Den verserende Atea-sag har vist, at offentligt ansatte kan komme i store problemer, hvis de modtager både små og store gaver fra leverandører.
Men hvor går grænsen for hvilke gaver, du kan modtage som ansat i det private erhvervsliv?
Kan du komme i retslige problemer, hvis du eksempelvis modtager en god flaske Barolo, en iPad eller en skiferie i julegave fra en kunde eller leverandør?
Ifølge Poul Gade, der er senioradvokat hos advokatfirmaet Bech- Bruun, kan du i visse tilfælde også komme i problemer som privat-ansat, hvis du modtager denne type gaver.
“I Danmark må en offentlig ansat ikke modtage ret meget mere end en æske chokolade, der kan deles med kollegerne, men det er ikke kun offentligt ansatte, der er underlagt korruptionsregler. Ansatte i private virksomheder er underlagt straffelovens paragraf 299, der forbyder returkommision,” fortæller Poul Gade til Computerworld.
Kan straffes med fængsel
Selvom returkommision kan straffes med helt op til halvandet års fængsel, forklarer Poul Gade, at reglerne mod returkommission langt fra er så skrappe, som de korruptionsregler, der gælder for offentlig ansatte.
Formålet med forbuddet mod returkommision er ifølge Poul Gade at undgå, at ansatte i det private erhvervsliv handler illoyalt overfor deres arbejdsgivere.
Det kan eksempelvis være, hvis en indkøbschef i hemmelighed modtager penge eller gaver til gengæld for at vælge en særlig leverandør.
Til gengæld vil selv store julegaver fra kunder sjældent være problematiske i juridisk forstand.
Poul Gade påpeger dog, at visse virksomheder har interne regler om modtagelse af gaver, og han gør samtidig også opmærksom på, at du skal betale skat af gaverne.
Læs også: Indkøbsrådgiver: Sådan undgår du og dine kolleger at blive fedtet ind i bestikkelsessager
Returkommision afhænger af to krav
Ifølge Poul Gade, er der to krav, som skal være opfyldt før, at der er tale om ulovlig returkommision.
For det første skal der følge et krav med gaven. Gaven skal altså gives med henblik på, at modtageren udfører en bestemt handling, eller undlader at udføre en handling.
Dernæst skal gaven gives skjult for arbejdsgiveren.
“Det betyder, at en it-chef i en privat virksomhed eksempelvis gerne må modtage en meget dyr Formel 1-tur til Dubai eller Monaco hvor alt er betalt. Det kræver blot, at det foregår åbenlyst,” forklarer han.
Men hvad betyder det mere konkret, når du siger, at det skal være åbenlyst?
“Det betyder, at du ikke må skjule det for din chef. Du kan derfor være sikker på, at du ikke risikerer nogen strafferetslige problemer, hvis din chef har været informeret om gaven og har sagt god for den.”
Men hvis jeg rejser afsted i min ferie uden at have fortalt min arbejdsgiver om det, så vil jeg kunne komme i problemer?
“Ja, men det vil i så fald kun være problematisk, hvis den anden betingelse også er opfyldt. Det vil sige, at der også skal følge et krav med om, at du eksempelvis vælger en løsning fra den virksomhed, der giver gaven”
Hvor eksplicit skal det krav formuleres?
“Her er der jo en gråzone, og det kan være svært at sige præcist. Men det kan være problematisk, hvis det ligger luften, at du får gaven, fordi du skal forlænge en kontrakt eller indgå en ny,” siger han.
Poul Gade påpeger desuden, at såkaldte loyalitetsgaver sjældent vil blive betragtet som returkommision.
Loyalitetsgaver er gaver, som virksomheder uddeler bredt til en lang række gode og loyale kunder. Det vil typisk være fodboldbilletter eller koncertbilletter.
Få danske sager
Der er relativt få danske sager, hvor folk er blevet dømt for at give eller modtage returkommision.
Men ifølge Poul Gade er der formodentligt et ret stort mørketal, fordi virksomheder kan have en interesse i at fortie sagerne og klare problemerne uden at inddrage retssystemet.
Tidligere på året blev en direktør i sportstøjsvirksomheden Hummel dog bortvist og politianmeldt for at have modtaget returkommision.
Fodboldinteresserede læsere vil muligvis også huske en sag fra midten af 90’erne, hvor den engelske fodboldklub Arsenals træner George Graham blev afsløret i selv at modtage en personlig betaling på 400.000 pund fra en norsk spilleragent i forbindelse med en række spillerhandler, der blandt andet inkluderede den danske EM-helt John “Faxe” Jensen, som Arsenal i 1992 købte af Brøndby for 17 millioner kroner.
Den engelske træner slap dog med en fyreseddel og en karantæne-straf fra det engelsk fodboldforbund.
Læs også:
Danmarkshistoriens (måske) største bestikkelsesag: Atea-sagen bør få konsekvenser for flere parter