sekvenser udfra de klip, der ligger på videobåndet, og derudover kan brugeren klippe sekvenser i stykker manuelt. En lang sekvens på 18 minutter gav dog problemer, idet programmet gik ned igen og igen blot et par sekunder inde i klippet.
Efter at klippene er delt op i små sekvenser, opbygger man sin film ved at trække hvert enkelt klip ned på en tidslinie. Nu skal hvert enkelt klip beskæres, så det starter og slutter på det ønskede tidspunkt. I Studio DV Plus gøres det nemt ved at dobbeltklikke på klippet i tidslinien, hvor efter man får et vindue frem, der viser start og slutning på klippet. I det nye vindue er der en tidslinie for neden, hvor man kan sætte et start- og slutmærke.
Klippene trimmes nemt i DV Studie Plus.
Transitions, der som tidligere nævnt er den grafiske effekt, der benyttes i overgangen mellem klip, tilføjes ved først at vælge fanebladet med transitions i ressource-notesblokken, og derefter trække den ønskede overgang ned imellem to klip på tidslinien. Så bliver det vist ikke meget nemmere.
Tekster kan tilføjes med tekstfanebladet, og der er et utal af muligheder.
Lyd er tilsvarende nemt at have med at gøre: Der kan optages indtaling direkte fra mikrofonen imens videoen afspilles, der kan tilføjes musik fra en CD eller fra andre lydkilder.
Tilbage på bånd
Tilbage på video
Når filmen er færdigredigeret, kan man vælge forskellige slutformater. Man kan køre videoen tilbage på DV-kameraet, hvis kameraet understøtter DV-IN. Andre muligheder er at producere en Video-CD, der som navnet siger, er et standard-format for video på cd, og sådan en sag kan som regel afspilles på computerens cd-drev og på almindelige DVD-drev og afspillere.
Som en tredie mulighed kan man komprimere sin video, og lægge den ud på sin private hjemmeside. I næste artikel, der kommer senere på ugen her på kanalen, kigger vi på disse muligheder.
Windows Movie Maker
Brugere af Windows ME har mulighed for at benytte Windows Movie Maker, som følger med styresystemet. I forhold til Studie DV er programmet dog ikke meget bevendt. Der er kun en slags transition og har slet ikke nogen af de muligheder, som Pinnacles program lægger for dagen.
Man kan klippe og indsætte sekvenser på samme måde som i Studio DV, men derudover er det meget begrænset, hvad man kan bruge programmet til. Den færdige film kan kun gemmes i Microsofts formater, og altså ikke køres tilbage på bånd. Så hvis det skal være mere end et par tilfældige videoklip til at sende på mail til familie og venner, må man have et program, der kan lidt mere en Windows Movie Maker.
Og hvis man ønsker endnu flere funktioner, som justering og egentlige effekter, må man op i en højere prisklasse. Men det er en helt anden historie.
