Alternative betalingsmetoder: Hvad kan vi lære af ApplePay?

Klumme: ApplePay er vokset markant over de seneste år og forventes at nå 86 millioner brugere i 2018. Men de tyske forbrugere kan stadig lide at betale med SOFORT og SEPA, og hollænderne foretrækker iDEAL. Har du et globalt fokus, må du lære at omfavne mange løsninger.

Artikel top billede
Online-økonomien vokser konstant.

I tidens løb er flere og flere aktiviteter skiftet til online, hvor det er nemt og sikkert at shoppe, uanset om man er hjemme på sofaen eller på farten med sin smartphone.

Men selvom onlinehandlen vokser, burde den faktisk vokse meget hurtigere - særligt i mobilsegmentet.

I Norden har 88 procent af svenskerne en smartphone, men kun seks procent bruger den til at handle online.

Årsagen er enkel: Det har været for besværligt for forbrugerne gennem tiden.

Derfor er der grund til at hilse nye tiltag, der vil gøre det lettere for kunderne, velkommen - særligt når det er med fokus på kundeoplevelsen, der er afgørende for om handlen bliver gennemført.

Vi skal derfor hellere prøve at lære af, hvad andre gør godt, og bygge på det, end at se på hvem der gør hvad.

Nye tider, nye skikke - og det er fint

Ind træder ApplePay.

Selv om der har været flere forsøg på at gøre mobilbetaling tilgængelig for den brede skare, også før ApplePay, har ingen af dem været nær så succesfulde.

Og selv om Skandinavien er en af de mest kontant-frie regioner i verden allerede - i butikkerne udgør kontanter nu knapt 20 procent af transaktionerne, langt under det globale gennemsnit på 75 procent - er ApplePay fortsat en god nyhed for både forbrugere og virksomheder.

Der vil blive færre udfordringer, det at betale med sin smartphone på websites, i apps og selve butikken vil blive mere sikkert og enkelt takket være biometrisk sikkerhed og en optimeret mobil-brugeroplevelser.

ApplePay er vokset markant over de seneste år og er vokset langt ud over USA, til Asien og Europa - senest Italien.

I Singapore betød lanceringen af ApplePay for et års tid siden en generel stigning i mobile betalinger, og det er forventet at vokse til 42 procent i 2017.

Og der er mere info: Retailere i Singapore beretter, at ApplePay-brugere gennemfører 92 procent flere af deres mobile transaktioner end brugere, der anvender andre betalingssystemer.

Ikke underligt at antallet af ApplePay brugere er forventet at stige til 86 millioner med udgangen af næste år, ifølge en analyse foretaget af Juniper, og et bevis på den enorme appetit, der er blandt brugerne, når det gælder mobilbetaling.

Der vil altid være forskellige betalingsmåder

En ting er dog sikkert: ApplePay vil ikke komme til fuldstændigt at erstatte andre kendte betalingsformer lige nu og her.

De kulturelle forskelle i forhold til, hvordan man betaler, er simpelthen for store - ikke kun på verdensplan, men også i Europa.

Tyske forbrugere kan bedst lide at betale med SOFORT og SEPA, hvorimod hollænderne foretrækker iDEAL. Det  er betalingsservices, som nok de færreste skandinaver kender.

Anvendeligheden af kreditkort varierer også meget fra marked til marked.

Mens der er tekniske globale standarder indenfor internetarkitektur som eksempelvis Internet Protocol, findes det ikke, når det gælder betaling. Og det ser ikke ud til at ændre sig.

Selvom ApplePay gør betaling lettere, vil det ikke være den eneste og standardiserede betalingsmetode.

Det vil snarere komplementere de eksisterende metoder og gøre mobilbetaling lettere for flere mennesker.

Forståelsen af alternative betalingsmetoder er nøglen til internationalisering.

Internettet er globalt og gør det muligt for virksomheder at skalere deres forretning i forhold til det internationale marked en hel del hurtigere end tidligere.

At understøtte ApplePay som betalingsmetode er ikke kun vigtigt for danske virksomheder i forhold til at nå internationale kunder på deres hjemmemarkeder, men åbner også forretningsmuligheder over hele verden - hvor ApplePay bliver lanceret.

Det samme er gældende for en række andre betalingsmetoder, flere af dem er virkelig store, men så godt som ukendte i Danmark og Norden.

Alipay og WeChat Pay bliver dårligt nok anvendt i Europa, men er ikke desto mindre døråbnere i forhold til en milliard kinesiske forbrugere.

Alternative betalingsmetoder er et afgørende trin på vejen mod at vækste og skalere sin virksomhed globalt.

Det betyder dog ikke, at en virksomhed skal understøtte hver eneste betalingsmåde i hele verden - og der er mere end 300 - det er slet ikke nødvendigt.

Men det er vigtigt at tænke over hvilke betalingsmetoder, der kan være de rigtige kanaler til at nå ud til de ønskede kunder og markeder. 

Gør den stigende kompleksitet mere enkel

At opbygge en international forretning er en kompleks opgave.

At opbygge en internetforretning bør ikke være det samme som at skulle bygge sit eget kasseapparat eller butiksinventar fra smådele.

Det bør være nemt for iværksættere og udviklere at acceptere betaling online, så de hurtigt kan fokusere på det, der betyder noget: At skabe en service og et produkt kunderne elsker.

For enhver teknologi og ethvert produkt gælder det, at jo lettere det er at bruge, jo mere populært vil det blive, og nå ud over hele verden.

Det er Apple mester i, og ApplePay er ingen undtagelse.

Apple forstår at minimere kompleksiteten i teknologien og makismere det elegante i løsningen.

Og det er noget, som vi kan lære af Apple.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Annonceindlæg fra XFlow

Digitalisering kræver mere end digitale blanketter

Kommunerne har digitaliseret indgangen for borgerne. Men bag skærmen håndteres mange arbejdsgange stadig manuelt mellem systemer, mails og organisatoriske siloer.

Navnenyt fra it-Danmark

TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Heidi Johansen

Zealand Business College

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Morten Thune som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rønnede. Han har tidligere beskæftiget sig med tilsvarende opgaver og har derudover 30 års erfaring med IT i alle afskygninger. Nyt job

Morten Thune

Netip A/S

Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

Michael Nyboe Engelrud

Rethink Cybersecurity Advisory