Oracle i dansk skattesag: Tvunget til at hensætte 142 millioner kroner - “bestrider kraftigt’ Skats krav

Oracle Danmark er midt i voldsom strid med Skat om Oracles transfer pricing. Skat mener, at Oracle via smart fidus har ført skattepligtige beløb ud ad landet. Oracle ‘bestrider kraftigt’ Skats krav.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Oracle Danmark ligger fortsat i åben strid med Skat om selskabets skattebetalinger og brug af transfer pricing og kæmper om 142 millioner kroner, som Skat mener at have krav på.

Det fremgår af Oracle Danmarks netop offentliggjorte årsregnskab for 2016/2017.

Sagen stammer helt tilbage fra Oracles regnskaber fra for omkring 10 år siden, hvor Skat igangsatte sagen med påstand om, at Oracle Danmark fra 2004 til 2008 har betalt kunstigt opskruede priser for handel mellem forskellige Oracle-selskaber i forskellige lande.

Konkret mener Skat, at Oracle har flyttet penge fra Danmark til det europæiske hovedkvarter i Irland - hvor selskabskatten dengang var meget lav - ved at sætte prisen for interne ydelser meget højt.

Oracle har som mange andre it-virksomheder europæisk hovedkvarter i Irland, der gennem en årrække har tiltrukket mange it-selskaber i kraft af den meget lave selskabsskat på blot 12,5 procent.

Foruden Oracle har blandt andet Google, Microsoft, Dell, Dropbox, eBay, Facebook, LinkedIn, Paypal, Twitter, Uber og Airbnb europæisk hovedkvarter i Dublin.

Flere af disse selskaber er for tiden involveret i store skattesager.

Underskud trods sund forretning

Kigger vi nærmere på de tal, som Skat har kig på, så kom Oracle Danmark i 2010 trods en bruttofortjeneste på 242 millioner kroner ud med et underskud på 5,2 millioner kroner.

I 2009 landede Oracle Danmark en bruttofortjeneste på 217 millioner kroner, men et underskud på 7,7 millioner kroner. I 2008 var bruttofortjenesten 193 millioner kroner og underskuddet halvanden million kroner.

De tal var Skat ikke tilfreds med, og Oracle fik dengang besked på at indbetale en restskat på 40 millioner kroner.

Det kan du læse mere om her: Oracle Danmark får skattesmæk i millionklassen.

Oracle har senere desuden indbetalt 71 millioner kroner som følge af ‘reviderede skatte-vurderinger’ efter Skats gennemgang af selskabets konstruktioner og regnskaber.

Senere - i august 2015 - indbetalte Oracle yderligere 31 millioner kroner til Skat.

I alt har Oracle altså nu indbetalt 142 millioner kroner til Skat, som selskabet ikke mener, at Skat har krav på.

“Oracle Danmark bestrider kraftigt grundlaget for de reviderede skatte-vurderinger og er for tiden i forhandlinger med de danske skatte-myndigheder om dette,” hedder det i regnskabet.

Oracle skriver desuden, at indbetalingerne af de i alt 142 millioner kroner er ‘sket i protest.’

Indbetalingerne betyder således ikke, at Oracle ‘anerkender ansvaret og er alene sket for at Oracle kan leve op til sit juridiske ansvar,” hedder det.

“Udfaldet af sagen er usikker,” lyder det i regnskabet.

Skat offentliggør iøvrigt på de såkaldte åbne skattelister de forskellige selskabers skattebetalinger herhjemme.

Du kan læse mere om listen og finde den her: Så lidt eller meget betalte it-giganterne i Skat i Danmark

Omsætning faldet - men indtjening steget

Regnskabet viser iøvrigt, at Oracle i året landede en omsætning på 390 millioner kroner, en bruttofortjeneste på 277,5 millioner kroner og et lille nettooverskud på 2,1 millioner kroner.

Det svarer til et fald i omsætningen på 3,3 procent i forhold til året før. Til gengæld er overskuddet både før og efter skat steget.

Selskabet opgiver at have i alt 218 medarbejdere, hvilket er 20 færre end året før.

Denne reduktion er en af årsagerne til, at overskuddet er steget trods den faldende omsætning, lyder det fra Oracle.

Ifølge Oracle har man desuden brugt færre penge på ‘interne konsulenter’ og gæld.

“Personale-omkostningerne er faldet primært på grund af fald i kompensationer og løn - delvist kompenseret med øget omstrukturering,” som det hedder.

Det har ikke umiddelbart været muligt at få en kommentar fra Oracle.

Læs også:

[b]Oracle i Danmark: Vi har sænket priserne med op til 90 procent[/b]

Kæmpe skattesmæk til CA Software i Ballerup: Skat forlanger mere end kvart milliard kroner

Omsatte for milliarder af kroner: eBay har betalt blot 0,12 procent af sin omsætning i skat i Storbritannien sidste år

Dugfrisk apport afslører: Vi går glip af skattemilliarder fra Google og Facebook

EU-lande vil slå hårdt ned: Det skal være slut med tech-virksomheder, der ikke betaler skat

Annonceindlæg fra Barco

Er jeres mødelokaler sikre nok?

Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen