Danske Jesper Kyd får ny stor opgave: Skal komponere musik til nyt mørkt og blodigt Warhammer-spil

Den danske computerspil-musiker Jesper Kyd har fået opgaven med at komponere musikken til nyt spil i Warhammer-universet.

Artikel top billede

Foto: www.jesperkyd.com og Fatshark.

Danske Jesper Kyd skal komponere et nyt soundtrack til spillet Warhammer: Vermintide 2.

Det er efterfølgeren til first-person shooter-spillet Warhammer: The End Times - Vermintide - og en del af det kendte og efterhånden meget omfattende Warhammer-univers.

Det meddeler det svenske spilfirma Fatshark, der står bag spillet, der bygger på Games Workshops Warhammer-verden.

Ifølge en pressemeddelelse skal Jesper Kyd med udgangspunkt i sine skandinaviske 'viking-rødder’ skabe et soundtrack med med masser af atmosfære.

Spillet beskrives som 'mørkt og blodigt', og det udkommer til pc og konsoller i her i starten af 2018.

“Med inspiration fra nordisk mytologi udforsker Jesper Kyds originale bidrag til Vermintide 2 gammel stamme-musik og mørke, magiske fantasy-elementer, ligesom det bygger videre på det rå akustiske lydlandskab, han udviklede til det første spil,” forklares det i meddelelsen.

Kendt spil-musiker

Jesper Kyd blev født i København i 1972.

Han indledte sin musikkarriere ved klaveret, men siden blev det Commodore 64 og Amiga, der førte til en karriere som musiker og lydmager i spilindustrien.

Computerworld har tidligere interviewet Jesper Kyd, der er et kendt navn i spilkredse og har vundet flere BAFTA- og MTV/Billboard-priser.

Han har blandt andet komponeret musik til Hitman-serien, Assassin’s Creed og Freedom Fighters.

"Det handler om at komme ind under huden på spillet og forstå, hvad det er, som udviklerne gerne vil fortælle med det,” fortale Jesper Kyd i 2006 fra sit hjem i Los Angeles om det at udvikle spilmusik.

“Musikken betyder noget, fordi den kan få dig til at føle ting. Lydeffekterne skaber en realisme, men de får dig ikke til at føle ret meget – og det er her, at musikken kommer ind, for den giver spillet meget mere dybde," sagde Jesper Kyd.

Du kan læse interviewet her: Dansk musik-mager slår tonen an i spilindustrien

Herunder kan du høre et par eksempler på Jesper Kyds musik til det nye spil, Warhammer: Vermintide 2.

Hør musikken

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    28 april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job