Computerworld mener: Skat præsenterede i sidste uge sin liste over virksomhedernes selskabs-skattebetalinger til den danske statskasse.
Det er femte år i træk, at Skat udarbejder en sådan liste. Tallene er af forskellige tekniske årsager altid for forrige år - altså denne gang for 2016.
Her vises ubarmhjertigt de rå skattetal: Betaler din virksomhed skat eller ej?
Den danske model
Hensigten med at offentliggøre de beløb, som virksomhederne betaler i skat, er selvfølgelig at få dem til at betale (mere i) skat.
Ikke mindst i store, multinationale virksomheder er det nemlig en smal sag at nedbringe skattebetalingerne til den danske statskasse til lidt eller ingenting.
Helt enkelt betaler en virksomhed med underskud i sagens natur ikke skat, da man ikke kan plukke hår af en skaldet, ligesom man kun betaler skat af eventuelle overskud i kassebogen.
Der findes imidlertid mange muligheder inden for afskrivning, goodwill og lignende, som gør, at det er relativt nemt - og i øvrigt fuldt lovligt - at få dannet et underskud i en virksomhed ved hjælp af afskrivninger, modregning af underskud over en årrække, skattebetalinger i udlandet, registreringer, bogførings-mekanismer og anden tryllestøv - også selv om virksomheden reelt tjener penge på driften.
IBM har eksempelvis i mange år afskrevet på selskabets store opkøb af DMdata og Mærsk Data helt tilbage i 2004. Det har været med til at få IBM’s resultat til gå i rødt år efter år, selv om driftsresultatet har været positivt.
Hvilket altså har betydet, at IBM Danmark i årevis - fuldt lovligt - ikke har betalt en krone i selskabsskat.
Disse regler er der mange gode grunde til.
For virksomhederne betyder de, at de med sindsro og i fuld overenstemmelse med sandheden kan bedyre, at de ‘følger alle regler,’ selv om de ikke betaler selskabsskat.
Samt at virksomhederne i vid udstrækning har mulighed for at organisere sig og udnytte reglerne på en måde, så de minimerer deres skattebetalinger til ingenting eller næsten ingenting.
Hvorfor offentliggør Skat så tallene?
Svaret er enkelt: For at appellere til virksomhedens ‘samvittighed’ og samfundsfølelse, der er temaer, som afhængig af udnyttelse i dagens markeder kan både fremme og skade innovationen, udviklingen og salget.
Rigtigt mange virksomheder har i dag egne CSR-direktører og betragter CSR - corporate social responsability - som en vigtig del af butikkens image - både når det handler om at sælge produkter samt om at gøre medarbejderne stolte over at arbejde for selskabet.
I flere tilfælde sender stolte direktører ligefrem ‘alle-mails’ ud til medarbejderne med besked om virksomhedens skattebetaling, når listen offentliggøres.
Medarbejdernes stolthed over at repræsentere deres arbejdsplads er en vigtig ting i dag, hvor der er rift om de dygtigste it-medarbejdere.
Skal man tiltrække og fastholde de gode medarbejdere, kræver det, at de er stolte over at repræsentere pågældende firma - eksempelvis ved at blive gjort opmærksom på, at de bidrager til det danske fællesskab.
Nogen sammenhæng?
Vi ved ikke, om der er nogen direkte sammenhæng, men på skattelisten kan vi i hvert fald se, at flere af de store it-virksomhederne, som i årevis ikke har betalt selskabsskat, i 2016 begyndte at betale.
Det gælder eksempelvis IBM og Accenture, der i 2016 igen begyndte at betale selsskabsskat.
Vi kan også se, at en af den danske stats allersstørste kunder overhovedet, amerikanske CSC, ikke har betalt en krone i selskabsskat i alle de år, hvor Skat har offentliggjort listen.
Ligeledes har rigmanden og Columbus-ejeren Ib Kunøes selskab, Consolidated Holdings, betalt nul kroner i selskabsskat i 2013, 2014, 2015 og 2016, mens Hewlett-Packard i 2012, 2013 og 2016 betale nul kroner i selskabsskat.
Er det fair? Er det rimeligt? Det er ubehagelige spørgsmål, som både selskabet og dets kunder bliver tvunget til at tage stilling til med Skats liste i hånden. Og det er netop hensigten med denne liste.
Hele skatte-diskussionen har fået masser af næring fra EU, der med Margrethe Vestager (R) i spidsen har lagt sig i selen for at få ikke mindst de store amerikanske it-virksomheder til at spytte i skattekasserne i Europa fremfor at udnytte reglerne til ikke at betale skat.
Det kan de relativt nemt undgå. Men betyder det, at det er det, de skal?
Skattebetaling er med offentliggørelsen af Skats liste ved (også) at blive et spørgsmål om identitet, moral og socialt ansvar - og dermed et instrument til at højne medarbejder-tilfredsheden og -tiltrækningen og derved styrke innovation, salg og i sidste ende konkurrenceevnen.
Om ikke andet tvinger listen selskaberne til at tage stilling til, om de kan leve med at betale nul kroner i skat.
Dansk Erhverv har peget på, at skattelisterne ikke giver hele billedet. Hvad hvis virksomhederne, der ikke betaler selskabsskat, samtidig investerer store beløb i Danmark? Eller hvad hvis en it-virksomhed, der betaler selskabsskat, sender opgaverne til prisbillige lande eller anvender lavtlønnet, udenlandsk arbejdskraft?
Er det rimeligt at udnytte reglerne til at ikke at betale skat, hvis omstændighederne byder sig? Betyder det noget? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.
Du kan selv gå på opdagelse i listerne over virksomhedernes skattebetalinger gennem årene her: Skatteoplysninger for selskaber.
Læs også:
Slut med fryns i den danske it-branche - it-folk søger noget helt andet
Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma
Apple og Facebook løber fra skatte-regningen: Danmark går glip af fem milliarder kroner om året
