Artikel top billede

De store datacentre vil forandre den danske energi-sektor: Hvorfor skal vi betale for varme, når vi kan få den gratis?

ComputerViews: Fremkomsten af de store datacentre står til at forandre den danske energi-sektor, der har tjent masse af penge på at producere varme. Hvad sker der så, når varme bliver et affaldsprodukt, som er gratis?

ComputerViews: Det er en basal tommelfinger-regel i økonomisk teori, at alle produkter fra de introduceres på markedet løbende falder i pris, indtil de er så billige, at de bliver regnet for gratis.

Den udvikling har vi set mange steder: Papir, kuglepenne, musik, nyheder. Fidusen er selvfølgelig løbende at introducere nye produkter, som kan indsættes på markeder til en høj pris - der så hurtigt vil begynde at falde.

Nu er turen kommet til et af de produkter, som vi ellers betaler mange penge for: Varme.

Vi står nemlig ved begyndelsen på en udvikling, hvor varme gradvist vil blive mindre og mindre værd.  

Grund: Danmark står til at blive et datacenter-land.

Som vi ved, er Apple i fuld gang med at bygge et gigantisk datacenter uden for Viborg, Facebook er i gang med at bygge i Odense og vi ved, at mindst endnu et stort, internationalt it-selskab har kig på en byggegrund uden for Fredericia.

Der findes desuden allerede en række datacentre i Danmark, der i årevis har drevet datacentre herhjemme - KMD, GlobalConnect, Interxion, IBM og andre.

Alt tyder på, at det er udvikling, der vil fortsætte - ikke mindst fordi Danmark lever op til de fleste af de krav, som man skal leve op til, hvis man skal udvælges som hjemsted for et af de store datacentre.

Det kan du læse mere om her: Seks grunde til at Facebook vil bygge datacenter i Danmark.

Varme er affald

Mens datacentrene er sultne efter strøm, der skal drive det ofte store antal servere, som jo udgør hjertet i de store haller, er de ikke vilde med varme, som for dem er et affaldssprodukt, som de gerne vil af med. De er endda villige til at forære den væk.

Datacenter-ejerne ved godt, at det i en tid med øget miljøbevidsthed er skadeligt for deres omdømme, hvis de får ry for at være nogle miljøsvin, der storforbruger strøm og bevidstløs lukker meget store mængder brugbar energi direkte ud i det blå.

Alligevel er det det, der sker. For de vil ikke have udgifter forbundet med at genanvende varmen, som jo er et spildprodukt for dem.

Det kan du læse mere om her: Danske datacenter-ejere vil forære enorme mængder overskudsvarme til fjernvarme-nettet: Kan blive en kæmpegevinst for Danmark, mener de

Bliver Apples datacenter ved Viborg nogensinde fuldt udbygget, vil det komme til at bestå af i alt 2,5 kilometer haller i 80 meters bredde og 14 meters højde, der vil være pakket med servere fra gulv til loft.

En gennemsnitlig dansk husstand bruger i hele træskolængder varme for 12.000-13.000 kroner om året. En gennemsnitlig fjernvarmekunde forbruger omkring 18.000 kWh om året.

Viborg Kommune har tidligere vurderet, at datacenteret vil kunne varme hele Viborg samt en række øvrige byer op helt gratis med overskudsvarmen.

GlobalConnect kan varme 600 parcelhuse op med overskudsvarme. 

Du kan læse Computerworlds interview med GlobalConnects direktør, Christian Holm Christensen, her: Dansk datacenter-direktør: "Det er helt pløk-åndssvagt, at det bedre kan betale sig for os at lukke varmen ud"

Afgiftssystemet

For datacentrene - og de mulige byer, der kan få gratis varme - er udfordringen afgiftssystemerne.

De bygger på, at varme altid har været en vare med værdi, da hele industrier jo i mange år har levet af at producere og sælge den.

Datacentrene bliver dermed regnet som varmeproducenter i fri konkurrence med eksempelvis Dong og andre. Og derfor skal de betale afgift af varen som alle andre - i dette tilfælde overskudsvarme-afgiften, der blev vedtaget i 1990'erne.

Den nystiftede brancheorganisation, Datacenter Industrien, har nu blæst til kamp mod afgiftssystemet.

Ifølge organisationen er det himmelråbende, at datacenter-ejerne skal betale penge for at forære en værdifuld vare væk.

Også Viborg Kommunes udviklingschef, Kristian Brøns Nielsen, har over for Computerworld kaldt det danske afgiftssystem med afgifter for genanvendt varme for en 'alvorlig showstopper' for det, som han kalder for en 'samfundsmæssig fornuftig udnyttelse' af overskudsvarmen.

Det skete for et par måneder siden, da Computerworld besøgte ham ved Apples store datacenter i Viborg.

"Vi kan blive verdensførende på at videreudvikle [genudvindelses]- teknologi, hvis vi altså får fjernet den skævhed i afgiftssystemet," sagde han dengang i dette interview. 

