I år bliver kunstig intelligens mainstream - er du kommet langt nok med arbejdet?

Klumme: Indenfor rigtig mange brancher står AI til at blive en gamechanger. Hvor langt er jeres virksomhed kommet med at forstå teknologien og de mulige fordele for jer? Husk at fremtiden tilhører de nysgerrige.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

Der er meget, der tyder på, at 2018 bliver året, hvor vi for alvor oplever indtoget af den såkaldte kunstige intelligens.

Vi kommer til at få køleskab og fjernsyn, vi kan kommunikere med via vores stemmer, og virksomheder vil tilbyde os besparelser, hvis vi betaler med vores personlige data, fordi disse data i kombinationen med kunstig intelligens er guld værd.

Men hvad er denne kunstige intelligens egentlig for en størrelse? Og hvad betyder det for danske IT-virksomheder og organisationer? Hvad er mulighederne og truslerne? Lad mig komme med mit bedste, korte bud nedenfor…

Hvad er kunstig intelligens?
Der findes ikke én entydig definition på kunstig intelligens eller såkaldt AI (artificial intelligence).

Dog er man relativt enig om, at den kunstige intelligens helst skal være så ’dygtig’, at man ikke kan skelne maskinen fra mennesket.

Computeren skal altså kunne udføre opgaver og udnytte logikker, der normalt ville kræve en menneskelig hjerne.

Inden for det seneste årti er der sket virkelig meget i forhold til netop den præmis.

Først havde vi computeren, der kunne slå en stormester i skak, og siden kom en kunstig intelligens, der var knivskarp til at lære sig fremmedsprog.

Vi har imidlertid også endnu mere avancerede kunstige intelligenser som psykologen Ellie, der har specialiseret sig i at tale med amerikanske krigsveteraner og blive en stadigt dygtigere kognitiv psykolog for hver samtale, hun gennemfører med en veteran.

Dette er parentes bemærket flere end 10.000 samtaler hver eneste dag, så Ellie er i virkelig god træning.

Spørgsmålet er så selvfølgelig, om Ellie også er i god form?

Det vil sige, om hun rent faktisk kan levere en kognitiv samtalesession, der er på niveau med en menneskelig psykolog eller måske endnu bedre?

Her er det, at vandene typisk skilles, og diskussioner opstår omkring, hvorvidt den kunstige intelligens i fremtiden kommer til at gøre os mennesker overflødige.

Mit korte svar er nej, og denne artikel efterlader desværre ikke plads til en større filosofisk diskussion omkring dette emne, selvom det bestemt er både spændende og relevant.

De forskellige områder indenfor AI
For at sikre et fælles sprog og forståelse omkring AI så er det vigtigt at være opmærksom på, at kunstig intelligens har en række ’navnebrødre’.

Disse opfattes af nogle som en del af AI, mens andre mener, at de er relateret, men kan og står for noget andet.

Igen vil jeg lade den debat stå hen i det uvisse, men det er væsentligt at forstå, at når vi taler om såkaldt ’machine learning’, så er vi også inde i feltet omkring AI.

Den danske programmør og forretningsudvikler Danny Lange er én af de førende guruer indenfor området.

Lange har stået i spidsen for arbejdet med machine learning hos både Amazon og Uber.

Maskinlæring er en teknologi, hvor computeren bliver præsenteret for enorme mængder af data (eksempelvis dem vi begynder at sælge til virksomheder i 2018), og så træner man efterfølgende maskinen i at finde mønstre, som vi mennesker ikke havde opdaget og igennem disse mønstre skabe ny viden – i Ubers tilfælde for at skabe en app, der i forhold til brugerflade og kundeservice er alle eksisterende taxiselskaber overlegen.

En anden gren indenfor AI er ’deep learning’, hvor man spejler nogle af de menneskelige kognitive sanser igennem teknologien.

Mest kendt lige nu er billedgenkendelse, skrift- og talegenkendelse, som du i 2018 vil opleve, når du kan tjekke ind på flyet ved hjælp af dit ansigt.

Det bruges også i eksempelvis landbrugsindustrien, hvor den store robotproducent John Deer har opkøbt teknologivirksomheden Blue River Technologies.

Sidstnævnte har overført ansigtsgenkendelsesteknologien til landbruget og skabt en kunstig intelligens, der kan skelne afgrøderne fra hinanden ved hjælp af genkendelse og derigennem spare landmændene op til 90% i deres forbrug af gødning.

En tredje gren er de ’neurale netværk’, som er dem, jeg ovenfor kort berørte i forhold til den kunstige psykolog Ellie.

