De store datacentre vil forandre den danske energi-sektor: Hvorfor skal vi betale for varme, når vi kan få den gratis?

ComputerViews: Fremkomsten af de store datacentre står til at forandre den danske energi-sektor, der har tjent masse af penge på at producere varme. Hvad sker der så, når varme bliver et affaldsprodukt, som er gratis?

Artikel top billede

ComputerViews: Det er en basal tommelfinger-regel i økonomisk teori, at alle produkter fra de introduceres på markedet løbende falder i pris, indtil de er så billige, at de bliver regnet for gratis.

Den udvikling har vi set mange steder: Papir, kuglepenne, musik, nyheder. Fidusen er selvfølgelig løbende at introducere nye produkter, som kan indsættes på markeder til en høj pris - der så hurtigt vil begynde at falde.

Nu er turen kommet til et af de produkter, som vi ellers betaler mange penge for: Varme.

Vi står nemlig ved begyndelsen på en udvikling, hvor varme gradvist vil blive mindre og mindre værd.  

Grund: Danmark står til at blive et datacenter-land.

Som vi ved, er Apple i fuld gang med at bygge et gigantisk datacenter uden for Viborg, Facebook er i gang med at bygge i Odense og vi ved, at mindst endnu et stort, internationalt it-selskab har kig på en byggegrund uden for Fredericia.

Der findes desuden allerede en række datacentre i Danmark, der i årevis har drevet datacentre herhjemme - KMD, GlobalConnect, Interxion, IBM og andre.

Alt tyder på, at det er udvikling, der vil fortsætte - ikke mindst fordi Danmark lever op til de fleste af de krav, som man skal leve op til, hvis man skal udvælges som hjemsted for et af de store datacentre.

Det kan du læse mere om her: Seks grunde til at Facebook vil bygge datacenter i Danmark.

Varme er affald

Mens datacentrene er sultne efter strøm, der skal drive det ofte store antal servere, som jo udgør hjertet i de store haller, er de ikke vilde med varme, som for dem er et affaldssprodukt, som de gerne vil af med. De er endda villige til at forære den væk.

Datacenter-ejerne ved godt, at det i en tid med øget miljøbevidsthed er skadeligt for deres omdømme, hvis de får ry for at være nogle miljøsvin, der storforbruger strøm og bevidstløs lukker meget store mængder brugbar energi direkte ud i det blå.

Alligevel er det det, der sker. For de vil ikke have udgifter forbundet med at genanvende varmen, som jo er et spildprodukt for dem.

Det kan du læse mere om her: Danske datacenter-ejere vil forære enorme mængder overskudsvarme til fjernvarme-nettet: Kan blive en kæmpegevinst for Danmark, mener de

Bliver Apples datacenter ved Viborg nogensinde fuldt udbygget, vil det komme til at bestå af i alt 2,5 kilometer haller i 80 meters bredde og 14 meters højde, der vil være pakket med servere fra gulv til loft.

En gennemsnitlig dansk husstand bruger i hele træskolængder varme for 12.000-13.000 kroner om året. En gennemsnitlig fjernvarmekunde forbruger omkring 18.000 kWh om året.

Viborg Kommune har tidligere vurderet, at datacenteret vil kunne varme hele Viborg samt en række øvrige byer op helt gratis med overskudsvarmen.

GlobalConnect kan varme 600 parcelhuse op med overskudsvarme. 

Du kan læse Computerworlds interview med GlobalConnects direktør, Christian Holm Christensen, her: Dansk datacenter-direktør: "Det er helt pløk-åndssvagt, at det bedre kan betale sig for os at lukke varmen ud"

Afgiftssystemet

For datacentrene - og de mulige byer, der kan få gratis varme - er udfordringen afgiftssystemerne.

De bygger på, at varme altid har været en vare med værdi, da hele industrier jo i mange år har levet af at producere og sælge den.

