Artikel top billede

Skal du vælge et standardsystem eller ej? Sådan træffer du bedst valget

Nogle opgaver er egnet til standardsystemer, andre er ikke, lyder det fra IT-Branchen, efter Digitaliseringsstyrelsen har meldt ud, at man skal passe på med blindt at vælge standardplatforme til de mere komplekse it-opgaver.

"Der findes ikke noget, der hedder 'one size fits all'. Nogle opgaver er egnet til standardsystemer, andre er ikke."

Det siger Birgitte Hass, der er direktør i IT-Branchen. Hun melder sig dermed også ind i debatten om mulighederne og begrænsningerne med standardsystemer.

Der er nemlig argumenter både for og imod de færdigudviklinge standardplatforme.

Tidligere på ugen fortalte direktør i Digitaliseringsstyrelsen, Lars Frelle-Petersen, til Computerworld, at han mener, at der er behov for en ny og mere nuanceret tilgang til valg af systemer.

"Det er både leverandørerne, rådgiverne og også kunderne, der gerne har villet have standardsystemer. Og så passer det overhovedet ikke ind i den måde, man har kravspecificeret på," lød det fra Lars Frelle-Petersen. 

Læs interviewet: Dansk opgør med standardsystemer: Derfor kan standardsystemer give store problemer

Lars Frelle-Petersen uddyber, hvorfor man skal passe på med at tro, at standardplatforme nødvendigvis er vejen frem: 

"Det er blevet lidt af en besværgelse - og jeg har også selv været med til at give de anbefalinger i tidernes morgen, da vi lavede Bonnerup-rapporten (rapport med it-anbefalinger fra 2001, red.)."

"Der er bare ikke noget, der tyder på, at standardsystemer - når vi taler større systemer - faktisk giver en større sikkerhed i leverancen," lyder det fra direktøren fra Digitaliseringsstyrelsen. Læs mere her.

Behov for mere dialog og åbenhed

Birgitte Hass fra IT-Branchen er grundlæggende enig i, at man skal blive bedre til at vurdere, hvornår løsningen skal være et standardsystem, og hvornår den ikke skal.

"Vi oplever begge situationer: Vi oplever den udbyder, der tror, at den er helt speciel - men som i virkeligheden kunne have haft glæde af et standardsystem. Og vi oplever på den anden side, hvor der indimellem er nogle urealistiske forventninger til, hvad et standardsystem skal kunne."

"Vi tror på, at vejen frem er dialog," siger hun til Computerworld.

Dialog i forbindelse med udbud

Birgitte Hass henviser til, at Digitaliseringsstyrelsen sammen med statens it-projektråd har været med til at udforme principper for god projektstyring.

En meget stor del af det nye kodeks er baseret på, at der skal være dialog mellem udbyder og leverandør.

Samtidig er der også kommet nye, dialogbaserede udbudsformer, og det er vigtigt, mener Birgitte Hass.

"For i den indledende dialog kan man sammen få en fælles forståelse for, om en given opgave nu er egnet til et standardsystem eller ej. Det er vi simpelthen nødt til at have."

Læs også: It-chef revser it-leverandørers standardsystemer: "De taler om det store potentiale - vi taler om problemerne"

Det siger næsten sig selv, at man skal have en dialog, men alligevel er der ofte ting, der går galt på begge sider af bordet. Hvad skal der til for at hindre det?

"Vi skal tage de erfaringer til os, som vi i fællesskab har høstet - og som vi alle sammen har betalt dyrt for over årene. Og det er, at de to parter er nødt til at rykke sammen."

"Det skal være helt oppe fra idéfasen, så vi ikke får skrevet en rigid kravspecifikation, som fuldstændig udelukker en given standardløsning, der måske kunne være en del af det samlede setup."

"Eller den anden vej rundt: At man går ud og vælger leverandører af standardsystemer på et område, som i virkeligheden slet ikke er egnet til det. På et område, hvor der i virkeligheden ikke findes 10 forskellige kunder, der har brug for den samme funktionalitet."

"Den helt epokegørende forskel fremadrettet er, at der skal være dialog og en større åbenhed."

"Det er så selvindlysende, når man taler om det, men hvis du kigger tilbage på de erfaringer, vi har, er der altså det ene eksempel efter det andet, hvor den ene har siddet i et lukket rum og eksempelvis skrevet en kravspecifikation, og den anden så skal byde i en fase, hvor dialogen er forbudt."

"Det er alt sammen udmærkede konkurrenceregler - men vi skal bare have noget før den fase, hvor vi rykker sammen. De fleksible projekter og dialogbaserede udbud er vejen frem."

Køberen har det forretningsmæssige ansvar

I interviewet med Lars Frelle-Petersen siger han også, at det offentlige bliver nødt til at engagere sig langt mere dybt i de systemer, man anskaffer til den offentlige forvaltning - og at man skal tage et større ejerskab. Hvad siger du til det?

"Han har fuldstændig ret. Ejerskabet og det forretningsmæssige ansvar skal en udbyder tage. Til gengæld skal man så række hånden ud og tale med leverandøren, der hvor leverandøren er eksperten. Det er der, hvor vi når til systemet og de teknologiske muligheder."

"Men det er vigtigt, at der er kompetence i købers organisation til at forstå og formidle de forretningsmæssige behov. Det kan man ikke overlade til andre," siger Birgitte Hass fra IT-Branchen til Computerworld.

Læs også:

Dansk opgør med standardsystemer: Derfor kan standardsystemer give store problemer

It-chef revser it-leverandørers standardsystemer: "De taler om det store potentiale - vi taler om problemerne"

Skat satser stort på ny DevOps-afdeling - klar til opgør med traditionelle it-udbud