I tilfældet med Ellie har skaberne forsøgt at lære Ellie de ekstremt komplekse forhold, der er på spil, når vi som mennesker sanser ting og samler viden og erfaringer i vores hjerne.

Dette område er ekstremt komplekst, da vi stadig har en meget begrænset forståelse af vores egen menneskelige hjerne, og derfor er det også vanskeligt at lære en kunstig intelligens at forstå, hvad ansigtstræk, mimik etc. udtrykker kombineret med de sproglige ytringer, vi kommer med.

Man kan på et basalt niveau lære computeren, at rynker udtrykker bekymringer, eller nedadvendte mundvige signalerer tristhed, men det næste skridt er selvfølgelig, at maskinen reelt begynder at forstå, hvad vi tænker. Dvs. en egentlig social intelligens og det, der ligger derudover.

Den kunstige intelligens på arbejde i erhvervslivet
Uanset hvilken af de førnævnte grene af kunstig intelligens, der er tale om, så vil betydningen for dansk erhvervsliv være enormt. Og dermed også for vores samfund og samfundsøkonomi som helhed.

AI er derudover ikke nogen fjern fremtid. Faktisk kender du den kunstige intelligens fra din hverdag. Den er på spil, når din GPS hjælper dig rundt i trafikken og foreslår genveje baseret på dine normale ruter.

Det er også AI, der via keywords kan sikre, at e-mails til virksomheden havner i præcis den rette indbakke – eksempelvis din.

På virksomhedsniveau bruges AI allerede indenfor et væld af sektorer.

Eksempelvis anvender en stor dansk vindmølleproducent teknologien til at forudsige, hvornår det er ved at være tid til reparation eller udskiftning af dele af vindmøllen, mens man hos Carlsberg eksperimenterer med at bruge den kunstige intelligens til hurtigere at kunne udvikle nye øltyper, der matcher markedets behov.

Det har endda fået sit helt eget navn hos Carlsberg - ”Beer Fingerprinting”.

Noget tilsvarende har Novozymes gang i, og hvor det hos Carlsberg handler om øltyper, så bruges AI hos Novozymes til hurtigere at kunne finde de enzymer, der forbedrer og fastholder brødets smag mest muligt.

Indenfor rigtig mange brancher kan AI således blive en gamechanger. Derfor er det også en udvikling, der kommer til at slå igennem på vores samlede økonomi som land. Danmarks BNP.

McKinsey estimerer, at den kunstige intelligens vil kunne bidrage med en økonomisk gevinst til vores BNP på op til 10 procent inden år 2030.

Det tilsvarende tal er lavere i nogle områder af verden, eksempelvis Latin Amerika (cirka fem procent), mens det hos Kina antages at runde imponerende 25 procent i økonomisk gevinst indenfor de næste 10 år.

Man kan vist roligt sige, at AI er kommet for at blive. Hvor langt er jeres virksomhed kommet med at forstå teknologien og de mulige fordele for jer? Husk at fremtiden tilhører de nysgerrige.


Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.




mest debatterede artikler

Premium
Test: Lenovos seneste budget-basker kan det hele - man skal dog leve med en alt for synlig svaghed
Computerworld tester Lenovos Ideapad 5. Maskinen er stærk, prisen er skarp og designet er vellykket. Men der er stadig en god grund til at springe modellen over.
Job & Karriere
Regner din ferie væk? Brug tiden på at søge en af disse otte stillinger, der er ledige netop nu
Det sjasker ned over hele Danmark. Du kan bruge de våde sommerdage på at søge et af disse otte job, der er ledige lige nu.
White paper
Cisco Webex: Giv medarbejderne fleksible arbejdsforhold med et højteknologisk og sikkert webbaseret online-mødesystem
Corona-krisen har for alvor gjort fleksible arbejdsforhold til dagligdag, og for mange virksomheder bliver det også en del af fremtiden. En vigtig del af den udvikling er sikre og effektive samarbejdssystemer, så medarbejdere kan holde møder med hinanden, kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere i høj kvalitet. I dette whitepaper fra Netteam får du indsigt i Cisco Webex, som er et webbaseret online mødesystem. Det er en sikker og brugervenlig løsning, der integrerer både audio, video og webkonferencer. Et enkelt tryk på knappen og du er i gang med et møde, hvor du kan se, høre, skrive på whiteboard og dele dokumenter med andre mødedeltagere. Det hele er beskyttet af Cisco Talos sikkerhedsintelligens, som er markedets stærkeste beskyttelse mod cyberangreb.