Vi tvinges konstant til at oprette nye profiler på nettet: Det er møgirriterende, og det går ud over både brugervenligheden og it-sikkerheden

Klumme: Man kan snart ikke foretage sig noget på nettet uden at skulle oprette en ny profil. Det er møgirriterende, og det går ud over både brugervenligheden og it-sikkerheden.

Artikel top billede

Du vil gerne reservere et bord til fredag klokken 18.00? Så skal du bare lige oprette en profil... 

Nogenlunde sådan lød den besked, jeg blev mødt af, da jeg for nogle uger siden havde et ønske om at aflægge en populær restaurant et besøg.

Via restaurantens booking-side, som en ekstern leverandør står bag, fik jeg at vide, at jeg bare lige skulle oprette en profil med et kodeord, før reservationen kunne foretages.

Jeg bukkede under for kravet, for jeg havde travlt. Men det satte nogle tanker i gang.

For hvorfor er det egentlig nødvendigt at oprette profiler her, der og alle vegne, bare fordi noget foregår på nettet? Havde jeg i stedet ringet til restauranten, havde en venlig tjener bare bedt om mit navn og eventuelt mit telefonnummer for at foretage samme reservation.

Forskellige virksomheder - men alle kræver din profil

I sidste uge ville jeg bestille en tid til min bil hos mekanikeren. Også her blev jeg opfordret til at booke via nettet - og også her blev jeg så mødt med kravet om at skulle oprette en profil.

Hos mekanikeren giver det dog trods alt mere mening, da det er et sted, jeg forventer at vende tilbage til, og da mekanikeren via min profil kan se detaljerne om bilen.

Men der er flere eksempler: Hvis du vil bestille en billet til biografen, bliver du også mødt med kravet om, at du skal oprette en profil.

Hvis du klikker på 'uden profil', tvinges du fortsat til at udfylde følgende felter: Fornavn, efternavn, telefon, email og adgangskode.

Læs også: Opråb fra kendt softwareudvikler: Drop de håbløse krav til adgangskoder - giver ingen mening længere

Profil-kravet findes også i mange webbutikker, når man ønsker at købe et par nye sko eller gerne vil bestille en æske chokolade, der skal sendes til en bekendt.

Efterhånden kan man ikke foretage sig ret meget på nettet uden at skulle oprette en ny profil. Det er møgirriterende, og det går ud over både brugervenlighed og it-sikkerheden.

Derfor elsker mange virksomheder profiler

Der er flere årsager til, at så mange virksomheder på nettet ønsker, at kunderne skal oprette en profil.

Den mest oplagte er nok, at man på den måde knytter kunden (tror man i hvert fald) tættere til virksomheden, og at man via profilen kan få en masse viden om kundens aktiviteter. Hvor ofte har han/hun handlet, og hvad køber kunden typisk?

Man får også mulighed for at indsamle data om mange kunder, så man kan få det store overblik over eksempelvis alderssammensætningen, og hvor kunderne bor.

I nogle tilfælde giver det god mening. Eksempelvis når det er mekanikeren. I andre situationer er det bare med til at gøre det besværligt at være kunde - eksempelvis når der skal bookes et bord på en tilfældig restaurant, som man formentlig kun har tænkt sig at besøge den ene gang.

Læs også: Her er de 25 mest populære adgangskoder: Dem må du aldrig vælge

Jeg har især et problem med profil-kravet, når vi taler webshops. Hvis jeg som kunde betaler den fulde pris for varen, bør selve handlen også være baseret på den præmis. Når jeg går ind i en butik, bliver jeg jo ikke bedt om at oprette en profil for at kunne gennemføre købet.

Undtagelsen er, når vi eksempelvis taler abonnementstjenester, hvor det giver god mening, at man skal have en profil. Det er også fair nok, at man får muligheden for at oprette en profil i  en webshop, der handler med tøj. Det skal bare ikke være et krav.

Det er også i orden, at man skal oprette en profil for eksempelvis at kunne anvende Facebook. Her er der tale om, at man får gratis adgang til en tjeneste, hvorfor man til en vis grad må affinde sig med selv at være en form for produkt (via sin profil), dels er det også en nødvendighed, at man er oprettet med navn og billede etc.

Skader både brugervenlig, privacy og sikkerhed

Men kravet om, at man skal oprette en profil, bliver man i dag ganske enkelt mødt af for ofte. I mange tilfælde er kravet både ulogisk og urimeligt.

Det går ud over brugervenligheden, at man skal oprette en profil, fordi det tager tid, og fordi man som kunde i virkeligheden bare ønsker at booke et bord på en restaurant eller en tid ved frisøren - ikke at være medlem af en ny klub eller lignende.

Hvad værre er: Det går ud over it-sikkerheden og privacy, når man hele tiden skal oprette nye profiler.

Som forbruger mister man nemlig overblikket over, hvilke brugernavne og adgangskoder, man har anvendt forskellige steder. For at undgå det, forsøger mange af os så at forsimple adgangskoden, så den er til at huske.

Det er - selvom det hjælper - en dårlig idé.

Det er også et problem, at ens email pludselig havner på alle mulige nyhedsbrev-lister, fordi man glemte at fjerne et flueben under profil-oprettelsen.

Og det er et problem, at ingen af os nogensinde rent faktisk får nærlæst de betingelser, man siger ja til, når man opretter en ny profil. Hvad må de data, du taster ind, konkret bruges til?

Profiler skal anvendes, hvor det giver mening - og de skal undgås, når de ikke giver nogen mening.

Læs også:

Opråb fra kendt softwareudvikler: Drop de håbløse krav til adgangskoder - giver ingen mening længere

Her er de 25 mest populære adgangskoder: Dem må du aldrig vælge

Skulle beskytte brugernes adgangskoder - nu er password manager selv under angreb

Læses lige nu

    AGITO Medical A/S

    IT Operations Lead

    Nordjylland

    NOVAX A/S

    Developer

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    MLOps Engineer til opbygning af Forsvarets nye AI-platform

    Københavnsområdet

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S