Presset rigspoliti erkender elendig datasikkerhed efter hård kritik: "Vi er i gang med at rette op på det"

Rigspolitiet erkender, at man har sjusket med datasikkerheden og ikke lever op til persondataloven.

”Jeg vil gerne slå fast, at det er en kritik, vi tager meget alvorligt. Det er ikke godt nok, og det skal der selvfølgelig rettes op på.”

Rigspolitiet har for nyligt modtaget en skarp kritik fra Datatilsynet, fordi Politiet bryder persondataloven og har betydelige mangler i datasikkerheden.

Databeskyttelseschef Christian Wiese Svanberg erkender blankt, at Rigspolitiet ikke lever op til sit ansvar, og han forsikrer, at man er gået i gang med at forbedre Rigspolitiets procedurer for datasikkerhed.

Kort fortalt kræver persondataloven, at offentlige myndigheder kontrollerer sikkerheden hos de private virksomheder og andre leverandører, de sender personoplysninger videre til.

Det gør Rigspolitiet for det meste ikke, og det har fået Datatilsynet til at kritisere, at Rigspolitiet i praksis ikke aner, hvordan de eksterne partnere behandler politiets oplysninger.

”Igen, det er ikke godt nok, og vi er allerede i gang med at få rettet op på det. Men det skal også understreges, at der ikke på nogen måde er tale om, at oplysninger er blevet lækket, eller at uvedkommende har haft adgang til data,” siger Christian Wiese Svanberg.

Læs mere datatilsynets kritik her: It-sikkerheden sejler alvorligt i Rigspolitiet: Forsømmer vigtige kontroller og sender data til USA uden tilladelse

CSC spøger stadig
Det er langt fra første gang, at datasikkerheden hos Rigspolitiet er i offentlighedens søgelys.

Både Rigsrevisionen og Datatilsynet har tidligere kritiseret lignende forhold, og det var netop utilstrækkelig sikkerhed hos databehandleren CSC, der i 2012 betød, at en hacker fik adgang til blandt andet kørekortregistret og CPR-registret.

Det er tilsyneladende begrænset, hvor meget der er sket siden, og Christian Wiese Svanberg er enig i Datatilsynets kritik.

Overfor Computerworld hæfter han sig dog ved det positive i, at Rigspolitiet har indgået de lovpligtige databehandleraftaler med de leverandører, der sendes personoplysninger videre til.

Selvom man ikke kontrollerer, om virksomhederne overholder dem.

”Jeg synes, det er vigtigt at understrege, at vi har alle de aftaler på plads, vi skal have med de pågældende databehandlere. Vi har således de retlige rammer på plads rundt om databehandlerne.”

Men I kontrollerer ikke, om databehandlerne rent faktisk overholder aftalerne?

”Nej, det er rigtigt, i forhold til de konkrete punkter som Datatilsynet kritiserer, der må man bare konstatere, at vi ikke er i mål,” siger Christian Wiese Svanberg.

Der er forskel på folk
Ifølge Christian Wiese Svanberg betyder den manglende kontrol med databehandlere ikke, at man som borger skal være nervøs for en ny CSC-skandale.

Han understreger, at CSC i denne omgang ikke er blandt de virksomheder, man har undladt at kontrollere sikkerheden hos.

Han forklarer, at Rigspolitiet skeler til, hvilken type opgaver en given virksomhed løser, når der skal tages stilling til, hvem man skal kontrollere sikkerheden hos.

"Vi forholder os selvfølgelig til, hvad det er for en type behandlingsaktivitet, den enkelte databehandler bistår os med. Er det nogen, der drifter vores systemer, eller er det nogen, der kun på ad hoc-basis får adgang i forbindelse med for eksempel support-opgaver. Det er også med det for øje, at vi gennemfører vores tilsyn," siger han til Computerworld.

Det er dog en uholdbar situation i juridisk forstand, da loven kræver, at sikkerheden tjekkes hos alle databehandlere.

Derfor arbejder Rigspolitiet nu på at gennemføre kontroller på mere fast basis.

"I lyset af denne her sag genovervejer vi også, om tilsynsopgaven bliver varetaget tilpas systematisk. Det er noget af det, jeg som nyudnævnt DPO i dansk politi vil se nærmere på."

Læs også: Datatilsynet frygter ny CSC-sag: ”Der er ikke nogen, der har ført tilsyn med noget som helst”




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
Udbetaling Danmark skal forhandle om mulig kompensation med Netcompany til efteråret
Interview: Inden årsskiftet står det klart, om Netcompany skal kompensere Udbetaling Danmark for de startvanskeligheder, der har været i forbindelse med det nye boligstøttesystem. "Jeg kan hverken be- eller afkræfte, at vi kommer til at bede om et pengebeløb fra Netcompany," lyder det fra Søren Eismark, underdirektør i ATP, som står bag Udbetaling Danmark.
Computerworld
Ny-opdaget malware blokerer programmer som forsøger at slette den: Særligt windows 10 er ramt
En ny type malware er blevet opfanget, der både overvåger din computer og generer falske reklameindtægter til bagmændende. Og så har den en forkærlighed for Windows 10.
CIO
Henrik Jeberg om at arbejde i Silicon Valley: "Er du dygtig nok får du tilbud der får en til at falde ned af stolen."
Henrik Jeberg bor i San Francisco og er direktør i Hampleton Partners, der rådgiver om opkøb med særligt fokus på teknologi. Hør ham fortælle om forskellen på Danmark og Silicon Valley - og om nogle af de vilde forhold der hersker i verdens ubestridte tech-hovedstad.
Job & Karriere
KMD opsagde tryghedsaftaler med medarbejderne få måneder før 300 medarbejdere blev outsourcet til IBM
KMD har i løbet af foråret opsagt to såkaldte tryghedsaftaler med en del af selskabets medarbejdere. Når aftalerne stopper ved udgangen af 2018, er de pågældende medarbejdere ikke længere berettiget til særlig godtgørelse. Det kan få konsekvenser, hvis IBM som forventet skærer i antallet af de 300 KMD-medarbejdere, som selskabet overtager.
White paper
Mobility - her er de aktuelle udfordringer
Hvad med sikkerheden? Mobility-bølgen fejer igennem danske virksomheder, og der er masser af muligheder og faldgruber. Sikkerheden halter, men det kan der gøres noget ved. Produceret af Computerworld.dk i oktober 2014.