Columbus-boss har brugt flere år på kæmpe-opkøbet af iStone: "Vi forhandlede helt indtil klokken 23:45 i går"

Interview: Columbus topchef Thomas Honoré har brugt flere år på at lande dagens aftale om et opkøb af svenske iStone. "Jeg har været rigtig meget i Stockholm. Jeg er også i Stockholm nu," fortæller han efter lange forhandlinger.

Artikel top billede

Foto: Steffen Villadsen (Foto: Christoffer Lund-Hansen)

Opkøbet af svenske iStone og dertilhørende 600 medarbejdere er ikke noget, man bare lige lander. 

Tidligere torsdag satte Columbus-boss Thomas Honoré sin signatur på en aftale om, at Columbus køber godt halvdelen af den svenske virksomhed iStone for 173 millioner kroner og resten af selskabet fordelt over de kommende tre år. 

Forud for sådan en aftale går ikke bare måneder, men års arbejde. Det forklarer en lidt træt Thomas Honoré, der er topchef for danske Columbus. 

"Vi tog kontakt til iStone for nogle år siden. Det er nok tre år siden, hvor vi holdt nogle møder med dem, og på det tidspunkt var der nogle ting, der skulle falde på plads for dem og for os, så det var ikke den rigtige timing. Men vi har holdt kontakten ved lige og mødtes i forskellige sammenhæng."

Læs mere om handlen her: Columbus køber svensk it-firma med 600 ansatte: I gang med at overtage iStone

Stockholm tur/retur

Netop møderne har været vigtige i forbindelse med dagens aftale med svenskerne. 

Thomas Honoré har nemlig holdt mange møder med firmaet, der har hjemme i Stockholm, og det har givet ham anledning til at stifte bedre bekendskab med den svenske hovedstad. 

“Jeg har været rigtig meget i Stockholm. Jeg er også i Stockholm nu,” siger han og griner. 

"Jeg har været involveret i en masse møder. De har været hos os i København, og vi har været hos dem i Stockholm for at finde ud af, om vi havde samme holdning til forretning og samme forståelse for kunderne. Vi synes. at der er et godt kulturelt match, så derfor giver det hele god mening."

Læs mere om Columbus her: Columbus har fundet effektiv vækst-opskrift: Udnytter virksomhedernes it-fokus

Gjort en god handel

Prisen for overtagelsen af svenskerne blev i udgangspunktet 173 millioner kroner. 

For det beløb overtager Columbus 2. januar 2018 51 procent af aktierne i iStone.

De resterende 49 procent af virksomheden køber danske Columbus over en periode på tre år.

Derfor kan den endelige pris for opkøbet da også komme til at svinge et sted mellem 320 og 427 millioner danske kroner.

Thomas Honoré er ganske godt tilfreds med handlen, men som han også har kæmpet hårdt for. 

"Vi forhandlede indtil klokken 23I45 i går [onsdag aften, red], og så skulle vi bruge noget til at få alle papirerne på plads. Der er blevet forhandlet helt til det sidste," siger han. 

Men selvom underskriften er sat og aftalen dermed er indgået, så er Honoré ikke på vej hjem til København endnu. 

"Nu tager jeg på en rundtur til kontorerne i Malmø, Göteborg og Oslo for at mødes med medarbejdere, aktionærer og kunder.”

Så du er ikke på vej i lufthavnen for at tage en flyver hjem?

“Nej, arbejdet begynder først nu.”

Læs mere om Columbus her: Skattetryk og mangel på folk presser Columbus til at ansætte folk i udlandet: "En dansk medarbejder er konstant i konkurrence med en global medarbejder"

Læs om Thomas Honorés møde med Microsofts topchef her: "Så lige pludselig bliver jeg ringet op af Microsoft, der fortæller, at Steve Ballmer gerne vil have et møde med os"

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

Thomas Fossing

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

Sarah Strøyer Hove

Norriq Danmark A/S