Morgen-briefing: Phishing-angreb mod Tryg lige op til regnskab / TDC forbliver børsnoteret / Dansk rengøringsplatform er - måske - over 100 millioner kroner værd / Yousee får tæsk af bredbåndskunderne - Waoo får topplacering

Morgen-briefing: Phishing-angreb mod Tryg lige op til regnskab / TDC forbliver børsnoteret / Dansk rengøringsplatform er - måske - over 100 millioner kroner værd / Yousee får tæsk af bredbåndskunderne - Waoo får topplacering / Dansk it-firma leverer løsning til Virgin Australias loyalitetsprogram

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen fra Computerworld. Her fredagens hurtige it-nyhedsoverblik.

Phishing-angreb mod Tryg lige op til regnskab

Fire nøglemedarbejdere i forsikringskoncernen Tryg var udsat for forsøg på spear phishing-angreb 23. marts - ganske kort tid før koncernen aflægger regnskab for første kvartal - det sker i næste uge.

Trygs sikkerhedschef Tom Engly siger til Ritzau Finans, at de fire medarbejdere har vitale informationer om regnskabet, og at angrebet derfor må betragtes som målrettet og et forsøg på at få fat i brugbare oplysninger.

Angrebet kom tilsyneladende fra udlandet. To af de fire ansatte var hurtige til at sende phishing-mailen videre til en phishing-postkasse.

TDC forbliver børsnoteret

Salget af TDC til et konsortium bestående af flere danske pensionskasser og en australsk kapitalforvalter faldt som vi skrev på plads i går.

Men det betyder ikke, at selskabet bliver afnoteret på børsen, skriver dagbladet Børsen.

Konsortiet har kun accept fra aktionærer, der sidder på 88 procent af aktierne i selskabet og ikke de 90 procent, der ifølge selskabets vedtægter giver adgang til at tvangsindløse de resterende aktier.

"Vi skal ikke tvangsindløse nogen, når vi ligger på 88 procent. Når der stadig er 12 procent, der ønsker at have aktier, som er børsnoterede, så skal de have lov til det. Vi lever med det her. Vi ser det her billede som endeligt," siger Allan Polack fra PFA til Børsen.

Dansk rengøringsplatform er - måske - over 100 millioner kroner værd

Rengøringsplatformen Happy Helper er klar til at blive noteret på den danske Nasdaq First North-børs 26. april, og prospektet giver selskabet en værdifastsættelse på mellem 118 og 122 millioner kroner, skriver Børsen.

Den værdifastsættelse er dog for høj, mener flere i følge Børsen.

Selskabet vil rejse mellem 38 og 42 millioner kroner ved noteringen, som skal bruges på at yderligere vækst.

Happy Helper er en slags Uber-platform for private, der efterspørger hjælp fra andre privatpersoner til at klare rengøringen. Happy Helper tager et gebyr for at etablere kontakten, som bliver lagt oven i timelønnen.

Happy Helper forventer et underskud før skat på 10,6-12,6 millioner kroner i 2017/2018-regnskabet, og man regner først med at blive profitabelt i regnskabsåret 2020/2021.

Foreløbig har 52 investorer givet forhåndstilsagn til at købe omkring 840.000 aktier, svarende til cirka 35 procent og 13,45 millioner kroner, skriver Børsen.

Yousee får tæsk af bredbåndskunderne - Waoo får topplacering

Kunderne placerer Yousee på en sidsteplads målt på kundetilfredshed og loyalitet i det seneste brancheindeks fra Loyalty Group. Til gengæld sidder konkurrenten Waoo solidt på førstepladsen for syvende år i træk, skriver Børsen.

TDC mistede 38.000 bredbåndskunder i 2017, mens Waoo fik 40.000 nye.

TDC kan dog varme sig ved, at datterselskabet Fullrate har den næstbedste kundetilfredshed i Loyalty Groups brancheindeks.

Dansk it-firma leverer løsning til Virgin Australias loyalitetsprogram

Den danske it-virksomhed Loyal Solutions med speciale i loyalitetsprogrammer til store virksomheder indenfor luftfart, yelecom, media og FinTech, har indgået aftale med Velocity Frequent Flyer - Virgin Australias loyalitetsprogram, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Velocity er et af Australiens mest anerkendte loyalitetsprogrammer og har mere end 8 millioner medlemmer.

Loyal Solutions er valgt som primær partner i Velocity Daily, der er et nyt initiativ, som muliggør, at Velocitys medlemmer kan optjene bonuspoint i lokale forretninger, restauranter og cafeer. I første omgang i Sydney.

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Managing Architect

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Test Consultant

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Vil du være med til at gennemføre IT-anskaffelser for Forsvaret?

    Københavnsområdet

    Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    21. april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. august 2025 ansat Mia Vang Petersen som Head of Marketing. Hun skal især beskæftige sig med at lede Norriqs marketingteam mod nye succeser. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing hos Columbus Danmark. Hun er uddannet Kandidat i Kommunikation fra Aalborg Universitet. Nyt job

    Mia Vang Petersen

    Norriq Danmark A/S

    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Birthe Kamstrup som Data & AI Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at optimere datadrevne beslutningsprocesser til glæde for Norriq's kunder. Hun kommer fra en stilling som Teamlead/Senior Insight Specialist hos CompanYoung. Hun er uddannet i sociologi og har en bachelor i erhvervsøkonomi på Aarhus universitet. Nyt job

    Birthe Kamstrup

    Norriq Danmark A/S