Antallet af top-level-domæner kan eksplodere inden for få år: Byer vil snart kunne anskaffe eget domæne

Interview: Inden for få kan antallet af top-level-domæner eksplodere på internettet. Læs her, hvordan internet-organisationen ICANN arbejder med domænerne, så vi en dag kan få et .aarhus-top-level-domæne.

De allertidligste internetbrugere havde 22 top-leveldomæner som .com, .org, og .net samt en række landespecifikke domæner at støtte sig til, når de altavistaede rundt i Mosaic-browseren på internettet.

Siden er top-leveldomænerne langsomt blevet flere, og for få år siden lancerede internet-organisationen ICANN så yderligere omkring 1.200 top-leveldomæner som eksempelvis .ninja, .bmw, .google og .sex.

Nu er ICANN så i gang med det forberedende arbejde med at udvide antallet af toplevel-domæner yderligere, så mængden af top-level-domæner langt vil overstige de nuværende 1.530 styks, vi har at route med i dag.

"I løbet af 2017 er vores analyse formentlig overstået, og de nye top-level-domæner kan komme på tale i 2019 eller 2020," fortæller Jean-Jacques Sahel, vicepræsident hos ICANN, Europe, til Computerworld i Bella Center i København, hvor internet-organisationen i denne uge holder hof for teknikere, politikere og net-nysgerrige.

Jean-Jacques Sahel ønsker ikke at sætte tal på, hvor stor udvidelsen kan blive.

Men han lægger ikke skjul på, at det potentielt kan blive den største enkeltgangs-udvidelse af top-level-domænerne nogensinde.

Stort forarbejde i gang
Udvidelsen af top-level-domæner vil komme i kølvandet på den seneste udvidelse med omkring 1.200 nye top-level-domæner, som på kort tid har udviklet sig hastigt, så de nu udgør 10 procent af internettet.

Blandt overvejelserne er at få flere kommercielle spillere på banen, som eksempelvis Verisign, der i dag håndterer nettets vel nok mest kendte top-level-domæne: .com.

ICANN undersøger i sin analyse også behovet for at åbne for enhver, der ønsker sit eget top-level-domæne, så du eksempelvis kan have din hjemmeside på Hans.Hansen.

En anden og nok så vigtig overvejelse er prisen, som i dag ligger på 185.000 dollar (1,3 millioner kroner) for ansøgningen, vedligeholdelsesudgifter på op mod 20.000 dollar (140.000 kroner), når der skal bygges flere systemer og databaser til at vedligeholde nye top-level-domæner.

"Vi skal også have undersøgt, om der skal gøres forskel på virksomheder, borgere og andre, der ønsker et top-level-domæne, og hvordan vi undgår, at der bliver foreslået ulovlige domæner," svarer Jean-Jacques Sahel på spørgsmålet om, hvorvidt man kunne forestille sig et .killallchristians-top-level-domæne.

Tidsplanen er i hele træskolængder bestemt ved, at de indledende overvejelser omkring nye top-level-domæner indtil videre har taget godt et halvt års tid.

Ved ICANN's næste stormøde i Johannesburg i juni 2017 kan arbejdet godkendes af ICANN-medlemmerne, hvorefter spørgsmålet sendes i offentlig høring.

Derefter skal forslaget igen præsenteres og godkendes i oktober på ICANN 60-konferencen i Abu Dhabi, hvorefter der skal udarbejdes applikationsguidelines for, hvordan top-level-domænerne skal implementeres i ICANN's systemer.

"Realistisk set tager det hele nok to års tid, hvis det går hurtigt," siger Jean-Jacques Sahel til Computerworld.

Kun fantasien sætter grænser
I dag er cirka halvdelen af alle top-level-domæne kommercielle og knyttet til et brand som eksempelvis .microsoft og.pfizer.

Fremover kan denne brand-udvidelse fortsætte, mens der også kan forestilles mange andre typer top-level-domæner, efter byer som New York, Berlin og London har deres egne top-level-domæner.

Eksempelvis har politikerne i New York City haft et ønske om, at alle storbyens borgere skulle have deres egen hjemmeside som eksempelvis matt.smith.nyc, der ville være deres indgang til alle offentlige services.

"Skat, affaldsindsamling og andre offentlige services vil på denne måde kunne være tilgængelige på borgernes egne hjemmesider under .nyc-top-level-domænet," forklarer Jean-Jacques Sahel.

Denne model kunne eventuelt også bruges i Danmark med eksempelvis cprnummer.aarhus, da Danmark med en internet-penetration på 97 procent kunne være et godt sted at dyrke hjemstavnen i på nettet.

"Nettet er jo et globalt værktøj, men det er også rigtig effektivt for lokale forbindelser. Hos ICANN har vi bemærket i vores statistikker, at når 70 procent i befolkningsgruppe har adgang til internettet, begynder folk at vende sig indad mod deres egne tjenester," siger Jean-Jacques Sahel og fortsætter.

"Først kigger man ud mod alverdens tjenester. Men så snart et sted når over 70 procent internet-penetration, bliver internetbrugen også meget mere lokalt funderet," siger Jean-Jacques Sahel.

Læs også: 
Dansk minister rækker ud til ICANN: Bare byg fremtidens internet her i Danmark

Global internet-konference i gang i København: Her er internettets splinternye super-kryptering




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...
mest debaterede artikler

Premium
Langt de fleste offentlige myndigheder halter bagefter med it-sikkerheden
Langt de fleste offentlige myndigheder er stadig ikke nået i mål med it-sikkerheden, viser en ny undersøgelse fra Digitaliseringsstyrelsen.
Computerworld
Gratis wifi på vej i 15 danske byer: Disse danske byer bliver del af europæisk wifi-initiativ
Femten danske byer er blevet udvalgt til at deltage i et EU-initiativ, der betyder, at borger og turister i byerne i løbet af de kommende år vil få adgang til gratis wifi.
CIO
Tag med på Computerworlds store lederkonference og mød de danske top-CIO'er, som bygger de nye it-afdelinger
Anvendelsen af digital teknologi og organiseringen af it-afdelinger er under radikal transformation. På konferencen Digitaliseringsledelse 2.0 kan du møde de CIO'er fra Bankdata, Adform og Rockwool, som står i spidsen for teknologi-adoptionen.
Job & Karriere
Efter blodrødt regnskab: Nu fyrer Atea 20 medarbejdere i Danmark
Atea fyrer nu 20 medarbejdere. Det sker som en direkte konsekvens af, at den danske forretning er under pres, oplyser selskabets direktør.
White paper
Ny rapport – Vi har målt jobglæden i 20 udvalgte it-virksomheder
IT-specialister er blandt de mest eftertragtede faggrupper på det danske arbejdsmarked, og der er hård konkurrence om kandidater til ledige stillinger. Den første samlede jobglædeundersøgelse på it-jobmarkedet tyder imidlertid på, at it-specialister i vidt omfang mangler viden om, hvad virksomheder i branchen kan tilbyde dem som medarbejdere. Undersøgelsen er gennemført primo oktober 2018 og giver et unikt indblik i, hvilke faktorer it-specialister på det danske arbejdsmarked lægger vægt på i deres valg af arbejdsplads.