Svage kodeord og ingen backup: 9 ud af 10 danskere har ikke styr på den helt basale it-sikkerhed

De fleste danskere glemmer den mest grundlæggende sikkerhed, når de bruger internettet.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

90 procent af danskerne bruger svage kodeord, undlader at bruge to-faktor-godkendelse, opdaterer ikke deres software, tager ikke backup og opbevarer NemID-nøglekort digitalt.

Det skriver Politiken.

Analysebureauet Userneed har på vegne af det offentlige undersøgt danskernes it-sikkerhed, og ifølge undersøgelsen bryder ni ud af ti altså med mindst et af de ovenstående principper for basal it-sikkerhed.

Derfor skal den online-kampagnen “Vi Holder Hackerne Ude” nu øge danskernes fokus på at beskytte sig selv på internettet.

»Vi har været rigtig gode herhjemme til at følge med den digitale udvikling, der er med til at gøre mange ting nemmere i hverdagen. Men vi har haft sværere ved at vænne os til, at vi skal tage en række forholdsregler, når vi færdes på nettet. Det skal vi blive bedre til, og derfor sætter vi den her kampagne i gang,« siger minister for offentlig innovation, Sophie Løhde (V).

Kampagnen består konkret af en hjemmeside med guides og gode råd til implementering af grundlæggende it-sikkerhed hos private.

Computerworld kunne i går fortælle, at danske virksomheder i gennemsnit har udgifter knyttet til it-sikkerhedshændelser for 900.000 kroner om året.

Læs også: Så meget koster cyberangreb i gennemsnit en almindelig dansk virksomhed hvert eneste år

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S