Her er årsagen til, at Android-markedet bløder, mens Apple nu lancerer en ny kassesucces

Apple tømmer mobilmarkedet for profit, men hvad er hemmeligheden?

Artikel top billede

For nylig kom det frem, at den danske mobilproducent Lumigon lukker.

Lumigon er blot en af mange mobilproducenter, som i disse år lider på et blodrødt Android-marked, der på det nærmeste er tømt for profit.

Eksempelvis viser analyser, at mange Android-producenter - med Samsung som undtagelsen - kun lige akkurat er i stand til at holde skindet på næsen, mens Apple til gengæld suger al profitten på markedet.

Læs også: Den danske mobilproducent Lumigon konkurs

Apples tunge dominans 
Den californiske gigant sidder i dag på 80 procent af al profitten (i perioder helt op til 90 procent) på hele smartphone-markedet, mens fremadstormende Android-baserede kinesiske mærker som Huawei og Oppo må nøjes med mikroskopiske procenter, selvom de har imponerende salgstal og store markedsandele.  

Og i aften vil Apple lancere en ny iPhone, der - hvis alt går efter Apples slagplan - igen vil resultere i nye rekordsættende kvartalsregnskaber.

Det leder os frem til spørgsmålet: Hvad er det Apple kan, som ingen andre kan?

Hvad er Apples hemmelighed?

En stor del af forklaringen er, at Apple kan tilbyde noget unikt, nemlig styresystemet iOS.

Apple har altid insisteret på selv at skabe både hardware og software. Det giver virksomheden en unik mulighed for differentiere sig i forhold til konkurrenterne. 

Android-producerne har derimod groft sagt kun to valg: De kan gøre deres produkter bedre, eller de kan gøre dem billigere. 

Uden kontrol over softwaren har de begrænsede muligheder for det første, og derfor ender Android-producenterne ofte med at kaste sig ud i en konkurrence på prisen.

Læs også: Denne kinesiske smartphone-producent er pludselig fjerdestørst i verden: Her er Oppo (og selskabets hemmelighed)

Apple grønne og indhegnede markeder

Med andre ord, så er markerne betydeligt grønnere på den side af hegnet, hvor Apple befinder sig. 

Ganske vist er Apple ikke fuldstændig skærmet fra konkurrencen fra Android-producentene. Derfor er der naturligvis også enkelte brugere, der tager springet fra den ene side af hegnet til den anden. 

Men i praksis giver ejerskabet over iOS Apple betydeligt bedre muligheder for at kontrollere prissætningen. 

Samtidig betyder det også, at Apple selv kan udvikle egne funktioner og services, der dels er med til at differentiere og forbedre selskabets produkter og dels kan gøre det sværere for brugerne at springe over hegnet til Android-verdenen. 

Teknologier som iMessage og Facetime er gode eksempler på det sidste.

Læs også: iPhone fylder 10 år i dag: Her har du tre nyskabende telefoner, som kom før iPhone - kan du huske dem?

Konkurrence er dårlig business

Den kontroversielle amerikanske investor Peter Thiel påpeger i sin bog Zero to One, at virksomheder godt kan skabe en masse værdi, uden selv at blive værdifulde. 

Det betyder ifølge Peter Thiel også, at selv store forretninger kan være dårlige forretninger. Thiel nævner de store luftfartsselskaber som eksempler på dette, men mange hardware-producenter i tech-verden kæmper med lignende udfordringer. 

En af nøglerne til selv at få del i den værdi, din virksomhed skaber, er ifølge Thiel, at du har adgang til proprietær teknologi og kan opbygge et monopol. 

Peter Thiel går så langt som til at sige, at alle gode forretninger bygger på et monopol, mens "konkurrence er for tabere". 

Og det er netop, hvad vi ser udspille sig på smartphone-markedet i disse år. 

Her har Apple i praksis et monopol på smartphones der er udstyret med iOS. Et styresystem, der er i dag foretrækkes af en stor procentdel af verdens smartphone-brugere. 

Android-markedet er derimod præget af ekstrem konkurrence, hvor brugerne kan vælge mellem et væld af forskellige telefoner, der er udstyret med samme software og næsten enslydende specifikationer.

Læs også: iPhonen fylder 10 år, men Apples egentlige genistreg dengang handlede faktisk slet ikke om teknologi

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

Site Reliability Engineer til DevOps i Center for Applikationer

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

GenAI Specialist i PET

Københavnsområdet

Fælles AI

AI Lead

Fyn

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S