De færreste kan vel være uenige i, at der er fornuft i i en tid med pres på ressourcerne at udnytte overskudsvarme fra strømforbrugende stor-produktioner til genanvendelse.

Der ligger fortsat mange barrierer - både politiske, lovgivningsmæssige og økonomiske - forude, som skal ryddes af vejen, da energi er storindustri i et komplekst marked og i mange år har været reguleret ret kraftigt herhjemme.

Udviklingen er imidlertid allerede i gang med flere tegn på opbrud på området.

Blandt andet er den omstridte PSO-afgiften under udfasning, de politiske partier er enige om den såkaldte energispareaftale, der skal nedbringe fjernvarmeforbruget, og - måske vigtigst - så accepterede Skat i december i fjor, at Rødkærsbro Fjernvarmeværk kunne aftage overskudsvarme fra et nærliggende Arla-mejeri uden at skulle betale den såkaldte genbrugsvarmeafgift.

Denne afgørelse vakte en del opsigt, og den kan da også få stor betydning.

Med den i baghånden ligger det nemlig lige for, at også datacentrene på et tidspunkt i en ikke for fjern fremtid vil blive fritaget for denne afgift. Og så er banen ellers ved at være åbnet for store mængder genanvendt varme til de danske husstande.

Store investeringer

Bliver det så billigere for den enkelte forbruger? Nej, ikke med det første.

For skal overskudsvarmen udnyttes, kræver det massive investeringer i anlæg, rørføring og andet - måske flere milliarder kroner - før varmen kan genudvindes.

Alene i Viborg regner man med, at der skal investeres op mod en halv milliard kroner i anlæg, varmepumper og etableringen af rør.

Det er blandt andet disse investeringer, som de danske datacenter-ejere ikke vil være med til at finansiere. Deres kerneforretning er data, ikke varme, siger de.

Det ændrer dog ikke på, at varmen er der. Den kan udnyttes. Datacentrene vil gerne af med den. Kommunerne vil gerne have den. Regeringen er nogenlunde velvillig indstillet og har en formuleret grøn politik.

I det billede må det kun et spørgsmål om tid, inden datacentrene bliver nogle af de helt store varme-producenter herhjemme og de traditionelle energi-producenters primære fokus kommer til at ligge på strøm.

Vil det i fremtiden være rimeligt at betale afgift af en vare, som engang var mange penge værd, men som i dag i højere og højere grad bliver et (anvendeligt) affaldsprodukt?

Hvad mener du? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Dansk datacenter kan opvarme 600 huse med overskudsvarme - men er tvunget til at fyre for gråspurvene

Apples nye datacenter i Foulum kan blive dyr for viborgenserne - fjernvarmeregning truer

Her skal Danmarks næste gigant-datacentre bygges

Så langt er Apple nået med kæmpedata-center ved Viborg: Tag med på besøg




Premium
Claus Thorsgaard skal sætte gang i væksten som ny CEO: Her er hovedopgaverne som topchef i Luxion
Den tidligere Conscia-topchef Claus Thorsgaard skal nu sætte gang i væksten hos den danske it-virksomhed Luxion. "Luxion har et kæmpe uudnyttet potentiale. Ordrerne vælter ind ad døren uden en aktiv salgsindsats, så hvis vi begynder at fokusere på det, så skulle det gerne gå endnu bedre," siger den nye direktør til Computerworld.
CIO
Har du rost din mellemleder i dag? Snart er de uddøde - og det er et tab
Computerworld mener: Mellemledere lever livet farligt: Topledelsen får konstant ideer med skiftende hold i virkeligheden, og moden går mod flade agile organisationer. Men mellemlederen er en overset hverdagens helt med et kæmpe ansvar. Her er min hyldest til den ofte latterliggjorte mellemleder.
Job & Karriere
Eva Berneke stopper som topchef i KMD og flytter til Paris: Her er KMD's nye topchef
Efter syv år på posten som topchef for KMD forlader Eva Berneke selskabet. Nu flytter hun med familien til Paris, hvor hun vil fortsætte sit bestyrelsesarbejde. KMD har allerede afløser på plads.
White paper
Ryk SAP-workloads i skyen – og tag alle de kendte fordele med
SAP-kunder verden over har gennem de seneste 15 år draget fordel af løsninger baseret på NetApps ONTAP-data management-platform. Herunder en mere sikker og stabil drift samt forenklet administration, hvilket er afgørende for at gennemføre projekter effektivt og for at reducere deres risikoprofil. Gennem de seneste år er det i høj grad også blevet muligt at rykke SAP-workloads i skyen, og det ønsker mange virksomheder rimeligvis at drage fordel af – men uden at sige farvel til mulighederne med NetApp ONTAP. I dette whitepaper stiller vi skarpt på mulighederne for at indarbejde NetApp Cloud Volumes ONTAP and Azure NetApp Files som del af en SAP-strategi baseret på Microsoft Azure.