Nanoteknologi-virksomheden Capres med base i København har sikret sig 20 millioner kroner fra sine investorer ført an af det svenske investeringsselskab SEB Företagsinvest, der tror på en stor fremtid for selskabets måleudstyr i mikrostørrelse.
Capres producerer udstyr, der med en præcision på fem nanometer kan måle kvaliteten af magnetisk hukommelse, MRAM, og læsehoveder til harddiske.
Udstyret kan produceres ned til en størrelse på halvanden mikrometer, hvilket er 100 gange tyndere end et hår.
Omsætning på 10 millioner
Blandt kunderne er flere af verdens største it-producenter som Hitachi og IBM, og de sikrede sidste år Capres en omsætning på 10 millioner kroner.
Allerede i år skal den fordobles til 20 millioner kroner, og Capres sigter mod et plus på bundlinjen i 2005.
- Lige nu er harddiske det største område, mens det største potentiale i fremtiden ligger inden for RAM. Vi har et håb om, at magnetisk RAM vil erobre RAM-markedet, og hvis det sker, så sidder vi på den grønne gren, siger Bo Svarrer Hansen, administrerende direktør for Capres.
Hukommelsen husker indholdet
Eksisterende RAM-typer glemmer deres indhold, når man slukker for strømmen til computeren, mens magnetisk RAM husker indholdet, fordi det er gemt som magnetisk information.
Store it-virksomheder som IBM og Freescale (tidligere Motorola) er i gang med at testudvikle MRAM, og de har hver betalt tre millioner kroner for måleudstyret fra danske Capres.
- Det tog en uge at analysere, hvis de tidligere skulle finde ud af, om en skive med hukommelse var god eller dårlig. Med vores udstyr kan de gøre det på fem minutter, og det er et ret slagkraftigt salgsargument, siger Bo Svarrer Hansen.
IBM spiller en speciel rolle, fordi it-giganten var den første kunde hos Capres og har udviklet den software, som findes i det danske selskabs hovedprodukt. Derfor får IBM en del af indtægten, når Capres sælger sit måleudstyr, som indtil videre er solgt otte gange.
Tredje investeringsrunde
Capres blev stiftet på Danmarks Tekniske Universitet i 1999, og har tidligere fået tilført 35 millioner kroner i to runder fra investorer som forskerparken CAT, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Dansk Erhvervsinvestering.
Selskabet blev grundlagt på baggrund af et ph.d.-projekt fra DTU's Mikroelektronik Center. Projektet var forfattet af Christian Pedersen, der var med til at stifte Capres.
Den seneste kapitaltilførelse på 20 millioner kroner skal bruges til at udvide til nye markeder som test af halvlederchips, hvor konkurrencen er hårdere.
- Det er et større udviklingsarbejde, men det kræver også et vist samarbejde med slutbrugerne, for de skal skifte teknologi, og det bliver en af de store udfordringer, fortæller Bo Svarrer Hansen.
Capres har i dag 20 medarbejdere, der bruger noget af udstyret på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby til udvikling. Det endelige nano-produkt bliver produceret på store fabrikker i udlandet.
