Dell EMC får ny topchef i Danmark: Bliver femte direktør for den danske Dell-forretning på syv år

Dell EMC har udnævnt 44-årige Ulrik Kjeldgaard til ny administrerende direktør for den danske forretning. Han bliver den femte administrerende direktør for Dell i Danmark på blot syv år.

Artikel top billede

Dell EMC henter sin nye topchef i egne rækker, efter den snart forhenværende landechef, Lars Baun, i december valgte at trække sig.

Det kan du læse mere om her: Dell EMC's danske topchef fratræder: Bliver ny CEO i Danoffice IT.

Selskabets ny landechef bliver den 44-årige Ulrik Kjeldgaard, som overtager direktør-kontoret 1. februar.

Han kender selskabet indefra, idet han har været ansat i Dell i stort set hele sit voksne arbejdsliv.

Han kommer fra en stilling som salgsdirektør for Western Europe Mid Market & Data Center, hvor han har haft ansvar for at integrere Dell og EMC’s europæiske datacenter-organisation.

Han har tidligere haft en lang række forskellige salgs-stillinger i Dell-koncernen.

“Timingen for både Dell EMC og for mig personligt er optimal. Vi har været på en rejse det sidste årti med mange spændende opkøb. I mine øjne er vi i dag bedre positioneret i markedet end nogensinde før, og jeg ser det som et utroligt privilegium at skulle lede virksomheden videre i Danmark,” lyder det fra den nye direktør.

Dell EMC's nordiske chef, Nicolai Moresco, meddeler, at han 'glæder sig over,' at det har været muligt at finde en afløser til Lars Baun i egne rækker.

"Dermed kan Ulrik hurtigt træde ind og videreføre den gode udvikling og det momentum, som vi oplever i Danmark. Ulrik kommer med en både dyb og bred erfaring fra Dell EMC i Europa, hvor han har sat retningen på en række centrale områder, som han nu selv kan være med til at implementere lokalt i Danmark. Vi glæder os derfor til at byde ham velkommen i den danske organisation," siger han.

Dell omsætter herhjemme for omkring 290 millioner kroner og beskæftiger et par hundrede ansatte.

Selskabet har skiftet dansk landechef relativt hyppigt i de senere år. Ulrik Kjeldgaard bliver således den femte danske landechef i de seneste syv år.

De tidligere er Stig Jørgensen, Nicolai Moresco, Adam Vieth og Lars Baun.

Stig Jørgensen havde posten i blot to år, inden han fratrådte i 2011. Det samme gjaldt Nicolai Moresco og Adam Vieth. Han fratrådte pludselig i 2015, hvilket du kan læse mere om her: Dansk Dell-direktør færdig efter blot to år - har forladt virksomheden

Også Lars Baun havde stillingen i et par år, inden han opsagde stillingen i december.

Læs også: Dell EMC's danske topchef fratræder: Bliver ny CEO i Danoffice IT

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-specialist til Lokal IT Servicecenter ved Personelkommandoen

    Københavnsområdet

    HusCompagniet A/S

    Senior data engineer

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra HP

    Det hybride kontor kræver personlig teknologi

    Ingen vil dele tastatur med ti kolleger. HP EliteBoard samler computeren i tastaturet og gør det personlige udstyr mobilt på det hybride kontor.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S