AI-lab #27: Jeg har fået min AI til at lave et datingsite for Danmarks nye millionærer

Jeg får min AI til at lave et website for folk, der har modtaget mink-erstatning, og som nu søger ny kæreste. Det skal ske ud fra tre personaer, hvoraf den ene er en yngre jurist i en styrelse, der har haft travlt hele sit liv med studier og eksaminer og som nu drømmer om et liv på landet blandt vilde dyr og rigtige mænd.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Velkommen til AI-lab nummer 27, hvor vi begynder med et virkeligt godt grin, derpå kigger lidt på ChatGPT 5.4 og selvfølgelig laver lidt mink-dating med Claude.

Dertil to tips, som du måske ikke var klar over, at du kunne bruge AI’erne til, og så et brag af en afslutning med seks billeder af en odder ombord på et fly (med andre ord: Ethan Mollicks seneste nyhedsbrev).

Ugens grin

COBOL er programmeringssprogenes asbest - engang næsten overalt, og nu utroligt - og farligt - svært at fjerne.

Erfaringer med ChatGPT 5.4 - sådan døde min bedstefar

Så har jeg endelig fået 5.4 (Enterprise-kunder får det lidt senere end andre).

Den er tydeligt bedre end 5.2, den mener endda ikke, at mit supertrick (“men først skal du lave grundig research på de seneste og bedste prompting-teknikker på dette område per 18. marts 2026 og anvende dem”) er nødvendigt mere - og den siger det ret tydeligt 🙂.

Grundig Research (Deep Research) er rykket op til menuen i venstre side, og det håber jeg får flere til at benytte den.

Betalende kunder har 25 af dem per måned, og det er fantastisk, hvad den kan lave.

Spørg eventuelt ChatGPT, hvad du kan bruge den til, hvis du ikke selv kan finde på noget.

Jeg fodrede den med min mors breve til Tante Grethe fra alsodazumal (1970’erne), og den kunne sagtens læse det meste - typisk var der fire-fem ord per side, som jeg måtte korrigere.

Som I kan læse i brevet nedenfor, så døde min bedstefar lidt ligesom Marlon Brando i Godfather - han faldt om i sin elskede nyttehave efter en dejlig dag og oven i købet det samme år, nemlig 1972.

Artifacts i Claude - nu skal vi date mink-avlere

Når Danmark er i fuld gang med at skabe 1.400 nye millionærer, de fleste af dem et godt stykke ude på landet og godt oppe i alderen, er det jo oplagt at lave en dating-site.

Jeg gik ind i Artifacts i Claude og skrev følgende:

“En website, hvor folk, der har modtaget mink-erstatning, søger kærester. MinkMatch.dk. De tre personas: En ældre minkavler, ugift, der har fået en klækkelig kompensation for sit livsværk (hvilket også har gjort, at han aldrig før har haft tid til at have et forhold), en yngre minkavler, der har fået erstatning, og er startet op på ny, og som savner en sjælemakker, og endelig en yngre jurist i en styrelse, der har haft travlt hele sit liv med studier, eksaminer, karakterer og i det hele taget at være en rigtig 12-tals-pige, og som drømmer om et liv på landet blandt vilde dyr og rigtige mænd. De 10 profilfelter skal du finde på. Ligeledes fem regler for moderation og anti-scam.”

Den tyggede på det i næsten et minut, og I kan se resultatet her.

Det viser ret godt, hvor vi er i marts 2026 med hensyn til “demo, not memo”, og der er ikke langt fra det til et rigtigt site - højst et par timers arbejde.

Alle nørderne fortæller mig, at de har lavet store, gamle, indelukkede systemer om til open source, konverteret otte store Java-ting til Python eller bare en avanceret beregner/”lommeregner”/simulator, der dokumenterer for borgerne, at Vestforbrændingen ikke står på holdbar finansiel grund (det tog ham fire timer). Vildt.

Tip: Brug ChatGPT som notesblok
Start en ny chat og skriv, at den ikke skal foretage sig andet end blot at registrere de noter, som du taster ind i løbet af dagen.

Til sidst kan du bede den skrive alle noterne, få styr på dem, og bruge dem til alt muligt.

Tip: VBA og Script giver dig superkræfter
Jeg bruger ChatGPT til at skrive VBA-kode til alle Office-produkterne, så jeg kan få lavet de vildeste ting i dem.

“Jeg skal bruge vba-kode til PowerPoint, så den første slide i præsentationen angiver det samlede antal slides, den næste angiver samlede antal minus 1, osv. Kan du det?”

Men jeg bruger jo også Google vidt og bredt i mit private virke, og her er script.google.com altså lige så godt.

Få ChatGPT/Gemini/Claude til at skrive koden og anvisningerne til at bruge scrip.google.com, og udover lidt tilladelses-halløj, så kører det bare.

Der er også fantastisk troubleshooting og hjælp at hente, hvis det ikke virker i første omgang.

Hvis man kan udtrykke det mundtligt eller skriftligt, så kan det laves i VBA (Microsoft Office) eller script.google.com (Google).

Tingens Form - hvad sker der dog med AI lige nu?

Ethan Mollick udgav et nyhedsbrev - The Shape of the Thing - som giver et godt og nuanceret billede af, hvor vi er lige nu med AI, inklusive hans fantastiske odder-på-et-fly-test, som han har brugt lige siden, at ChatGPT kom frem.

Den engelske version af nyhedsbrevet er her, den danske (som jeg har lavet) finder du her, og billedet af oddere på fly gennem årene finder du lige her:

Nå, det var dét, og I skal vel også tilbage til jeres AI og lave alt muligt. Skriv gerne til mig på mogensxy@gmail.com om det, som I laver, eller det, som I ikke kan få lavet - ihvertfald ikke før den næste model lander engang i næste uge, som man siger.

Læses lige nu

    Unik System Design A/S

    QA Engineer for AI-first development

    Nordjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-anskaffelseskonsulent til gennemførsel af IT-anskaffelser og udbud i Forsvaret

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger Business Relationship Manager

    Københavnsområdet

    Timengo DPG

    Senior Teknisk Onboarding Konsulent

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S