Forestil dig, at du drejer termostaten på radiatoren under vindueskarmen i din stue. Varmen strømmer ud i radiatoren, og alt er præcis, som det plejer på en efterårsdag i Danmark.
Den eneste forskel er, at varmen oprindeligt stammer fra et dansk datacenter, der er koblet til fjernvarmenettet.
Den oplevelelse vil 217.000 danske hustande potentielt kunne dele i 2030. Det viser beregninger, som Computerworld har foretaget og fremlagt for fagfolk, som alle vender tomlen opad for regnemetoden.
"Det er en god fremskrivning og den er realistisk. Men det kræver, at rammevilkårene er til det," siger John Tang, der er chefkonsulent hos Dansk Fjernvarme.
Læs også: Nye datacentre fra Facebook og Apple sætter dansk energiproduktion under pres
"Som potentialeberegning synes jeg, at den er realistisk," lyder det fra John Tang, der har 20 års erfaring med at arbejde med overskudsvarme.
Hvis potentialet skal indløses kræver det dog et opgør med en række regler og afgifter. Det drejer sig blandt andet om overskudsvarmeafgiften og andre afgifter, der er til gene for blandt andet datacentre.
Afgifterne gør det ikke rentabelt for datacentrene at lede overskudsvarmen ind i fjernvarmenettet, og derfor lader centrene i dag overskudvarmen stryge til vejrs, selvom der er blevet udtalt et ønske om at forære varmen væk gratis.
Den korte bane
De danske datacentre indeholder et kæmpe potentiale, når det kommer til at generere overskudsvarme. Det viser en fremskrivning fra Energistyrelsen.
Tidligere har der været talt om, at Apples nye datacenter ved Tjele tæt ved Viborg ville kunne opvarme hele Viborg, men med udgangspunkt i Energistyrelsens egne tal, er det nu muligt at lave en beregning for det samlede danske potentiale.
Frem mod 2030 vil det danske energiforbrug i følge Energistyrelsens tal stige voldsomt.
Stigningen drives primært af de enorme mængder af energi, datacentrene kommer til at sætte til livs.
|
Med det enorme forbrug af elektricitet opstår der også en voldsom mængde varme. Varme der indtil nu blot stiger til vejrs. Men allerede fra næste år indeholder den varme potentiale til at varme mere end 30.000 husstande op.
Det kræver dog, at varmen, der genereres i de store datacentre ledes ind i fjernvarmenettet.
Svarer til flere større byer
Det kan være svært at forholde sig til, hvor mange mennesker egentlig kan få varme fra de kommenede datacentre i parcelhuset eller lejligheden.
Kigger man på antallet af husstande, svarer de 217.000 husstande til, at alle husstande i Aarhus og Odense kommune ville kunne forsynes med fjernvarme i 2030. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Danmarks Statistiks tal viser samtidigt, at i 2030 vil mere end 450.000 danskere kunne få fjernvarme fra varmen fra datacentrene, hvis potentialet udnyttes fuldt ud.
Det svarer til 7,5 procent af befolkningen, der i følge fremskrivningerne forventes at udgøre knap 6,1 millioner danskere i 2030.
Den lange bane
Selvom det lyder af mange husstande, så er det kun en brøkdel af den samlede mængde husstande på landsplan, der vil kunne glæde sig ved varme i rørerne leveret fra datacentrene.
For at potentialet overhovedet kan udnyttes, kræver det, at man tilslutter de store datacentre til fjernvarmenettet og fører varmen gennem varmepumper for at opnå en tilpas temperatur, så overskudsvarmen bliver brugbar.
Derfor er tallet også behæftet med en vis usikkerhed. Hvis det fulde potentiale skal udnyttes, kræver det, at alle centrene er placeret i nærheden af fjernvarmenettet, og desuden kommer der et sæsonspørgsmål, i det behovet for fjernvarme ikke er konstant. Dette kan også trække lidt ned i udnyttelsesgraden.
Det ændrer dog ikke på, at der de kommende år vil være et stort potentiale for at give de danske husstande en varmtvandsindsprøjtning drevet af det enorme energiforbrug i de danske datacentre.
Læs også:
Google siger 'måske' - men der er ingen tvivl om, at et stort datacenter er på vej i Fredericia
Så langt er Apple nået med kæmpedata-center ved Viborg: Tag med på besøg
