Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.
Det er tæt på falsk varebetegnelse at kalde de administrative robotter for robotter.
Robotic Process Automation (RPA) handler om software, som man køber og ”lærer op”, og derefter får man automatiseret et stykke administrativt arbejde. Den typiske opgave involverer flere forskellige it-systemer, hvor robotten foretager de tastetryk, som medarbejderen ellers skulle have gjort.
Denne emulering af medarbejderens adfærd kan de fleste driftsansvarlige se den langsigtede fordel af, og den kan i praksis implementeres uden indgreb i den øvrige infrastruktur.
Selv om ROI’en er høj, og implementeringsprocessen er kort og overskuelig, skal CIO’en ikke bare vende ryggen til og lade robotterne sprede sig. Det er der flere gode grunde til.
Driftinnovation og innovation
Softwarerobotter i deres nuværende form skaber hurtige, målbare effekter i driften og i hverdagen.
Jeg synes, at det er passende at tale om driftsinnovation, fordi de netop ikke kræver indgreb i digitale platforme og ikke ændrer forretningsmodeller.
Det står i skarp kontrast til den innovation, som vi ellers forbinder med robotter, digital transformation, disruption, nye forretningsmodeller og så videre.
It-afdelinger har jo for længst taget den slags automatiserende softwareværktøjer til sig inden for blandt andet test af nye applikationer. Det nye RPA-område – som jo objektivt set har masser af vind i sejlene - betyder blot, at It-folkenes egen-erfaring kan ”gensælges” rundt omkring i organisationen.
Samtidig vil it-afdelingens rolle naturligvis være at sikre bedre koordination og best practice i forhold til de rent teknologiske valg og rådgivning om hvilke processer og funktioner, som man kan understøtte med en robot.
Organisatorisk optimering
I virksomheder, hvor CIO knuselsker sin robot og går forrest på RPA-området, får man en række fordele.
Fordelene ligger både i helt traditionel portefølje-tankegang om at optimere kompetencer, optimere implementering, træffe intelligente teknologivalg og vælge de bedste leverandører.
Alternativet er jo at lade robotterne poppe op ude i forretningen og skabe et nyt spaghetti-landskab, som vil give fremtidige integrationsvanskeligheder.
Endnu vigtigere bliver opsamlingen af erfaring og rådgivning i forhold til øvrige organisation:
* Er der noget i backloggen af brugerønsker, som man nemt kan klare med en robot og på den måde spare ressourcer til it-udvikling?
* Hvor er de bedste erfaringer med robotiserede processer, og hvor skal vi undlade at sætte RPA på opgaven og i stedet laver klassisk systemudvikling?
Den reelle innovation
Omdømmemæssigt er der to gode grunde til at CIO skal elske robotten, for den giver god resultatskabelse hurtigt, og det er noget mere sexet at indføre robotter end så meget andet.
RPA tilbyder en række hurtige og egentlig kortsigtede gevinster, som typisk svarer på nogle aktuelle integrationsproblemer.
Robotten tager jo typisk data fra nogle systemer og taster ind i andre systemer, og derfor er de nuværende regelbaserede softwarerobotter ikke fundamental innovation.
Det logiske næste skridt kan selvfølgelig blive at forene en administrativ robot med algoritmer og kunstig intelligens, men de færreste er kommet så langt endnu.
Men det er både et logisk og sandsynligt skridt.
Driftsinnovationen kan blive reel innovation, og det er endnu en god grund til, at enhver CIO bør elske robotten allerede nu.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
