Robotskibe på vej i danske farvande - nu skal det være slut med ulykker og sprit-stive kaptajner

I løbet af få år kan de første førerløse skibe dukke op i de danske farvande.

Sidste år blev en svært beruset litausk kaptajn anholdt, efter hans 72 meter lange fragtskib havde zig-zagget sig vej op gennem Storebælt.

Ifølge flere medier var han blot få meter fra at kollidere med Storebæltsbroen.

Men den slags episoder kan ny teknologi i løbet af de kommende år sætte en stopper for, vurderer Mogens Blanke, der er professor ved DTU og ekspert i autonom skibsfart; altså selvsejlende skibe.

Han er medforfatter til en ny analyse om autonome skibe, som er udarbejdet i samarbejde mellem Søfartsstyrelsen og DTU.

Analysearbejdet har fået erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) til at udpege autonom skibsfart som et område, hvor Danmark skal være i front.

Det kan du læse mere om her: Masser af it, sensorer og dataanalyser skal i spil: Danmark skal helt i front med selvsejlende skibe

Fuld fart på udviklingen
Ifølge Mogens Blanke samarbejder DTU allerede i dag med Forsvaret om udvikling af førerløse små-fartøjer, der kan bruges til kortlægning i de danske farvande.

Men også i vores nabolande er der fuld fart på udviklingen.

Allerede til næste år vil det første autonome skib blive sat i søen i norske farvande, hvor det skal bruges til at servicere den norske offshore-industri.

Ifølge Mogens Blanke vil indførelsen af førerløse skibe kunne reducere antallet af kollisioner og personskader kraftigt.

"Vi ved, at 62 procent af samtlige ulykker med europæiske skibe skyldes menneskelige fejl, og det er jo ganske voldsomme tal. Ikke mindst fordi det er ganske alvorligt, når et skib kolliderer eller går på grund. Samtidig ved vi, at det er meget farligt at arbejde udendørs på et skib. Det er eksempelvis fem gange så farligt som at være stilladsarbejder," siger Mogens Blanke til Computerworld.

Læs også: Selvsejlende kæmpefragtskibe på vej på havene: Skal søsættes inden 2020

Kan opgradere infrastrukturen
Derudover forventer han også, at førerløse skibe kan medvirke til at opgradere den danske infrastruktur. Især for borgerne på danske små-øer. 

Her vil det i løbet af få år være teknisk muligt at forbinde danske små-øer til fastlandet med førerløse færger, og det vil skabe både billigere og bedre færgeforbindelser. 

Det vil eksempelvis kunne sikre, at færgerne i højere grad sejler, når behovet er der. 

Det vil også kunne betyde bedre ambulancedækning på små-øerne, hvor man i dag ofte vælger at sende en lægehelikopter, hvis der ikke er en bemandet færge til rådighed.

Mogens Blanke fortæller, at man i Finland forventer at kunne tage førerløse færger i brug i løbet af de kommende år. 

Vi skal dog forvente, at der går noget længere tid, før vi ser selvsejlende skibe krydse de store oceaner. 

"Mindre skibe kan vi godt sejle på et relativt højt autonomiseringsniveau. Men skal vi eksempelvis sende et containerskib over Atlanten, så stiller det nogle helt andre krav til fremdriften. En af udfordringerne ved at sende et ubemandet skib over Atlanten er, at man skal have et maskineri til at sejle i 10, 12 eller 14 dage uden vedligeholdelse," siger han. 

Læs også: Dansk kommune sender denne selvkørende bil på gaden om få måneder - og ja, den vil nok køre galt

Eldrevne skibe på vej
En af løsningerne er ifølge Mogens Blanke at satse på eldrevne skibe, der kræver mindre vedligeholdelse. Her er det til gengæld rækkevidden, der er udfordringen.

Men ifølge Mogens Blanke bliver der i Norge i øjeblikket forsket i selvsejlede el-fragtskibe, der sejler fra havn til havn til langs den norske kyst.

Gennem de seneste år har der været enormt fokus på selvkørende og førerløse biler og lastbiler. Her er det værd at bemærke, at førerløse biler og førerløse skibe i et vist omfang er udstyret med lignende teknologier. 

Eksempelvis vil førerløse skibe typisk være udstyret med en såkaldt lidar (light detection and ranging), ligesom det er tilfældet med førerløse biler. 

"Lidaren er velegnet til navigation i havneområder, men den har kun en rækkevidde på omkring 200 meter. Derfor bliver der anvendt en traditionel skibsradar, når skibet kommer ud af havneområdet," forklarer han. 

Der er dog betydelige forskelle på den måde, som skibe og biler reagerer på kommandoer.

"Skibets fysik betyder, at det tager lang tid om at manøvrere. Et stort containerskib eller en supertanker kan have en standselængde på én sømil (1,8 kilometer, red)," siger Mogens Blanke. 

En anden udfordring for de autonome skibe er, at færdselsreglerne til søs ifølge Mogens Blanke ofte kræver en højere grad af fortolkning, end det er tilfældet på land, hvor der er mere veldefinerede regler.

Læs også:
Danmark gør klar til de selvkørende biler: Ny lovgivning på vej 


Manden bag Googles store bil-satsning: Derfor går bilbranchen en dyster fremtid i møde 




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Computerworld
Hackerne kaster sig over de fire største browsere: Her er den mest usikre browser
I en hackerdyst mellem Chrome, Firefox, Safari og Edge Chrome blev en af browserne lagt ned fem gange, mens hackerne ikke kunne få hul på en af de andre browsere i konkurrencen.
CIO
Grundfos opretter ny topstilling - her er selskabets nye 'head of digital transformation'
Pumpegiganten Grundfos i stor oprustning med it og digitalisering. Seneste tiltag er en ny topstilling i koncernen, hvor der netop er ansat en 'head of digital transformation.'
Comon
Top 5: De bedste spil baserede på film
Film, der bliver til spil, bliver enten fantastisk eller en fadæse. Her er de fem bedste spil baseret på en spillefilm
Channelworld
Ny EG-direktør har en plan: Sådan skal EG vokse sig større og endnu mere profitabel
Interview: Mikkel Bardram er ny administrerende direktør i EG. Selvom EG nu har 2.000 ansatte og en omsætning på 1,8 milliarder kroner, er der potentiale for endnu mere, mener den nye direktør.
White paper
Undersøgelse af kritiske anlæg
I 2015 afsluttede Coromatic Group en undersøgelse af kritiske anlæg, der dækkede årene 2000-2013. Undersøgelsen omfattede det nordiske hospitalsmarked og dets afhængighed af to virksomhedskritiske funktioner, strømforsyning og kommunikationsteknologi, under hensyntagen til den øgede mængde af data, der behandles i forskellige systemer.