Indsigt: Salg af dine sundhedsdata er et spirende kæmpemarked: Her er fire vigtige pointer

Du går muligvis og gemmer på en ny potentiel indtægtskilde i form af dine sundhedsdata. Men er det en god ide at sælge personlige data, og hvor stort er potentialet?

Artikel top billede

(Foto: Supphachai)

Man siger, at data er den nye verdens olie. Altså den råvare, som får verdens motor til at køre rundt.

Derfor er det også en vare, som har en enorm værdi og potentielt set kan gøre folk meget rige, hvis ellers dataen har en den rigtige kvalitet, og folk forstår at udnytte den rigtigt. 

Mange af os går - måske uden at vide det - rundt og gemmer på en overset indtægtkilde i form af vores data. 

Potentielt set kan der være tusindvis af kroner at tjene, hvis du lider af en sjælden sygdom. 

Tanken om at udnytte data er selvfølgelig ikke fjern: Denne tanke er netop drivakslen under hele den store industrielle transformation, som i disse år er i færd med at bundvende industrisamfundets måde at agere på.

Computerworld har forsøgt at sælge sundhedsdata, hvilket du kan læse mere om her: Jeg blev stillet tusindvis af kroner i udsigt for mine sundhedsdata: Her er historien om mit forsøg på at sælge dem

Hvem er det, der efterspørger sundhedsdata - og hvorfor?

Det er typisk selskaber fra medicinalindustrien, der efterspørger data. Men vi ser også, at der nu dukker mellemhandlere op, der specialiserer sig i at opkøbe og videresælge data.

Det er blandt andet de voldsomme fremskridt inden for machine learning og kunstig intelligens, der giver vores data værdi.

I de kommende år vil vi se flere og digitale løsninger baseret på kunstig intelligens, der vil være i stand til at stille diagnoser – eller hjælpe læger med at stille diagnoser. Men det er kun muligt, hvis løsningerne forinden er blevet fodret med bunkevis af patientdata, som så at sige er det brændstof, som machine learning kører på.

Eksempelvis findes der i dag apps, der gør det muligt for patienter at tage et billede af en hudsygdom, hvorefter appen kan vurdere, hvor stor risikoen er for, at det er tale om modermærkekræft. Denne type tjenester er kun mulige, hvis de forinden er blevet fodret med tusindvis af data og billedmateriale fra patienter med modermærkekræft.

En anden driver i udviklingen er indførelsen af EU’s persondataforordning, der er med til at fastslå, at du selv har ejerskab over dine data, hvilket derfor også giver dig bedre forudsætninger for at kunne sælge dine data.

Læs også: Dataindsamling skal ruste dansk medicinalfirma til konkurrencen fra tech-giganter

Hvor stort et økonomisk potentiale er der i salg af sundhedsdata for den almindelige dansker? 

Det formodes, at de mest værdifulde data er data, der vedrører sygdomme, som er relativt sjældne, og som der samtidig er et stort incitament til at kurere.  

Computerworlds forsøg på at sælge data viste sig ikke at være nogen let sag, men i fremtiden kan der være tusindvis af kroner at hente. 

Den amerikanske ekspert i digital biologi, Raymond McCauley fra Singularity University, har vurderet over for Computerworld, at markedet for salg af sundhedsdata stadigvæk er i sin spæde vorden: 

“Der er en masse værdi i vores helbredsdata, men der mangler et marked for det. Der bliver talt meget om det, men der endnu ikke meget af snakken, der er realiteter bag,” siger han.

I øjeblikket er interessen klart størst efter at opkøbe data på et aggregeret niveau. Det vil typisk sige i samarbejde med en patientorganisation, hvor køberne af dataen kan få adgang til hundredvis eller tusindvis af datasæt på samme tid. 

Flere danske patientforeninger har gennem det sidste år tjent tusindvis af kroner på at samarbejde med appen Drugstars, der ønsker at få adgang til data om patienters medicin-indtag.

Gevinsten for patientforeninger kan variere fra få tusinde kroner til mere end 30.000 kroner om året. 

Den danske iværksætter Mogens Nørgaard har dog vurderet, at nogle patientgrupper i løbet af de kommende år vil kunne tjene op mod 10.000 kroner for deres data.

Læs også: Nørgaard: Nybyggere, fantaster og drømmere - velkommen til Datamerika: Vælger vi Trump som vores første præsident?

Hvor ligger den største risiko i at sælge sine data?

Det kan virke angstprovokerende at skulle sælge sine data, men vi glemmer ofte, at de fleste danskere allerede i dag afgiver store mængder data uden for at få en krone for dem. 

Hele Facebooks og Googles forretningsmodel tager udgangspunkt i at sælge annoncer på baggrund af dine data, og hver eneste dag afgiver vi værdifulde data til dem. Her bliver vi ikke betalt i kroner og øre. I stedet er dealen, at vi får fri adgang til deres tjenester.

Data om vores sundhed er i sagens natur ekstremt følsomme og private. Derfor er det helt afgørende, at dem, der opkøber dine data, er i stand til at beskytte dem og lever op til kravene i EU’s persondataforordning. 

Det vil blandt andet sige, at der skal være en fuldstændig adskillelse af dine sundhedsdata og de personhenførbare oplysninger.

Det kan naturligvis være svært at vide præcis, hvordan dine data opbevares, men frygter du, at dine sundhedsdata skal blive lækket, bør du som tommelfingerregel kun sælge dine data til folk, som du har tillid til.

Udover sundhedsdata er der så andre typer data, som vi på længere sigt vil kunne tjene penge på at sælge? 

Ja, bestemt. Sundhedsdata er langt fra den eneste datatype der har værdi. Eksempelvis kan finansielle data, data om vores energiforbrug eller data om kørsels- og transportvaner have værdi. 

I mange tilfælde er der dog allerede andre folk, der profiterer på dine data. 

Eksempelvis kan du forvente, at data fra din bils navigationssystem allerede i dag bliver solgt eller delt med producenternes samarbejdspartnere.

Læs også: Jeg vil gerne donere mine sundhedsdata - hvor tilmelder jeg mig?

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Teknisk profil til kapacitetansvarlig LUFT ved Forsvarets Materiel – og Indkøbsstyrelse i Ballerup

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

AI Data Architect

Københavnsområdet

Digitaliseringsstyrelsen

IT-arkitekt hos Digitaliseringsstyrelsen

Københavnsområdet

LINK Mobility

Erfaren softwareudvikler til SaaS løsning

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S