Datacentrene bliver dermed regnet som varmeproducenter i fri konkurrence med eksempelvis Dong og andre. Og derfor skal de betale afgift af varen som alle andre - i dette tilfælde overskudsvarme-afgiften, der blev vedtaget i 1990'erne.

Den nystiftede brancheorganisation, Datacenter Industrien, har nu blæst til kamp mod afgiftssystemet.

Ifølge organisationen er det himmelråbende, at datacenter-ejerne skal betale penge for at forære en værdifuld vare væk.

Også Viborg Kommunes udviklingschef, Kristian Brøns Nielsen, har over for Computerworld kaldt det danske afgiftssystem med afgifter for genanvendt varme for en 'alvorlig showstopper' for det, som han kalder for en 'samfundsmæssig fornuftig udnyttelse' af overskudsvarmen.

Det skete for et par måneder siden, da Computerworld besøgte ham ved Apples store datacenter i Viborg.

"Vi kan blive verdensførende på at videreudvikle [genudvindelses]- teknologi, hvis vi altså får fjernet den skævhed i afgiftssystemet," sagde han dengang i dette interview. 

De færreste kan vel være uenige i, at der er fornuft i i en tid med pres på ressourcerne at udnytte overskudsvarme fra strømforbrugende stor-produktioner til genanvendelse.

Der ligger fortsat mange barrierer - både politiske, lovgivningsmæssige og økonomiske - forude, som skal ryddes af vejen, da energi er storindustri i et komplekst marked og i mange år har været reguleret ret kraftigt herhjemme.

Udviklingen er imidlertid allerede i gang med flere tegn på opbrud på området.

Blandt andet er den omstridte PSO-afgiften under udfasning, de politiske partier er enige om den såkaldte energispareaftale, der skal nedbringe fjernvarmeforbruget, og - måske vigtigst - så accepterede Skat i december i fjor, at Rødkærsbro Fjernvarmeværk kunne aftage overskudsvarme fra et nærliggende Arla-mejeri uden at skulle betale den såkaldte genbrugsvarmeafgift.

Denne afgørelse vakte en del opsigt, og den kan da også få stor betydning.

Med den i baghånden ligger det nemlig lige for, at også datacentrene på et tidspunkt i en ikke for fjern fremtid vil blive fritaget for denne afgift. Og så er banen ellers ved at være åbnet for store mængder genanvendt varme til de danske husstande.

Store investeringer

Bliver det så billigere for den enkelte forbruger? Nej, ikke med det første.

For skal overskudsvarmen udnyttes, kræver det massive investeringer i anlæg, rørføring og andet - måske flere milliarder kroner - før varmen kan genudvindes.

Alene i Viborg regner man med, at der skal investeres op mod en halv milliard kroner i anlæg, varmepumper og etableringen af rør.

Det er blandt andet disse investeringer, som de danske datacenter-ejere ikke vil være med til at finansiere. Deres kerneforretning er data, ikke varme, siger de.

Det ændrer dog ikke på, at varmen er der. Den kan udnyttes. Datacentrene vil gerne af med den. Kommunerne vil gerne have den. Regeringen er nogenlunde velvillig indstillet og har en formuleret grøn politik.

I det billede må det kun et spørgsmål om tid, inden datacentrene bliver nogle af de helt store varme-producenter herhjemme og de traditionelle energi-producenters primære fokus kommer til at ligge på strøm.

Vil det i fremtiden være rimeligt at betale afgift af en vare, som engang var mange penge værd, men som i dag i højere og højere grad bliver et (anvendeligt) affaldsprodukt?

Hvad mener du? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Dansk datacenter kan opvarme 600 huse med overskudsvarme - men er tvunget til at fyre for gråspurvene

Apples nye datacenter i Foulum kan blive dyr for viborgenserne - fjernvarmeregning truer

Her skal Danmarks næste gigant-datacentre bygges

Så langt er Apple nået med kæmpedata-center ved Viborg: Tag med på besøg

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos